Ny succes for Rikke Bakmans gennembrudsbog.
Rikke Bakmans ‘Glimt’ er solgt til fransk udgivelse på forlaget Cambourakis, der tidligere har udgivet det svenske stortalent Joanna Hellgrens ‘Frances’. Bakmans danske forlægger, Aben Maler, har desuden afsat bogen til Samlerens bogklub, hvor den tilbydes medlemmerne i februar.
‘Glimt’ er også udgivet på svensk, og er i øjeblikket nomineret til en Pingpris. Tidligere blev Glimt præmieret af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg.
Yay! Et glimrende lille ‘fuck you’ til ‘det er jo ikke en rigtig tegneserie og hun kan jo slet ikke tegne og blah blah sludre ævle og jeg fatter jo i virkeligheden nada’-crowden. 🙂
Jo jo, men lad det være et kærligt og favnende fuck you. Alle tegneserier tiltaler ikke alle, og jeg vil fx heller ikke slås i hovedet med, at jeg finder ballet gabende kedsommeligt.
jaja, fair nok. Sorry. Mine rødder er lidt i støj og punk og provo, så begejstringen løber ind imellem af med mig.
Så hører jeg til dem der skal have et “Fuck you” – jeg mener ikke Rikke er nogen stor tegner eller at bogen er en tegneserie! Men husk lige på, at det jo heller ikke er Rikkes mission – og at det heller ikke gør bogen til en dårlig bog – “bare” fordi det ikke er en tegneserie! Jeg tror allerede Rikke fik aftalen i hus på MoCCa sidste år i New York – godt gået Rikke!
Selvfølgelig er Glimt en tegneserie, Lars! Det er en historie fortalt med billeder – derfor. (Hvis dit argument er, at der kun er ét billede pr side, så er det en underlig definition af en tegneserie. Var Glimt så i dine øjne blevet en tegneserie, hvis vi havde placeret fire billeder pr side, som vi faktisk overvejede?).
Jeg tror sådan set, at Rikke selv er ligeglad med, om vi kalder Glimt en tegneserie eller ej, men den er sgu et klokkeklart eksempel.
Og ikke nogen stor tegner? De sider hvor Rikke bortmaner skyerne, er efter min ydmyge mening en af de grafisk stærkeste sekvenser, vi har set i en dansk tegneserie i nyere tid.
Og ja, forlagschefen for Cambourakis så bogen på MoCCA sidste år, så jeg har skullet gøre meget lidt for at få aftalen i hus 🙂
Ja, jeg har Glimt-plakaten med sky-sekvensen hængende på køkkendøren, og der er da en del gæster hos os der har komplimenteret den flotte vægudsmykning.
Jeg kan heller ikke gennemskue, hvorfor “Glimt” ikke skulle være en tegneserie. Den har talebobler, fartstreger og hele pivtøjet, meget mere tegneserieagtigt bliver det altså ikke …
Det er vel bare et spørgsmål om hvad definitionerne er for en tegneserie – fartstreger og talebobler gør det ikke – så er kalkmalerierne i Struer Kirke også tegneserier…tegneserier er en side eller en stribe med et fortælleforløb – og der synes jeg misforståelsen opstår – det er nok noget sprogteknisk – på samme måde som en Fransk-hotdog og totalt ukendt i Frankrig – så er bogen nærmere en billedbog for voksne eller en “tegnet novelle” – uden at være en “graphic novel” – som på dansk forstås at være et finere ord for tegneserier – for at få det til at lyde sådan lidt kunstagtigt..!
… Du tabte mig lige, omkring der hvor franske hotdogs var skyld i, at Glimt ikke en tegneserie.
Men hvis selv en tegneserietegner ikke kan se, hvorfor Glimt er en tegneserie, er jeg bange for, at mine pædagogiske evner ikke rækker. Vi må nøjes med at være enige om at være uenige.
> jeg mener ikke Rikke er nogen stor tegner eller at bogen er en tegneserie!
> tegneserier er en side eller en stribe med et fortælleforløb…
Som jeg forstår dig, så er Glimt ikke en tegneserie, da den kun har ét billede pr. side…?
Hehe – Fransk hotdog eller ej – så har Krarup ret – nej det er ikke en tegneserier fordi der kun er et billede pr side. Det er en billedbog for voksne – efter min mening.
Selvfølgelig er Rikke ikke en stor tegner, hun er vel dårligt nok halvanden meter – men hun er dygtig! Og sød. 🙂
PS: Jeg brugte engang et halvt år på at finde ud af hvad en tegneserie er, og jeg blev kun marginalt klogere.
Måske hvis hun æder en masse af de der franske hot dogs? Det er aldrig for sent at blive anderkendt som en stor tegner.
Spørgsmål til Jacobsen: Kan man tegne en tegneserie på en væg? Eller en papirstrimmel? Eller er de også diskvalificerede fordi tegningerne ikke er sorteret i grupper af en sides størrelse?
Rune Kidde tegnede efter sigende engang en serie på en vandmelon. Han opgav dog metoden, eftersom melonen ikke var til at få anbragt i reprokameraet.
Ina@ godt set haha! Rikke er bestemt både flink og rar! Men det er jo heller ikke missionen at hun vil være den nye Leonardo da Vinci! Men hun er en dygtig fortæller!!
Thomas@ Kryptisk spørgsmål, men det korte svar er; Ja, men knapt så praktisk hvis det skal mangfoldiggøres!
Jeg synes fokus i den type bøger ofte er misforstået – det er da uvæsentligt om det absolut SKAL kaldes en tegneserie eller ej, vigtigst er da at formidleren kan fortælle en god og vedkommende historie! – med skam må jeg indrømme at den franske tegner Hermann – som jeg synes er en fantastisk dygtig tegner – simpelthen ikke kan fortælle nye historier! Måske skulle Hermann og Rikke slå pjalterne sammen… 😉
Så hvis Rikkes tegninger blev hængt op på en væg i et forløb var de en tegneserie, men når de trykkes en tegning per papir er de ikke en tegneserie?
Ikke at jeg nødvendigvis mener den skal kaldes en tegneserie, men ‘mere end et billede per side’-kriteriet virker bare sært. I øvirgit ville Glimt have været noget lort, hvis Hermann havde tegnet.
Stort tillykke til Rikke…er spændt på hvordan man i Frankrig vil forholde sig til de mere dansk-specifikke ting.
Og hvis nogen gider høre en mulig definition på tegneserier så kan de jo læse det her:
Det skal være tegnet (Glimt – tjek)
Det skal være ordnede sekvenser (Glimt – tjek)
Tegningerne skal være en syntetisering/forenkling af virkeligheden (Glimt – tjek)
Der skal optræde visualiserede begreber – fx fartstreger, tænke/talebobler, lydord osv i en dominerende grad (Glimt – tjek)
Det der adskiller billedbøger fra tegneserier er at i billedbøgerne er billederne ikke i ordnede sekvenser – og der optræder ikke visualiserede begreber.
Man kan tjekke det ved at sakse alle billederne ud og lægge dem på et bord. Jo nemmere det er at genskabe den korrekte orden – jo mere tegneserie er det. I de fleste billedbøger vil det være svært eller umuligt med sikkerhed at gennemskue sekvensrækkefølgen andet end glimtvis…
Hvis man husker Scott McClouds skarpe og morsomme kapitel om ‘definitionen af tegneserier’ i ‘Understanding Comics’, ved man det er mission impossible.
Jeg går ind for et ekspansivt tegneseriebegreb, og det vil jeg anbefale alle andre tegneseriefans også at gøre 🙂
I fremtiden vil tingene flyde mere og mere sammen, og det der med at finde en grænse vil blive en mere og mere grinagtig akademisk øvelse.
Jeg er optaget af billeder med historier. Hvis jeg støder på nogle, der glæder mig, bevæger mig eller udfordrer mig, bliver jeg glad. Og så er det da komplet ligegyldigt hvad det er.
