Dansk Tegneserieråd har sendt nedenstående brev til Kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Vi bringer her brevet i sin helhed.
Kære Jakob Engel-Schmidt
Dansk Tegneserieråd ønsker dig tillykke med udgivelsen af den kulturpolitiske redegørelse. Det er en imponerende bedrift, kompleksiteten i dansk kulturliv taget i betragtning og lover godt for fremtiden.
Vi skriver til dig, fordi vi gerne vil supplere dit overblik med en introduktion til det danske tegneseriemiljø lige nu, herunder nogle bud på hvad kunstarten kan bidrage med til det bredere samfund.
Danske tegneserier vinder priser og er internationalt anerkendte
Billedkunstner Halfdan Pisket vandt i 2019, som den første dansker nogensinde, en af hovedpriserne ved tegneseriefestivalen Angoulême, tegneseriens svar på filmfestivalen i Cannes. Han og Rikke Villadsen er de første to tegneserieskabere, der har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (2015). Valhalla-tegner og forfatter Peter Madsen blev i 2020 den første, der fik tildelt en hædersydelse for sit virke indenfor tegneserier.
Andre danske tegnere har også opnået stor international anerkendelse, f. eks. animator og tegner Pernille Ørum, der arbejder som designer for Disney, Warner Brothers og Dreamworks og har over en million følgere på sociale medier.
Instruktør Pipaluk K. Jørgensen og tidligere tegneserieskaber Anders Walthers filmatisering af Morten Dürr og Lars Hornemans tegneserie Ivalu var for nylig nomineret til en Oscar i kortfilmskategorien, mens Horneman i 2016 blev hædret med Kulturministeriets Illustratorpris for deres forrige udgivelse, Zenobia.
Den Oscarnominerede grønlandsk/danske kortfilm Ivalu er baseret på tegneserien af samme navn, af Lars Horneman og Morten Dürr.
Taknemmelige for statsstøtte
Statens Kunstfond har i mange år tildelt arbejdslegater til tegnere og forfattere i branchen samt støttet udgivelser og festivaler som Art Bubble og Copenhagen Comics. De senere år har vi desuden registreret en stigning i arbejdslegater til tegneserieskabere, herunder de 3-årige arbejdslegater, hvilket har en enorm betydning for deres virke.
Festivalerne nyder også godt af den anerkendelse, som kunststøtten medfører, men arbejder sammenlignet med lignende arrangementer indenfor andre sfærer fortsat med yderst begrænsede midler. Dette forhindrer udarbejdelsen af langtidsstrategier og fuldtonet internationalt arbejde. Et eksempel er Art Bubble, som flere gange er blevet inviteret til at deltage i store samarbejder i EU-regi, men har måttet afslå grundet manglende økonomi. Festivalerne er samlingspunkter i og katalysatorer for kulturen, så øget fokus og støtte vil gøre en enorm forskel langt hinsides arrangementerne selv, i Danmark såvel som internationalt.
Statens støtte til levende litteraturmøder for børn og unge er også en post, der har betydning for tegneseriemiljøet. Vi kan se, at mange kulturinstitutioner benytter sig af denne mulighed. Det er særdeles positivt, at børn og unge kan møde vores fremragende tegnere og forfattere og få indsigt i det arbejde, der ligger bag tilblivelsen af en tegneserie.
Tegneserier styrker læseglæden – både den litterære og den visuelle
Tegneserier hjælper med børns faldende læselyst. Et nyligt pilotprojekt fra Dansk Forfatterforening, 1 år med tegneserier, undersøgte muligheden for at øge læseglæden for 5. klasser ved at bruge tegneserier aktivt i undervisningen. Udvalgte skoleklasser skabte egne tegneserier sammen med professionelle tegneserieskabere, ligesom skolerne øgede indkøb af tegneserier til skolebiblioteket. Den afsluttende rapport viste, at udlånet af både tegneserier og almindelige bøger generelt blev øget. En skole oplevede en stigning på hele 251%.
I undersøgelsen Børn og unges læsning 2021 konkluderer man, at tegneserier og grafiske romaner er populære blandt unge læsere, ikke mindst for 5. klasser, der notorisk befinder sig der, hvor læsekurven normalt knækker og børn begynder at læse mindre. Dette klassetrin læser flere tegneserier og grafiske romaner i 2021 end i 2017, hvilket kan hænge sammen med, at der er blevet udgivet langt flere tegneserier for denne aldersgruppe i de mellemliggende år. Tegneserier har især godt fat i drenge, hvis læsning generelt ligger lavere end pigers.
Udfordringer for tegneserien som kunstform
Den danske tegneserie er i rivende udvikling og oplever stigende international succes. Grundlaget for dens fremvækst er imidlertid fortsat usikkert og kulturen ikke konsolideret. Den stigende statstøtte har som sagt været afgørende, men den skaber naturligt nok ikke i sig selv de markedsforhold og den integration i det større kulturkredsløb, som ville kunne gøre udtryksformen til en mere rentabel levevej. Det tager meget lang tid at skabe en tegneserie, og salgstallene er på et stadie, hvor de fleste skabere må lave andre opgaver ved siden af. Det gør, at det tager lang tid at dygtiggøre sig på området.
Dertil kommer, at den danske tegneseriekultur i vid udstrækning drives af frivillige, herunder Dansk Tegneserieråd. Festivaler som Copenhagen Comics, Art Bubble, ZineFest og Create og branchepriser som Pingprisen, Hanne Hansen-prisen og Deleuran-prisen, samt specialmedier, som netmagasinet Nummer 9 eller diverse pod- og videocasts, står og falder alle med de ulønnede og derfor usikre kræfter, der lægges i dem fra gang til gang.
Vi er overbeviste om, at en professionalisering af infrastrukturen omkring tegneserier i Danmark er nødvendig for at give kunstformen det nødvendige løft mod succes og velstand.
Etableringen af professionsbacheloren for Grafisk Fortælling på Animationsskolen i Viborg i 2013, for hvilken Dansk Tegneserieråd agerede konsulent, er et godt eksempel: uddannelsen har markant højnet det håndværksmæssige niveau blandt danske tegnere og fortællere i krydsfeltet mellem tegneserier, animation, film og spil.
Når tegneserier rykker ved sind
Med dette brev har vi samlet et udvalg af nye danske tegneserier til dig. De er blandt det bedste, kunstarten har at byde på. De behandler aktuelle emner som hjemløshed, arbejdsløshed og immigration. De er gjort af det stof, der har formet os som nation og de er skabt af nogle af de mennesker, der er med til at tegne dansk kulturs fremtid.
På vegne af Dansk Tegneserieråd ønsker jeg dig god læsning.
Med venlig Hilsen
Matthias Wivel
Museumsinspektør, PhD
Formand for Dansk Tegneserieråd
www.dansktegneserieraad.dk
De medsendte tegneserier
- Efter København af Christian Skovgaard, Forlæns (2022)
- Husvild af Lars Kramhøft, Fahrenheit (2022)
- I morgen bliver bedre – Dronningen af Karoline Stjernfelt, Cobolt (2021)
- Ivalu af Lars Horneman og Morten Dürr, Cobolt (2019)
- Kakerlak af Halfdan Pisket, Fahrenheit (2015)
Del på
