Årets Angoulême-priser blev uddelt lørdag aften, og det blev amerikanske Richard McGuire som løb med den største pris, Fauve d’Or, for ‘Here’, eller ‘Ici’, som den hedder på fransk, der sidste sommer i øvrigt også vandt Pingprisen for bedste internationale tegneserie.
Læs også: Henry Sørensens gigant-anmeldelse af Richard McGuires ‘Here’
Blandt de øvrige vindere var Pozlas ‘Carnet de santé foireuse’, en munter, visuel opfindsom selvbiografisk bog om sygdom og indlæggelse, som vandt juryens specialpris, årets serie blev Ms Marvel, G. Willow Wilson og Adrian Alphonas hippe og ultrapopulære muslimske Marvel-superhelt.
Årets debut – eller gennembrud – gik til italienske Pietro Scarneras ‘Une étoile tranquille’, som er en kunstnerisk biografi om Holocaust-forfatteren Primo Levi.
Priserne:
Fauve d’or – årets tegneserie: ‘Ici’ af Richard McGuire
Fauve d’Angoulême – publikumsprisen: Cher pays de notre enfance’ af Etienne Davodeau og Benoit Collombat
Fauve d’Angoulême – juryens specialpris: ‘Carnet de santé foireuse’ af Pozla
Fauve d’Angoulême – årets serie: ‘Ms Marvel’ af G. Willow Wilson og Adrian Alphona
Fauve d’Angoulême – årets gennembrud: ‘Une étoile tranquille’ af Pietro Scarnera
Fauve d’Angoulême – årets børne/unge-tegneserie: Le grand Méchant af Benjamin Renner
Fauve d’Angoulême – klassikerprisen: ‘Père et fils – vater und sohn – l’intégrale’ af Erich Oser og E. O. Plauen
Fauve d’Angoulême – SNFCs krimipris: ‘Tungstène’ af Marcello Quintanilha
Fauve d’Angoulême – årets alternative serie: Laurence 666 nr. 5 (antologi)