Forlaget Zoom har ladt haglgeværet med ammunition, så man føler sig hensat til de glade albumdage i 70’erne og 80’erne. Ikke mindst fordi albumserierne alle har rødder tilbage til dengang, selv om indholdet primært er af mere moderne tilsnit.
Det drejer sig i hurtig rækkefølge om:
“Vakse Viggo: Skynd dig, Viggo!” (19 i den originale rækkefølge med striber fra 60’erne til 90’erne).
“Blåfrakkerne: Blåt blod til de blå” (52 i den originale rækkefølge og fra 2008)
“Sammy: Sej sild med skud i” (39 i den originale rækkefølge og fra 2005)
Derudover seriebladet “Zits”, der er sat til at udkomme hver 8. torsdag med titelserien samt et antal andre striber.
Uanset om det falder i ens smag eller ej, så må man vel glæde sig over, at forlaget tilsyneladende har ramt et hul i markedet og specielt i løbet af 2014 ser ud til at udvide produktionen betragteligt, både på album- og bladfronten. Således har de netop også genoplivet samleserien “Splint & Co”. (som de selv nedlagde efter to bind med Fournier i 2011-2012)
Vakse Viggo: Skynd dig, Viggo!
Vakse Viggo:
Med udgivelsen af album 19 i den originale franske rækkefølge samler Zoom de (vist nok) absolut sidste stumper sammen, der ikke var plads til i de foregående 18 album. De 18 første album er Zoom i øvrigt ved at genudgive, efter at både Interpresse (70-80’erne) og senere Carlsen Comics (90’erne) har trykt serien. Forskellen er bare, at Zoom har valgt at gøre det i hardcover. Dette kan måske lokke samlere, der er trætte af Interpresses løsbladssystem, til at konvertere. Derudover kan man jo håbe på, at andre læsere får øjnene op for en af perlerne fra den fransk/belgiske tegneserietradition.
Franquin behøver formentlig ikke den store introduktion som hovedarkitekten bag “Splint & Co”. Inden han tog livtag med halv- eller helsides episoderne i Vakse Viggo, havde han varmet grundigt op med “Sjarly” (der vel også godt kunne trænge til en genudgivelse på dansk). Da al denne familievenlige humor til sidst var ved at være for meget for Franquin, tog han en afstikker med en humor i samme farve som titlen i “Sorte sider”.
Zoom er dog (mindst) det fjerde forlag, der tager fat i den meget lidt produktive Viggo, da også Egmont har været på spil. I 2007 udgav de en så godt som komplet samlekassette med syv hardcoverbind i lettere minimeret format. Der skal nok være fanatikere, der kan nævne en tegning eller to, der mangler i den ene eller anden udgave af serien. Men under alle omstændigheder, så er den franske series 19. og sidste bind hermed tilgængeligt på dansk. Hvis man allerede har Egmonts udgave (og er tilfreds med formatet), så er der vist kun meget minimale streger at komme efter.
Hvad får man så i “Skynd dig, Viggo!”? Man får striber fra stort set hele seriens levetid. Det vil sige fra den absolut tidlige periode, hvor ikke kun Kvik, men også Splint (fra Franquins daværende hovedserie) kigger forbi og helt frem til den sidste ufuldendte side. Mellem alt dette optræder de figurer, der løbende blev introduceret i serien, som fx Hr. Parker, Blomme, Frøken Janne samt Viggos kat og måge. På den måde får man som læser et førstehåndsindtryk af den rivende udvikling Franquin gennemgik fra den typiske Splint og Co.-stil videre over den superdetaljerede, livlige og spændstige streg fra storhedstiden frem mod den sene lidt stivnede og sterile streg (som dog stadig er klasser over hvad andre tegnere fra den såkaldte Marcinelle-skole gør sig i).
Viggo hos Google (i mangel på pressemateriale fra forlaget).
Umiddelbart kan det jo lyde som et godt sted at starte, da man kan få smagsprøver fra hele seriens levetid. Men der er dog ikke mange af de typiske ½ eller helsides Viggo-gags, hvor han efter bedste evne forsøger at unddrage sig enhver form for arbejde på kontoret. Langt hovedparten er tegninger og gags fra andre sammenhænge. Der er fx 14 sider med ganske udmærkede reklamer for Philips batterier, enkelttegninger (nogle gange blæst vel rigeligt op i størrelse) og et par eksempler på de Franquin-doodles, som der udkommer hele bøger med på fransk. Så “Skynd dig, Viggo!” er alt i alt en tynd aftapning, hvor man dog stadig kan mærke, at det kommer fra et slagkraftigt koncentrat. Endelig skal det lige med, at når det nu udkommer i hardback, så ville det være godt med lidt bedre papirkvalitet, så man ikke ganske tydeligt kan se igennem det hvide på siderne under læsningen.
