Efter knap 20 år som USAs førende magasin om superhelteserier er Wizard Magazine gået til tryksagernes evige jagtmarker. Et webmagasin loves i luften 23. februar.
I 1990’erne var Wizard Magazine en kæmpesuccés. Bladet var dagsordensættende i den spandexklædte del af tegneserieverdenen, og det solgte flere eksemplarer end nogen af de serier, det beskæftigede sig med. Men i 00’erne har Wizards oplag været gennem en støt rutsjetur, og derfor var det heller ikke den store overraskelse, da man i går meldte fortabt og lukkede. Det samme gjorde i øvrigt søstermagasinet Toyfare.
Resterne af firmaet bag kalder sig nu Wizard World og vil ud over de såkaldte Wizard World Comic Cons stå for et website, der skal løfte arven efter det trykte magasin. Sitet lanceres 23. februar, fortæller CEO Gareb Shamus på iFanboy.
“Det er en meget spændende dag for Wizard World,” hævder CEO Gareb Shamus i den pressemeddelelse, hvor lukningen af Wizard Magazine offentliggøres, “det her er en naturlig evolution for os.”
Blandt førende industrikommentatorer er der udbredt skepsis over for fremtidsplanerne, især fordi Wizard ikke har haft det store held med websites i fortiden. Man noterer sig også, at fyringen af samtlige ansatte på Wizard Magazine ikke var helt fint i kanten, og så er det i øvrigt de færreste, der forventer at komme til at savne magasinet. Tom Spurgeon, tidligere redaktør på The Comics Journal, affyrer følgende afskedssalut:
The story for right now is the departure of the print iteration, the most financially successful about-comics publication in history, a once-overpowering comics industry institution already diminished in such a way it’s difficult to even recall the days when it maintained a signature presence in American comic books.
There was a time when Wizard was such a dominant force that the only reactions to it seemed to be despair, accommodation, or dark humor. That time is long past, and I will not miss it.