”Lær at lave tegneserier” er Informations nye mesterklasse, og tredagskurset har et imponerende lærer-lineup bestående af Nikoline Werdelin (”Homo Metropolis”), Halfdan Pisket (”Dansker”-triologien) og Christoffer Zieler (Informations egen ”Stejl fart”).
Det handler om at blive bedre ved at lytte til, lære af og diskutere med de bedste, fortæller kursusleder Marianne Eskebæk.
– Vi glæder os til at give deltagerne mulighed for at komme helt tæt på de allerbedste tegneserieudøvere og lade sig inspirere. Man behøver ikke at være nogen Leonardo da Vinci til at tegne eller nogen Helle Helle til at skrive. Det vigtigste er, at man har mod på at fortælle historier i billeder og lyst til at forstå de virkemidler som tegneserien gør brug af. Og at man er klar på at tage imod respons. Vi starter med single panel og bygger flere billeder på efterhånden. Hele tiden med fokus på at fortælle klart og tydeligt,” fortæller hun.
Holdene er små med maksimum 20 personer, så der er både plads til diskussion og tid til at folde konkrete eksempler og øvelser ud. Underviserne er alle tegneserieskabere og redaktører, som villigt deler ud af deres erfaringer med at lave tegneserier.
De foregår i København over tre hverdagsaftener i oktober og november. Klik her for yderligere information og tilmelding.