Velkommen til første del af Nummer9s nye podcast, Lucha Comico. Vi starter med afsnit 130. Men bare rolig… alle kan være med. Denne gang handler det om small press, zines og independent-tegneserier… helst uden ISBN-nummer.
Dette er med andre ord ikke Luchas første rodeo. Men vi gør, hvad vi kan for at byde jer alle velkommen i de nye, mere velindrettede omgivelser her på Nummer9. Vi har været i gang i årevis, men vi gør hvad vi kan for at gøre overgangen til Nummer9 og de sandsynligvis MILLIONER af nye lyttere så behagelig som mulig.
Zines, small press, digitale godbidder… og Fiesta
Derfor starter vi denne gang med at snakke om en masse tegneserier, som (måske) er lidt svære at få fat i. Vi har en masse guf fra blandt andet Zine-festen, fra Comixologys digitale indiekælder samt andre lumre steder, hvor man finder uafhængige tegneserier.
Vi snakker blandt andet om Thomas Mikkelsens seneste hyldest til Ninja Turtles, om magasinet “Fiesta” samt nogle zines af blandt andet Line Høj Høstrup, Line Malling Schmidt og Simon Petersen. Der er også en del udenlandsk halløj.
I fremtiden vil vi byde på lidt af det hele, og det KUNNE godt være, at den gode Judge Dredd insisterer på at blive omdrejningspunktet næste gang. Så opfør jer ordentligt.
Hvis du vil følge nogle af de links, vi snakker om eller se eksempler på de ting, vi tager under kærlig behandlig, så findes Lucha Comico stadigvæk ovre på den blog, der hidtil har været vores hjem. Her kan du også findes vores bagkatalog. Du kan også abonnere på os på iTunes. Så moderne er vi trods alt.
Men uden større ballade… mine damer og herrer… Lucha Comico på Nummer9: