Tegneseriekometens udgave af Kim Fupz Aakesons “De gale” kommer til marts. Nummer 9 rapporterer fra et tegnebord i Berlin.
Egentlig ville Mikkel Sommer lave tegnefilm. Den visuelt begavede ungersvend søgte ind på Viborgs The Animation Workshop tilbage i 2008, og hvis han havde gennemført uddannelsen, ville han være færdig lige om lidt, klar til at indtage verden som flyvefærdig animator. I stedet lærte han noget andet: At animation slet ikke var ham.
Så Sommer flyttede til Berlin. Uden den store karriereplan, men med et indlysende tegnetalent. Siden er det blevet til en 676’er fra Aben maler, en 17*23’er (!) for britiske Nobrow og en hel masse illustrationer. Og den 22. marts kommer Sommers første store værk: En tegneserieudgave af Kim Fupz Aakesons ungdoms-sci fi-roman, “De gale”. Nummer 9 har taget en “På tegnebordet”-snak med serieskaberkometen, som – viser det sig – netop har sat de sidste streger på bogen.
Allerførst: Fortæl lidt om din arbejdsstation!
– Jeg arbejder derhjemme ved mit skrivebord i Berlin. Holder det hele pænt skrabet og minimalistisk, men alligevel så tilpas rodet, at jeg føler mig hjemme. Jeg delte i en periode loftatelier med 10-12 kunstnere, men da de sjældent var der, syntes jeg ikke, at der var meget idé i at have en arbejdsplads udenfor mit hjem. Men jeg kunne da helt klart godt tænke mig at finde – eller eventuelt selv starte – en tegnestue på et tidspunkt.
Du arbejder på en udgave af “De gale”, ikke?
– Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg stadig arbejder på bogen – muligvis hvis man tæller det at skulle komme sig fysisk og mentalt som en del af arbejdsprocessen. Jeg er lige for nogle uger siden blevet færdig med at tegne og farvelægge den 138 sider lange tegneserie. “De gale” blev skrevet af Kim Fupz Aakeson som en ungdomsroman i 1992, og den nye tegnede version vil blive udgivet af forlaget Høst & Søn omkring den 22. marts.
– Her er en beskrivelse af historien fra selve romanens bagside: “Et land i opløsning. En generation af gale. Og tre unge, der skal tværs gennem det hele. ”De gale” foregår i et Danmark, hvor noget er rivende galt: De ældre begynder at miste hukommelsen og enhver forbindelse med virkeligheden. Hvad er der ved at ske? Og hvordan skal de unge, der stadig husker, klare sig i det kaos og anarki, som lynhurtigt udvikler sig?”
Hvorfor gik du i gang med dét projekt?
– I anledning af “De gale”s 20-års jubilæum tog forlaget Rosinante & Co initiativ til at genskabe, genoplive og forny Kim Fupz Aakesons dystre bog i tegneserieform. De hyrede forfatteren Erik Barfoed til, i samarbejde med Kim Fupz, at omskrive bogen og tilpasse den til en tegnet version.
– Bagefter skrev de til mig, og jeg svarede ja med det samme. For det første kunne jeg, efter at have læst romanen, klart se billederne for mig, og for det andet så jeg det som en god mulighed for endelig at få lavet en længere tegneserie.
– Jeg har nu i et par år lavet illustrationer og korte tegneserier, og jeg havde brug for at blive sparket ud i et længere og tungere bogprojekt. Jeg har i lang tid ikke følt mig helt klar, men det at være lidt nervøs for at skulle lave en lang tegneserie er noget, man skal overvinde, tror jeg – en slags boble af frygt, der skal sprænges.
– Da to af mine venner allerede havde lavet tegneserier, der var 100+ sider, følte jeg, at det var noget, jeg også snart skulle kaste mig ud i. Og efter at havde lavet den første lange bog, føles det ikke længere så skræmmende eller stressende at skulle i gang med de næste par længere bøger.
Hvordan har du arbejdet med projektet?
– I juni blev det første udkast af manuskriptet sendt til mig. Derefter satte jeg mig for at skitse hele bogen, inden jeg gik i gang med selve siderne, hvilket tog godt en måned. Så brugte jeg ret lang tid på at finde de helt rigtige udtryk og stemninger, som bogen skulle indeholde, hvordan farverne skulle hænge sammen, og hvordan karaktererne skulle se ud og gestikulere.
– Processen er ofte lang og sisyfosisk, fordi jeg altid overvejer alle muligheder og sammensætninger og ikke fortsætter, før jeg er hundrede procent tilfreds – eller løber tør for tid. I det her tilfælde var det en blanding. Jeg kunne måske godt have skyndt mig mere gennem processen, men følte, at historien fortjente mere end det. Og det er nødvendigt for mig at følge mine egne små regler, især når det omhandler noget så kompliceret og uvant. Det har vel i bund og grund handlet om at respektere det originale værk og forholde sig til det i alle arbejdets aspekter, men på samme tid at have fokus på også at gøre tegneserieversionen til noget unikt i sig selv.
Beskriv din arbejdsproces trin for trin …
– Først har jeg skitset siderne ret småt, omkring et A7 format, for at udarbejde side- og panelkompositionerne samt grundelementerne i tegningerne. Det har været spøjst at skulle følge et manus, som en anden har skrevet, men jeg vænnede mig hurtigt til Erik Barfoeds fagsprog og kommentarer.
– Det var egentlig meget rart at arbejde efter et færdigt manus. Det er jo selvfølgelig ikke det samme som at lave det hele selv, men det var rart bare at kunne koncentrere mig om at illustrere og fortælle i billeder efter bedste evne. Ikke mindst den forholdsvis korte deadline taget i betragtning.
– Så skitsede jeg dem igen, men i originalstørrelse, hvilket jeg havde valgt skulle være A3, på noget billigt genbrugsfotokopipapir og med rød blyant. Jeg undlod at gå for meget op i detaljer, efterlod ofte ansigter blanke og prøvede at fokusere på de afgørende former og på at fange energien fra de små skitser. Derefter rentegnede jeg med blød blyant, hurtigt og løst, for at få et uldent og grumset udtryk.
– Til sidst skulle siderne farvelægges. Jeg prøvede at planlægge farverne gennem bogen, så de passede i stemning til de forskellige scenerier. Holdt paletten minimal og farverne rimeligt flade, da jeg allerede havde en del støj og mørke fra blyanten.