Maj måned byder på masser af nye tegneserier til de der vover at trodse solen og de genåbne muséer. Man kan også sagtens sidde på en cafe og læse tegneserier i forårsluften.
Noget kunne tyde på at den bedste forårsdag bliver d. 21. maj. I hvert fald er der planlagt ikke mindre end 14 tegneserieudgivelser på denne dato, og det må næsten være ny dansk rekord. Med meget få udtagelser består majs udgivelser af fortsættelser af allerede eksisterende serier, og på den måde er der noget helt klassisk over tegneseriemåneden.
Klassisk må man også efterhånden kalde serien Blåfrakkerne som med det kommende bind Krigskorrespondenten er oppe på hele 64 bind, og alle sammen udgivet i Danmark endda. Serie er så lang, at den kan tillade sig at have ‘mellemspil*, og dette bind er således undtagelsesvis skrevet og tegnet af de udefrakomne stjerner Munuera og BeKa – mens vi så venter på gamle Cauvins allersidste fortælling om soldaterkammeraterne (som skulle nå at udkomme i Belgien senere på året).
Er man ikke til gamle travere og mandlige kunstnere i deres karrieres efterår, ja så tilbydes den direkte modsætning af Sofie Riise Nors i den navnkundige tegneserie Sexmagasinet. Sofie Riise Nors er i tegneseriesammenhæng bedst kendt fra Instagram hvor hun går under navnet @waginapineapple, og med denne bog opdateres den klassiske politiske satiretegning til sit moderne grundformat – feministiske memes.
Personligt glæder jeg mig rigtig meget til tegneserien Den om Rufus som er noget så sjældent som en dansk tegneserie for børn, og så er bogen bare et produkt af et vildt spændende samarbejde mellem erfarne Mårdøn Smet samt de yngre Thorbjørn Petersen og Herman Ditte.
6. maj
Oivier Ledroit: Wika 3
Cobolt
7. maj
Casper Sand: Infection vol 2: En mand eller en hær
Global Waste Publishing
8. maj
Thom Roep og Piet Wijn: Gammelpot 13
Cobolt
Thom Roep og Piet Wijn: Gammelpot 14
Cobolt
12. maj
Thorbjørn Petersen, Herman Ditte og Mårdøn Smet: Den om Rufus
Gads forlag
21. maj
Sofie Riise Nors: Sexmagasinet
Cobolt
Frode Øverli: Pondus – Da Pondus mødte Beate
Zoom
Frode Øverli: Pondus 5 – fem rigtige
Zoom
Denayer og Calleteau: Wayne Shelton 4 – Den overlevende
Zoom
Chetville, Corbeyran, Gourdon: Chokolademageren 1 – Butikken
Zoom
Francisco Ibáñez.: Flip og flop 23: den Tynde mand
Zoom
Berardi & Milazzo: Ken Parker 2 – Mine town
Shadow Zone Serier
Fumasoli & Filadoro: Samuel Stern 2 – Det sorte mausuleum
Shadow Zone Serier
Cauvin og Berck: Sammy – Gorillaer og galninge
Zoom
Tabary og Goscinny: Iznogood 9 – Vender tilbage
Zoom
Tilleux, Borgers, Delvaux, Walthery: Marc Jaguar – Dødemandssøen
Zoom
Gazzotti og Vehlmann: Alene 11 – Nattens søm
Zoom
Munuera og BeKa: Blåfrakkerne – Krigskorrespondenten
Zoom
Aymond: Lady s 12 – magtbalance
Zoom
Maj uden dato
Nihoul og Brecht: skyggerne over Sierra Madre 3
E-Voke / BD Must
Tardi og Vautrin: Folkets Røst (den samlede udgave)
Faraos Cigarer
Michetz og Bosse: Kogaratsu 11 – guld og ild
Faraos Cigarer
Kreigh Collins: Kevin den Tapre 1955-1960
DesAHJn
Listen baserer sig på den information, Nummer 9 har kunnet indhente. Kender du til kommende udgivelser, der mangler eller er på vej, så skriv til kontakt@nummer9.dk