Det vigtigste er jo at se på og læse ting der gør en glad – og lave nogen ting der gør det samme.
Men hvis man nu fx. vil dele priser ud til “tegneserier” – så nytter det jo ikke at give dem til gavlmalerier eller bonsaitræer. Eller hvis man skal søge støtte til et projekt fra en pulje der har det definerede mål at støtte netop “tegneserier” – så kan man jo ikke komme med sit køleskab.
Så rent praktisk ER man jo nødt til at vide om noget er dette eller hint. En falk er ikke en høg. Som almindelig iagttager af fuglelivet er jeg da ligeglad – det er bare sjovt hvis man ser en rovfugl i sin have. Men hvis jeg studerer falkes trækruter så GØR det jo altså en forskel…
At alting skulle flyde sammen skulle så have den konsekvens at Dansk Tegneserieråd snart omdannes til Dansk Råd for Alt Muligt? Nej vel…jeg er helt med på at der er vide grænser for mediet – som vi jo netop oplever i disse år – men at det skulle være umuligt at opstille nogle formelle krav til hvad der definere en kunstart – det er noget sludder. Jeg ved godt at mange deler holdningen med at det begrænser og alt muligt andet grimt, hvis man taler om en definition. Jeg mener det er en nedvurdering af en kunstart eller også er det udtryk for mental dovenskab at man ikke kan komme med en definition på hvad det er man arbejder med.
McClouds definition er idiotisk – lissom en del andre af hans påstande i Understanding Comics…det betyder jo ikke at det ikke skulle være muligt. SÅ stor en teoretiker er han altså ikke…
Men det sjove er jo, at der uddeles kunstpriser i ét væk – uden at nogen på noget tidspunkt er kommet med en dækkende definition af, hvad kunst er…
Jeg tror nu nok at de der uddeler kunstpriser har rimeligt styr på hvad de syntes er kunst.
Men det er bare baseret på et overordnet indtryk opsamlet over årene.
Prøver lige at tjekke Dansk Kunstråd.
Hæ. No clues. Det ER jo også en hvepserede;)
Bortset fra det er “kunst” jo en fællesbetegnelse for alt mellem himmel og jord – incl. Tegneserier.
Men hva skidt – nu jeg er i gang med at gøre mig upopulær så kan vi jo sige at kunst er: Et personligt udtryk for den enkeltes stræben som er af almengyldig interesse.
Upopulær? Det tror jeg nu ikke. Definitioner har den ulempe, at de ofte bruges til at slå andre i hovedet med, men derudover er de da bestemt interessante – det er bare en meget omfattende diskussion at gå i gang med, specielt hvis vi også skal definere, hvad “kunst” er 🙂
Min erfaring er at fraværet af en definition på ingen måde forhindre folk i dansk tegneserie i at slå hinanden i ho’et…
Og hvor er den smiley der slå sig på lårene af grin 😉
Det kan sagtens være, at noget, der er en tegneserie i én sammenhæng, ikke er det i en anden sammenhæng.
Og der er virkelig slet ingen, der har styr på hvad kunst er.
Jeg synes ikke McClouds definition er idiotisk. Jeg synes faktisk den er et meget intelligent favntag med virkelig at prøve at definere nogle formelle rammer, samtidig med at han bruger iscenesættelsesrammen til at vise at det ikke lader sig gøre.
Derudover får jeg tit en mistanke om, at folk, der lige pludselig synes det er vigtigt at lave en definition af et eller andet, altid har en skjult dagsorden, fx nu Dan Knudsen og Lars Jacobsen, der mere eller mindre tydeligt ikke mener at ‘Glimt’ er en tegneserie, og at det ville være dejligt beroligende, hvis vi alle kunne enes om at sige, at ‘Glimt’ ikke er en tegneserie. Præcis HVAD problemet er, ved jeg ikke… 🙂
Problemet er indlysende at Du ikke læser mine indlæg.
Iflg min firpunktsdefinition af tegneserier lever glimt til fulde op til den.
Jeg vil – hvad ang holdninger til hvad der er tegneserier og fx om vi skal have en tegneserieskole MEGET gerne bede om ikke at blive slået i hartkorn med Jakobsen. Tak.
Jeg har ikke fået læst Glimt, men ud fra, hvad jeg har læst om værket, lyder det da bestemt til at være en både sympatisk og værdig kandidat til årets ping. Og det er da super-cool, at en dansk tegneserie – hvad jeg heller ikke har noget som helst problem med at kalde den – udkommer på fransk, the motherlanguage of comics. Tillykke til Rikke og Aben!
Jeg er også helt enig i, at der ikke er meget fremtid i at tænke tegneserier som noget med sjove dyr og hæfteklammer i nakken. Men at kategorisere fænomener i verden – det her hører til i den kasse, og det her hører til i en anden – er nu engang sådan, som mennesker bearbejder sanseindtryk på. Det forhold kan man ikke bare fjerne ved at kategorisere det som en art rindalisme.
Og kommer der bedre værker, mere original og spændende kunst, større oplevelser ud af at se helt bort herfra? Det føler jeg mig ikke overbevist om. Man kan kun tænke ud over kassen, hvis der er en kasse at tænke ud over. Man kan ikke overraske et publikum, som ingen forventninger har overhovedet. Begrænsninger er ikke nødvendigvis et dårligt udgangspunkt for kreativiteten.
Jeg kan se at Dan ikke vil slås i hartkorn med mine meninger, det er klart det vil jeg heller ikke – det er ofte et problem i disse paneler her! Jeg er altid frisk på en meningsudveksling, det er på sider som denne at man kan danne sine meninger og høre andres og man skal altid kunne blive klogere – det kan jo være man også kan dét, når man hører andres meninger! Det er også meget nemt at misforstå hinanden på den måde som man kaster smarte sætninger og meninger efter hinanden! Hvad der er tegneserier eller billedbøger kan jeg give mange andre fuldstændig ret i, at det på en måde er ligegyldigt – og jeg er – om nogen – modstander af at blive sat i bås, eller at sætte andre i bås! Men verden er bare skruet sådan sammen at det har taget bibliotekerne generationer at forstå at tegneserier er mange mange ting! De har et behov for at sætte i bås på den rent praktiske måde – det falder bare ikke altid så heldigt ud – hvem ville ønske at få “Glimt” til at stå i kassen med billedbøger for de 2-6 årige? Nej vel?! – Derfor tror jeg – det må være bedst selv at definere hvor man vil have sin bog placeret – at udpege sit publikum! Jeg ved ikke om Rikke eller Steffen selv ved hvilket publikum bogen sigter til, eller har gjort sig tanker omkring i den redaktionelle fase som Steffen formodentlig har stået for… Men det kunne være interessant at høre…
@Thomas T. Jeg har ikke nogen skjult dagsorden – men den type bøger er ikke i samme kategori som Asterix og Valhalla – kan vi blive enige om det? – I virkeligheden burde det være en kategori for sig – men så begynder boghandlere og biblioteker sikker at synes vi har fået storhedsvanvid – fordi kategorien “tegneserier” nemt og unuanceret dækker det hele! Men virkeligheden er en helt anden – og det kan være ret svært at fortælle publikum på gaden…
Tolstoj og Bjarne Reuter står i samme kategori – nemlig “Skønlitteratur”…biblioteker skelner meget fornuftigt mellem børne- og voksentegneserier. At dine eksempler typisk er det første, mens Glimt er det andet – det er vel al den kategorisering vi behøver…
Og Amen til Aarestrup.
@ Lars Jakobsen: Publikum ‘på gaden’ vil ret nemt kunne kategorisere ‘Glimt’ som en tegneserie, tror jeg. Og samme publikum er også efterhånden bekendt med fænomenet ‘graphic novels’: Jeg tror, graphic novels har fået langt bedre medieeksponering i de seneste fem år end nye genre-album-serier (eller hvad vi nu skal kalde dem).
