Anmeldelse
Morsom mini-comic om den sorg, vi bærer rundt med os, og hvordan vi skal komme af med den.
For nylig gjorde satiresiden Rokokoposten sig lystig over anmelderi-klichéer under overskriften ”Poetisk børnebog beskrevet med ordet ’fin’ i anmeldelse” og gjorde mig ubehageligt opmærksom på, hvordan jeg selv kan komme til at formulere mig om de tegneserier, jeg læser. Derfor tør jeg næsten heller ikke kalde Clara Jetsmarks mini-comic My Dead Mother for ’finurlig’, for magen til fortærsket udtryk for en kort udgivelse fra en up-and-coming kunstner skal man da lede længe efter – men det er den altså! Finurlig betyder for mig sådan en lille, sjov, lidt sær og krøllet tingest, der får en til at smile. Og selvom My Dead Mother ikke lyder som noget, der lægger op til at være sjovt, så er det Jetsmarks humor, der bærer projektet.
Jetsmark, der er studerende på Grafisk Fortælling, har skrevet en kort og action-fyldt historie om en ung kvinde, der egentlig bare gerne vil læse til eksamen, men distraheres af, at hun bærer sin næsten-afdøde mors hoved rundt på toppen af sit eget (tænk Professor Quirrell og Voldemort i den første Harry Potter-bog, bare med mumie-bandager i stedet for en turban). Hun gør væsen af sig, moderen, for hendes sjæl har ikke fået fred. Det forstyrrer både den unge kvinde, der gerne vil klare sig godt i skolen, og hendes veninde, der gerne vil tiltrække sig romantisk opmærksomhed (det er ret svært, når ens veninde har sin skrigende mor som hovedbeklædning). De to kvinder sætter sig for at finde en løsning på problemet, der involverer shamanistiske ritualer, lange vandringer og talende dyr.
Historier om at bære rundt på de døde, både i symbolsk og konkret forstand, risikerer at blive lidt for alvorlige eller lidt for platte. Jetsmark redder sig ud af begge fælder ved ikke at lade karaktererne filosofere over, hvad det er, de gør. Som læsere kan vi godt regne ud, at vores hovedperson ’i virkeligheden’ slæber rundt på en uforløst sorg og skal finde ud af at give slip på sin mor. Den meget alvorlige erfaring lettes både af Jetsmarks absurde humor og hendes streg, der er simpel, men meget udtryksfuld. På den måde bliver My Dead Mother subtil, selvom den er så bombastisk og konkret i sit billedsprog.
Jeg var oprigtigt underholdt af Jetsmarks lille historie og ønsker mig mere fra hendes hånd. Ikke sådan forstået, at My Dead Mother burde være længere. Historien kunne måske godt have fyldt nogle flere sider, men der er ikke den store variation i layout og flow på siderne, så den bliver en smule gentagende, trods de kun 24 sider. Når vi får noget længere fra Jetsmark – og det håber jeg virkelig, vi gør! – ønsker jeg mig lidt mere leg med sideopsætningen. Farvelægningen er til gengæld godt forløst og det er i sammenhængen mellem historie og streg, at Jetsmark virkelig gør sig bemærket for mig. Hun rammer balancen mellem store spørgsmål om de fysiske og psykiske begrænsninger, der holder os nede, og små detaljer, der får læseren til at trække på smilebåndet. My Dead Mother er sjov-alvorlig. Hverdags-utrolig. Finurlig.
