Skrevet af Marvel-Morten
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Vi opfordrer tit vores kære lyttere til at komme med forslag til den næste podcast, og selvom vi har en lang liste over det vi vil lave, det vi skal lave, eller det vi har lovet vi vil laver (hvor bliver det Alan Moore afsnit af?), så er vi altid glade for friske ideer ,og denne uges afsnit er netop en af den slags.
”Uden mad og drikke dur helte ikke!” er åbenbart så indlysende og lige til højrebenet en idé, at Kim og jeg aldrig har tænkt på det, og det er netop derfor, du bare skal sende os dine ideer. For selv om du syntes de er da for indlysende, så går vi alle med skyklapper. Skriv til supersnakpodcast@gmail.com
Fra Obelix og den trylledrik, han sjældent må smage på, kun når man er spærret inde i en pyramide, til de pizzaspisende skildpadder, og mon ikke vi også kommer omkring en altædende superhelte fra det 30 århundrede?
Og så har jeg en lille tilståelse. Jeg kan simpelthen ikke huske, at vi har indspillet dette afsnit, så jeg glæder mig lige så meget til at høre det, som du forhåbentlig gør. Og så er jeg spændt på, om det, jeg har skrevet i starten af denne tekst, kommer til at passe.
Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram og finde samtlige afsnit på vores hjemmeside, supersnak.nu.
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten & Kim Helt
P.S.
Har du set: Vores 10-års jubilæumshæfte med artikler, tegninger og tegneserier kan købes nu.
Supersnak har også udgivet en bog! “Fra Moses til Superman” er en lille bog i stil med de populære “Tænkepauser”, den er rigt illustreret af Mark Borello og handler om et af de mest spændende og grundlæggende aspekter ved superheltene.
Og har du set: Kim har skrevet en tegneserie! Den fik Claus Deleuran Prisen for Årets danske debut! Den var nomineret til Pingprisen! Og den kan købes lige her.
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello