Nummer 9 løfter i den kommende tid sløret for efterårssæsonen i tegneserieland, og lægger ud med Carlsen, som har lukket kraftigt ned for tegneserieudgivelserne. Faktisk udsender Carlsen kun Valhalla-samlebindene, men i modsætning til tidligere oplyst, udsendes samlebindene nu med ekspresfart, og således er projektet fuldført allerede til oktober 2010. Dermed er den reviderede udgivelsesplan som følger:
Valhalla den samlede saga 2: august 2010
Valhalla den samlede saga 3: september 2010
Valhalla den samlede saga 4 og 5: oktober 2010
Vejledende pris pr. bind: kr. 299,50
Carlsens mangaprogram kører tilsvarende på et beskedent blus, men titlerne Naruto, One Piece, Fullmetal Alchemist og Fruits Basket kører regelmæssigt videre. Femte og sidste bind af Gothic Sports udkommer 1. oktober. Carlsens mangatitler koster kr. 69,95.