Blåfrakkerne og Sammy
Både Blåfrakkerne og Sammy er to succesfulde serier tegnet i samme Marcinellestil som Franquin var med til at grundlægge, men her er der dog spædet endnu mere op på koncentratet, både i tekst og tegninger.
Forfatter på begge serier er Raoul Cauvin, der har sprøjtet manuskripter ud, så Blåfrakkerne er nået til nr. 57 på originalsproget, mens Sammy ’kun’ er nået til nr. 40. Derudover har han været forfatter eller medforfatter til ganske mange andre serier, hvoraf en stor del er udkommet på dansk, bl.a. et mindre succesfuldt forsøg på at videreføre Splint og Co.
Blåfrakkerne og den amerikanske borgerkrig.
Blåfrakkerne: Blåt blod til de blå.
Findes der mon en anden tegneserie, hvor de to hovedpersoner skændes mere end i denne serie? Den evigt deserterende Korporal Blutch og den pligtopfyldende og naive Sergent Chester har nu hakket løs på hinanden helt tilbage fra 1972, hvor serien stammer fra. Zoom har med “Blåt blod til de blå” udgivet foreløbig 10 album fra dette årtusinde, så der må i hvert fald være et publikum til den. Som barn var jeg moderat begejstret for serien, men det meste af denne er forduftet efter gennemlæsning af det nye album som stammer fra 2008.
Men der er også sket lidt i tonen mellem de to hovedpersoner, der nu prøver både at drukne og skyde hinanden, helt uden den mindste ironiske tone. Med sådanne soldater behøver man vel egentlig ikke en sydstatshær at kæmpe imod! Historien er en ganske tyndbenet undskyldning for at tvinge de to til at samarbejde bag fjendens linjer, hvor deres skænderier går efter skabelonen:
- Blutch og Chester skændes.
- Chester beordrer Blutch til at gøre noget, som denne forudsiger vil gå helt galt.
- Det går helt galt.
Det kan dårligt undgå at blive anstrengende meget hurtigt, og man kan godt undre sig over, hvorfor seriens kombination af krig og humor alligevel er blevet så stor en succes, at den nu har kørt i mere end 40 år. Måske er jeg bare sart, men er det virkelig sjovt, når Chester forsøger at liste bort fra faren og afsløres ved at træde på, ikke en gren, men en såret soldat, hvis smerteskrig advarer fjenden? Eller når Chester og Blutch hakker på hinanden på slagmarken, mens soldaterne dør på stribe rundt omkring dem. Selvfølgelig skal det hele ikke tages så alvorligt – en grundessens i serien – men der er bare ikke meget at grine ad.
En side fra Blåfrakkerne (på fransk i mangel af pressemateriale fra forlaget).
Successen kunne selvfølgelig også skyldes den ret ferme tegner Willy Lambil, der overtog serien i 1974. Han har en rigtig nydelig streg, som dog er blevet betydeligt mere løs og sjusket med årene. Det er vel også vanskeligt at holde gejsten gående, når han må have tegnet tusindvis af nordstatsuniformer, telte, vogne og heste. Sidstnævnte har jeg dog altid haft en svaghed for hans tegninger af. Derudover har han enten sparet baggrundstegneren væk, eller også har han besluttet sig for selv at klare det på en eftermiddag. Ting som græs, grusveje, træer, vandløb og buske udføres helt ekstremt sjusket.
Hvorom alt er, så kan man nok indstille sig på en forudsigelig halv times underholdning, hvis man i forvejen holder af serien og vil vide, hvordan kedsomheden i nordstatslejren forsøges løst af en fransk kongesøn, der holder af akvarelmaling.
Sammy
Også denne serie kører nu på sin anden tegner. Efter 31 album af Berck tilbage fra 1973 overtog Jean-Pol med en meget identisk stil i 1996, mens Cauvin har skrevet teksten hele vejen igennem. Den foregår i forbudstidens USA hvor den lille, snu Sammy Day og den mere naive chef Jack Attaway har et detektivbureau, der er garant for en ny opgave til hvert nye album.
Sammy: Sej sild med skud i.
Sej sild med skud i er nr. 39 i den franske rækkefølge, og heller ikke her er der meget nyt under solen. De klassiske tommy gun bliver luftet og affyret med jævne mellemrum, ligesom håndgranater jævnligt flyver gennem luften. Denne gang fordi Sammy og Jack, sammen med Mae West, skal hjælpe politiet med at finde ud af hvilken rivaliserende kollega, der udsætter Capone for chikane. Forklædningseksperten Lady O går igen fra et tidligere album (udgivet i Tempo-serien), ligesom der er et par henvisninger til andre album i serien. Det hindrer dog på ingen måde, at Sej sild med skud i kan læses helt uafhængigt af disse.
Modsat “Blåfrakkerne”, så er alt mindre alvorligt i “Sammy”. Personerne rejser sig stort set altid op igen i bedste Tom & Jerry-stil, selv når de har haft en eksploderende pakke mellem hænderne. Makkerparret er igen en stor og en lille, men med et noget mere ligeværdigt forhold, hvor Sammy som regel må redde chefens kastanjer ud af ilden.
Jeg har vanskeligt ved at se den store forskel på tegningerne fra Berck og Jean-Pol. Jean-Pol rammer fint den stil, som Berck havde i de sidste 10-15 album. Det vil sige en spændstig og actionfyldt Marcinellestil, hvor han dog heller ikke har siddet søvnløs om natten for at udfylde baggrunde. Mange ruder viser personerne i halv- eller heltotal og intet andet, måske til nøds en fodliste for lige at give rumfornemmelse. Men når det er nødvendigt, så kan han sagtens tegne både biler, bygninger og interiør fra perioden. Det er ganske fermt udført og lever i hvert fald helt op til historiens tyngde. Hurtigt læst og hurtigt glemt.
Papirkvaliteten i både “Blåfrakkerne” og “Sammy” lader også næste side skinne igennem, dog noget tydeligere i den sidstnævnte, der dog også er en tand billigere.
Zits
Zits
Danmarks nye store humorblad! Det er ikke mine ord, men står på forsiden af bladet. Nu vælter det jo ikke med humorblade på kioskhylderne, så det er måske heller ikke vanskeligt at leve op til.
Bladet på 52 sider består primært af titelserien, “Zits”, af Jerry Scott (tekst) og Jim Borgman (tegninger), som får de 30 af siderne. Det giver plads til både hverdags- og søndagsstriber. Sidstnævnte blæses dog efter min smag lige stort nok op i forhold til enkeltstriberne, og det kan Borgmans tegninger ikke bære. Bladet har nogle simple, men udmærket forklarende redaktionelle noter med oplysninger om serierne. Her fremgår det blandt andet, at de første Zits-striber fra 1997 skulle være i bladet denne gang. Jeg har dog vanskeligt ved at finde dem, da de ikke på nogen måde fremhæves. Uden at have kigget hvert eneste King Features-stempel igennem, så har jeg dog også vanskeligt ved at finde striber fra andet end primært helt nye fra 2013/14 samt en håndfuld fra 2005 og 2001. Måske er det bare mig, men hvorfor ikke fremhæve dem lidt ekstra, når det nu indgår i bladets såkaldte tema (begyndelser), hvis de ellers er der?
Jeg vil dog stadig betegne “Zits” som en serie, der jævnt hen er sjov, og i modsætning til min tidligere anmeldelse denne gang er langt mere aktuel med nyere striber. Alt sammen centreret om den 16-årige Filip og hans forældre.
Derudover består bladet af de for mig helt ukendte og ikke ret imponerende serier:
- “Baby Blues” (4 sider), tegnet af Rick Kirkman, men igen med Jerry Scott som forfatter. Skildrer forholdet mellem småbørn og deres forældre og rummer ikke de store grin, men umiddelbart samme potentiale som Zits.
- “Pedro” af David Gilbert med en talende hund i fokus. Absolut ingen antræk til grin på de 4 sider.
- “Bizarro” af Don Piraro. Wulffmorgenthaler-agtige et-panel-gags. Et par af disse fungerer simpelthen ikke i den danske oversættelse, hvor man er nødt til at oversætte tilbage til engelsk for at det sprogligt giver mening at tale om en pointe. Men med kun 2 sider er det vanskeligt at bedømme potentialet.
- “Grimmy” (4 sider) af Mike Peters. Igen visse oversættelsesproblemer, som i Bizarro, og derudover en meget plat humor med jokes som: ”Hvordan man laver en tv-fladskærm” og en tegning af en damptromle, der kører hen over et billedrørsfjernsyn.
Samlet set var der ikke mange grin i ’Danmarks nye store humorblad’. Derfor kan titlen jo godt være dækkende, og hvad kan man egentlig forlange med 34,95 kr. for 52 sider i farver?
Karakter: 3/5
Titel: Skynd dig, Viggo!
Forfatter/tegner: Franquin
Forlag: Forlaget Zoom
Form: 48 sider, hardcover, farver
Pris: 148 kr.
ISBN: 9788792718563
Karakter: 2/5
Titel: Blåt blod til de blå
Forfatter/tegner: Cauvin og Lambil
Forlag: Forlaget Zoom
Form: 48 sider, softcover, farver
Pris: 128 kr.
ISBN: 9788792718631
Karakter: 2/5
Titel: Sej sild med skud i
Forfatter/tegner: Cauvin og Jean-Pol
Forlag: Forlaget Zoom
Form: 48 sider, softcover, farver
Pris: 98 kr.
ISBN: 9788792718600
Karakter: 3/5
Titel: Zits
Forfatter/tegner: Scott og Borgman m.fl.
Forlag: Forlaget Zoom
Form: 52 sider, hæftet, farver
Pris: 34,95 kr.
ISBN: 9788792718211
