Foreningen bag Danmarks største tegneseriefestival indkalder til generalforsamling, og der er særligt et emne, der presser sig på. Der mangler nye folk i bestyrelsen – ellers må festivalen i værste fald lukke.
Danmarks største tegneseriefestival, Copenhagen Comics, mangler friskt blod i bestyrelsen. Det er overskriften, når der 20. september er Generalforsamling i foreningen bag festivalen. Den nuværende bestyrelse efterlyser friske kræfter, der kan hjælpe med at få den arrangeret den kommende festival, der er planlagt til at løbe af stablen i 27. og 28. maj 2023 i Øksnehallen i København.
Formand for Copenhagen Comics, Anthony Verniere, fortæller til Nummer 9, at det særligt er dygtige folk med kompetencer og erfaring inden for grafisk arbejde og pressearbejde, han håber på vil melde sig under fanerne.
Men alle nye kræfter er velkomne, og han opfordrer alle, der kunne have interesse for at indgå i arbejdet med festivalen til at dukke op til Generalforsmalingen.
Der er Generalforsamling i Foreningen Copenhagen Comics 20. september 2022 klokken 19.00 i Færøhuset på Vesterbrogade 17A 1620 København.
Festival arrangørerne har også lavet en formular du kan udfylde, hvis du er nysgerrig på frivilligarbejdet, men ikke er helt klar på at melde dig. Find formularen her.