@Johan, jamen det tror jeg du har helt ret i! – problemet for mig at se er bare – når du går i boghandlen eller på biblioteket – ja så ser personalet forfjamsket ud og er i vildrede – og det er dem der skal guide læserne/publikum på gaden… selv om jeg stadig ikke mener at “Glimt” er en tegneserie – er Pixi-bøgerne så også tegneserier?
Whatever – jeg mener den gode historie kommer først!
@Steffen forresten – du siger et andet sted her på sitet at jeg siger; Rikke ikke kan tegne! – det kunne aldrig falde mig ind!! – derfor har jeg lov at mene hun ikke er en stor tegner…
Kan man tegne det man selv har på hjertet er man en god kunstner/tegner.
Kan man tegne det andre har på hjertet er man en dygtig tekniker/tegner…
Jeg husker, at i tidernes morgen var der voksne mennesker, der diskuterede om hvorvidt “Prins Valiant” og “Willy På Eventyr” kunne være tegneserier, når nu teksten stod under tegningerne, og der ikke blev gjort brug af talebobler. Helt ærligt…
Held og lykke med “Glimt” i den store udland. Forøvrigt: Engang var der een, der tegnede en kineser, og skrev teksten på hans tøj! Var det en tegneserie, vedkommende tegner begik?
Og når vi nu er igang med de snævre definitioner. Kan man, som Uderzo eller Franquin, illustrere hvad Goscinny eller Greg har på hjertet, er man en god kunstner/tegner!
Der er masser af eksempler på det modsatte, men hvis jeg skal grovsortere mine tegneserieoplevelser i store og knap så store, så tror jeg, at de fleste er skabt af en tegner og en forfatter, som har gjort hinanden bedre. Og hvis jeg kunne ønske mig noget for danske tegneserier, så var det flere samarbejder – selv om jeg godt ved, at det oftest har været resultatet af, at nogen betalte de to partnere for deres arbejde, og derfor er mindre realistisk herhjemme. Det er bestemt ikke for at nedvurdere de nomineredes kvaliteter, men fx glimrer sådanne samarbejder jo stort set blandt kandidaterne til Ping-prisen.
Bortset fra de nominerede til debutantprisen, er der mindst et forfatter/tegnersamarbejde nomineret i hver kategori. Men er det ikke i virkeligheden totalt underordnet, hvis tegneserien er god?
@ Christian: Jeg er egentlig både enig og uenig. Grundlæggende er det jo en “tall order” at skulle være dygtig både til at tegne og fortælle, og jeg tror bestemt mange serieskaber-solister – uden at sætte navne på – kunne have gavn af hjælp til manuskripterne.
Omvendt tror jeg umiddelbart flertallet af mine yndlingsværker er lavet af én person – måske fordi “visionen” bag værket ofte står klarere frem på dén led?
I forhold til Ping-nomineringer, så reflekterer det jo, at forfatter/tegner-parringer længe har været på retur herhjemme – men det er sikkert også det, du mener 🙂
@Christian: Jeg synes det er en smule for nemt bare at sige at danske tegneserietegnere burde samarbejde med forfattere. Hvilke forfattere? Kan du nævne nogle oplagte gode danske tegneserieforfattere?
Jeg syn`s ikk`I gør nogen en tjeneste mæ jeres rigide (forsøg på) definitioner. Jeg tror heller ikk`på, a`I vil være i stand til a` konkludere nåed endegyldigt, hvorfor debatten i bedste fald er omsonst men moderat interessant, i værste fald ligegyldig kværulanteri i den hellige “kærlighed til tegneseriemediet”`s navn..! Her er I allesammen den eneste, der har ret.
Definèr det hersens, så: http://www.harduligevendtdigom.dk
Solistudgivelser har det vel ofte med at (i sagens natur) blive mere personlige – både i indhold og udtryk. Det er bare ikke altid det personlige har så bred en appeal.
Samarbejder giver nok ofte et lidt bredere udtryk – man er nødt til at lave noget der interesser i hvert fald to mennesker 😉
Begge dele har fordle og ulemper – parløbet er bare ikke så velrepræsenteret på den danske bane som man kunne ønske for mediet.
Og at der ikke er nogen der kalder sig tegneserieforfattere – det må jo så bare føre til at man som tegner prøver at finde nogen spændende forfattere, hvis værker man kan lide og så gå i flæsket på dem. Pingjuryen har da flere eksempler på kendte forfattere med tegneserieinteresser…
Det er da sjovt som ordet rigidt har det med at dukke op sammen med denne tilbagevendende angst for definition…
Sig mig – er der overhovedet nogen der læser hvad der bliver skrevet – eller er det bare så’en en knee-jerk-reaktion?
Dan,
Jeg har ikk` hverken anvendt ordet før, eller læst det andre steder, i denne sammenhæng. Så hvis du si´r det dukker op gentagne gange, ka`du jo spørge dig selv om hvorvidt der mon er en årsag..!? Jeg nærer ingen angst for begrebet definition, jeg syn`s bare det er åndssvagt a`forsøge a´definere nåed, når det på forhånd er givet, a`man ikk`vil være i stand til a`drage konklusioner. Så virker det bare lide “hør mig”-agtigt.
Så læser du ikke de samme steder som mig – det er i øvrigt også ligegyldigt hvilke ord man bruger til at beskrive forsøget på at definere noget.
At det ikke kan lade sig gøre er jo lige så meget en definition.
Så hvad med at tilbagevise min definition med lidt tungere argumenter end at det ikke kan lade sig gøre?
Og at der ikke er nogen der kalder sig tegneserieforfattere – det må jo så bare føre til at man som tegner prøver at finde nogen spændende forfattere, hvis værker man kan lide og så gå i flæsket på dem. Pingjuryen har da flere eksempler på kendte forfattere med tegneserieinteresser…
Sandt nok, omend man selvfølgelig skal huske at være opmærksom på, at det er en disciplin for sig at skrive til tegneserier – jeg har i hvert fald set en del eksempler på f.eks. romanforfattere, der har skrevet nogle enormt udynamiske, ordkasse-tunge tegneserier …
Den eneste grund til, at jeg skulle “tilbagevise din definition” (med tunge argumenter, eller ej), skulle være hvis du insisterer på, at jeg ska´acceptere din definition som endegyldig. Gør du det?
Jeg fornemmer en vis modvilje mod (snak om) definitioner herinde. Men jeg vil da gerne lege med Dan, så her kommer mine tilbagevisninger 🙂
1. Det skal være tegnet
– Men der findes jo både malede og fotograferede tegneserier, så den holder vel ikke?
2. Det skal være ordnede sekvenser
– Jeg ved ikke helt, hvad du mener med ‘ordnede’. Men der findes tegneserier, hvor læseretningen bestemmes af læseren selv. Dog kan vi godt blive enige om en eller anden vag form for sekventialitet.
3. Tegningerne skal være en syntetisering/forenkling af virkeligheden
– Igen er jeg ikke helt med på, hvad du mener. Kan Jim Woodrings ‘Frank’ siges at være en syntetisering eller forenkling af virkeligheden? Eller hvad med abstrakte tegneserier? Eller omvendt: Kan man overhovedet lave noget indenfor nogen som helst kunstart, der ikke er en syntetisering af virkeligheden?
4. Der skal optræde visualiserede begreber – fx fartstreger, tænke/talebobler, lydord osv i en dominerende grad
– Så vidt jeg husker optræder der INGEN visualiserede begreber i Feuchtenbergers eller Woodrings pantomimeserier.
Det var ikke ment som en kritik hverken af de nominerende eller de nominerede til Ping-prisen, ej heller af tegneserieskabere, der arbejder alene. Der er utallige solister, jeg holder meget af. Og jeg ved godt, at der ikke er utallige tegneserieforfattere, man kan henvende sig til herhjemme. Der er indlysende grunde til, at de nominerede samarbejder med en enkelt undtagelse stammer fra USA og Frankrig.
Men derfor kunne jeg stadig godt ønske mig, at det hjemlige udbud i højere grad blev suppleret af sådanne. Fordi det skaber en anden type serier, og fordi det efter min mening ville være en styrkelse. At det kan være det er ikke mere underordnet, end at det er nævnt i begrundelsen for nomineringen af fx Locke & Key.
@ Christian: Jeg kan sagtens følge dig, men er samtidig skeptisk: En god tegner + en god forfatter er desværre ikke garant for en god tegneserie. Begge to skal forstå formsproget. En løsning kunne være at sætte et mellemled ind mellem de to (á la Paul Karasik i City of Glass). Den model er vist ikke afprøvet ret mange gange i Danmark?
Er det ikke noget med, at hvis man udvælger en nomineringskommite – så er det dem, der bestemmer hvad der skal nomineres. Og så er det deres samlede definition på hvad en tegneserie er for en størrelse, som er i spil? Og derfor er det lidt sjovt, at sammensætte kommitteen lidt bredt, hvis man vil ud i hjørnerne af mediet – og lidt smalt, hvis man kun vil nominere Tintin… Med andre ord: Hvis GLIMT er nomineret til en PING-pris er det emn tegneserie – og vinder den, så er det en god tegneserie?
Re: Karasik-modellen. Jeg tror faktisk, det er det, der netop er sket i De Gale af Kim Fupz Aakesen, Erik Barfoed og Mikkel Sommer, som kommer i næste måned.
Jeg forestiller mig de fire kriterier som en slags skydere, der kan køres frem og tilbage. Jerner man alle fire helt i bund til den ene side får man såen noget Kirbytegneserieagtighed og helt til den anden side, så er vi ude i nogen af de mere spekulative eksempler fra Blæk fx. Dvs – man kan sagtens have en serie hvor en af parametrene er næsten væk – så skal man bare skrue op for nogen af de andre elementer for at det stadigvæk skal kunne opfattes som en tegneserie.
Hvis du tager nogle fotos der ikke er i sekvenser og hvor der ikke optræder talebobler og lign. Så begynder JEG i hvert fald at have svært ved at opfatte dem som tegneserier…
Jeg vil også gerne lege definitionslegen i hovmodig tro på, at vi selvfølgelig er kloge nok tilsammen til at præcisere den udtryksform, som ingen andre helt tilfredsstillende har kunnet kategorisere før.
Tegneserier er:
1. To-dimensionelle,
De er ikke udstrakt i rum ud over højde og bredde, men mindst lige så vigtigt – de er heller ikke udstrakt i tid
2. rent visuelle,
De behøver ikke at indeholde talebobler eller være tegnede, men alle de indeholdte elementer er visuelle – der er fx ingen lyd på
3. intentionelt fortællende
Afsender og modtager skal være enige om at frembringe
4. sekvenser
dvs. enten at udfylde hullerne mellem eller udfolde de eller det enkelte punktnedslag, som sekvensen består af.
Når jeg i denne sammenhæng skriver forfattere, så tænker jeg ikke på at få Leif Davidsen ombord i et tegneseriemanuskript, selv om det da sikkert kunne skabe noget opmærksomhed. Jeg tænker på, om der ikke er nogen unge udgaver af en Niels Søndergaard eller måske en Jussi A. derude.
Nej, det er jo det som er problemet, Christian, og derfor jeg bad dig nævne nogen. Skal man nævne nogen bliver det nemlig hurtigt Niels Søndergaard, Henning Kure eller Morten Hesseldahl og ingen af dem er vel “meget aktive” på tegneseriescenen i disse år (sagt uden at vide om de har noget på vej). Jeg synes også samarbejde mellem tegner/forfatter kan være spændende, men tegneserie forfattere hænger altså ikke på træerne …
Jeg tror i stedet bedre rådgivning til de tegnere som er aktive kunne flytte noget. Redigering af professionale folk. Læsegrupper findes meget inden for litteraturen hvor man rådgiver hinanden, den kultur er, mig bekendt ikke særligt udbredt inden for tegneseriebranchen.
Redigering, tak, Lars – en af mine kæpheste.
(Og jeg skal ellers love for, at denne tråd har knopskudt.)
