Ballade i Angoulême

Under reformer påbegyndt sidste år, har tegneseriefestivalen i Angoulême, der afholdes næste uge, gradvist frataget det såkaldte ‘Akademi’ det fulde ansvar for tildelingen af den fornemme Grand Prix. Det udløser nu protester og et delvist boykot. Og et valg, der som tingene ser ud nu undtagelsesvis honorerer en ikke-fransksproget skaber. De tre kandidater til prisen er Bill Watterson, Alan Moore og Katsuhiro Otomo.

Festivalens Grand Prix tildeles årligt til en tegneserieskaber for dennes livsværk. Modtageren gøres til det følgende års præsident og får derved muligheden for at sætte sit præg på festivalen. Han eller hun tildeles endvidere midler til afviklingen af en stor retrospektiv udstilling og indlemmes i det såkaldte Akademi. Dette består af alle tidligere prisvindere og er en art vismandsråd for festivalen. Dets primære opgave har, siden indstiftelsen for nu 41 år siden, været tildelingen af Grand Prix.

Sidste år besluttede festivalens styregruppe, anført af festivalleder Franck Bondoux, at reformere prissystemet for Gud ved hvilken gang. Men reformerne var mere radikale end normalt. Sædvanligvis har de udelukkende berørt resten af priserne — dem der uddeleles til individuelle værker i en række kategorier, à la vore egne Ping-priser — men denne gang omkalfatredes også selveste Grand Prix. Festivalledelsen udpegede i samarbejde med Akademiet en række nominerede, som alle registrerede tegneserieskabere på festivalen så fik mulighed for at stemme på. De fem der fik flest stemmer, gik videre til anden runde, hvor den endelige modtager så udpegedes af Akademiet.

I år er dette system blevet videreudviklet. 1300 serieskabere har, ifølge festivalledelsen op til festivalen stemt på en række nominerede, der nu er gået videre til en anden runde, der afgøres på selve festivalen. Her deles ansvaret for udpegelsen af vinderne mellem Akademiet og de på selve festivalen tilstedeværende tegneserieskabere, der igen sendes til stemmeboksene. Vægtningen mellem de to instanser er 50/50.

Dette er faldet 16 af akademiets 26 medlemmer for brystet. I en fælles pressemeddelelse annoncerede de i sidste uge, at de i år i protest mod reformerne undlader at stemme som akademimedlemmer og i stedet indviduelt beslutter om de vil stemme som menige, registrerede tegneserieskabere på festivalen på linie med alle andre. Underskriverne af pressemeddelelsen er de følgende: Philippe Druillet, José Muñoz, Enki Bilal, François Schuiten, Florence Cestac, René Pétillon, André Juillard, Daniel Goossens, Frank Margerin, Philippe Vuillemin, Martin Veyron, Jean-Claude Denis, Baru, François Boucq, Philippe Dupuy og selveste sidste års Grand Prix-vinder og dette års festivalpræsident, Willem.

Cestac udtrykker en frygt for, at festivalen bliver en kommerciel pølsemaskine, hvis man på den måde fravælger censur til fordel for den popularitetskonkurrence en bred afstemning i et eller andet omfang uvægerligt vil medføre. Juillard påpeger, at reformen fjerner en af de ting, der gør prisen så speciel: “De fleste skabere der har modtaget denne pris er meget stolte af på den måde at være blevet udvalgt af et akademi bestående af cremen af professionen… det er en større anderkendelse end anonyme stemmer.”

Veyron udtrykker for sit vedkommende en skuffelse over beslutningsprocessen, der åbenbart ikke blev forholdt Akademiet før det var et fait accompli: “Jeg ville have foretrukket hvis tingene var blevet lagt åbent frem. Det er dobbeltmoralen i situationen, der frustrerer mig.” Druillet er mere uforsonlig: “Jeg opfatter det her som klar foragt for akademiet — det er det ord, der bedst beskriver holdningen til de skabere som altid har kæmpet for de mennesker, de holdt af.”

Bondoux tilbageviser anklagerne: “Akademiet er blev nært konsulteret [under de indledende reformer] sidste år. De blev inddraget væsentlig mindre i år. Ved at skabe to separate grupper af beslutningstagere har vi villet rationalisere processen og give den balance. Det forekom os vanskeligt indledningsvis at appellere til en bred vælgerskare for så helt at overlade den endelige beslutning til en elite.”

De indledende reformer, Bondoux refererer til, blev som sagt indført sidste år og blev mødt af en del kritik fra branchen, bl.a. fordi nomineringsprocessen var meget lidt gennemsigtig, fordi det viste sig svært at få folk til at stemme og fordi det brede nomineringsfelt betød små vindermarginer. Mest kontroversielt var dog Akademiets tydelige uenighed om, hvem den endelige modtager skulle være. Det endte med et kompromis: halvfjerdserveteranen Willem blev tildelt Grand Prix, mens den japanske skaber af halvfemsernes megahit DragonBall, Akira Toriyama fik en speciel 40-års jubilæumspris. Denne udforudsete todeling var ifølge flere iagttagere et tydeligt resultat af den fløjdeling, der hersker i Akademiet mellem den ‘gamle garde’, bestående af folk som Jean-Claude Mézières, Wolinski, Juillard og andre og den yngre gruppe, præget af den stærke profil Lewis Trondheim.

Onde tunger ville vide, at førnævnte foretrak Willem, fordi han var den eneste på listen de kendte, og i øvrigt fordi han var en af ‘vennerne’, mens de andre — Toriyama, Alan Moore, Katsuhiro Otomo og Chris Ware — simpelthen var fremmedelementer i deres verdensbillede. Omvendt har andre kritikere påpeget, at den yngre fløjs præferencer præges af historieløshed og modeluner og risikerer en negligering af væsentlige skikkelser i især den frankofone tegneseriehistorie.

Det er fortsat uklart, hvordan de medlemmer af Akademiet, der ikke har skrevet under på boykot-erklærigen, herunder Trondheim, agter at forholde sig til årets afstemning, men een ting forekommer sikkert: de bliver undtagelsesvis ikke en fransktalende skaber, der i år tildeles Grand Prix. I den indledende afsteming er det nemlig Bill Watterson (Steen og Stoffer), Alan Moore (Watchmen, From Hell) og Katsuhiro Otomo (Akira), der har fået flest stemmer og, med mindre noget udforudsigeligt igen sker, er det een af dem, der næste år vil stå øverst på plakaten. Der er imidlertid mere end tvivlsomt om vinderen kommer til at sætte mindeværdigt præg på festivalens toogfyrretyvende inkarnation, da de alle tre er notorisk mediesky og sjældent, hvis nogensinde, optræder på tegneseriefestivaler.

Nogle iagtagere ser reformerne som et symptom på en festival i krise. Det har siden været klart, at den regionsfinansierede festivalledelse i foreningen 9eArt+, såvel som Angoulêmes rådhus, har ligget i mere eller mindre åben konflikt med tegneseriecentret og -museet i Angoulême, Cité de la Bande Dessinée (CBDI). Det seneste kapitel i den saga er, at rådhuset har påtvunget CBDI at overlade alle beslutninger i forbindelse med festivalen til 9eArt+, til trods for at CBDI er en statsfinansieret, uafhængig institution. Der er tale om en splittelse, der kan få alvorlige konsekvenser for festivalens kvalitet og afvikling.

---