Alt om superhelte i ét podcast
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, dit trofaste Nummer9-podcast om superhelte.
Denne gang skal det handle om superhelte.
Hvad?
Ikke overrasket? Supersnak handler skisme altid om superhelte, siger du? (Og siger du virkelig – ‘skisme’? Det er meget gammeldags, min ven).
Okay, lad mig præcisere: Denne gang skal det handle om superhelte. Alt fra A til Å. For cirka et år siden var Marvel-Morten og jeg på først bogmesse og kort derefter i DR’s ungdomsafdeling i Århus. Begge steder holdt vi et foredrag under overskriften “Superhelte fra A til Å”, som kort sagt gik ud på, at jeg havde sammensat et lille alfabet – A for Action Comics, B for Batman, C for Captain America og så videre. Morten fik stikordet og skulle så på maks. to minutter fortælle om de 28 emner, jeg havde valgt. En slags præstationssport for tegneserienørder, hvor vi på en halv times tid kom hele vejen omkring superheltespekteret.
Vi optog seancen. For nylig genhørte (og så) jeg det og tænkte: Det er skisme underholdende. Måske vi skulle gøre det til et afsnit af Supersnak?
Vi refererer undervejs til nogle tegninger fra præsentationen, og det må du som lytter bære over med. Det er nu ikke så slemt, så du vil sagtens kunne følge med alligevel. Hvis du hellere vil SE end at LYTTE, så kan du også det. Øverst i indlægget eller lige her:
Hvis du som jeg foretrækker at lytte til dine podcasts, så bliver du ikke snydt, skisme. Vær så artig:
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes og på Soundcloud og følge Supersnak på Facebook og finde samtlige afsnit på den nye hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Rigtig god fornøjelse, og fortsat god sommer.
Bedste hilsner
Kim Helt