Den danske serieskaber Adam O. forårsdebuterer med en rundtur i et post-apokalyptisk København. Læs de første ti sider nedenfor.
Det er ikke hver dag, vi får en tegneserie i fuld længde fra en dansk debutant. Men den 13. maj er en af de dage. Forlaget Fahrenheit sender “Ruiner” på gaden, det første længere udspil fra det relativt ubeskrevne blad Adam O.
Fortællingen følger den unge overlever Ask på en slentretur gennem en dansk hovedstad i billedskønt forfald. Imens beretter tekstkasser om katastrofen og det såkaldte informationssamfund, der gik forud.
Som al god science fiction tager “Ruiner” nemlig afsæt i en skarpt vinklet tolkning af forfatterens egen samtid, og Adam O.s debut er noget så sjældent som en politisk tegneserie. Men går fortællingen og budskaberne op i en højere enhed – eller tager didaktikken pusten fra dramatikken?
Læs de første ti sider nedenfor og bliv lidt klogere: