Læs de første otte sider af nyeste udspil fra amerikanske Charles Burns, der fik dansk debut sidste år med “Sort hul”.
På Komiks.dk 2010 udkom Charles Burns’ “Black Hole” langt om længe på dansk, og den syrede fortælling om forbandet ungdom i Seattle udløste højlydte klapsalver fra den danske anmelderstand.
13. maj står Forlaget Fahrenheit klar med næste udspil fra den egenartede serieskaber: “X’et ud”.
Tegneserien er første del af en længere fortælling, og især visuelt har serieskaberens udtryk forandret sig dramatisk. Med inspiration fra euroklassikere som “Tintin” har Burns forenklet både sin streg og sine sidelayouts, og “Sort hul”s pertentligt skraverede sort/hvid-tegninger er erstattet af flamboyante farveillustrationer.
Til gengæld er historien mindst lige så syret, denne gang med både parallelle dimensioner, forgrenede fortællinger og identitetsforvirring.
Hergé møder David Lynch? Døm selv – de første otte sider kan læses her: