Det er efterhånden old news, men i foråret gik tegneseriefigurer på gaden i Norge – sådan da. Det så således ud:
Tegneserietegner Jenny Jordahl, der var talsperson for kampagnen, udtalte at når tegneserieskabere ikke kunne gå på gaden i protest (velsagtens fordi de sidder på hver sin hybel og tegner?), så kunne deres figurer gøre det i stedet. Så det gør de – i et stort myldrebillede af tegnede karakterer, der råber højt om at øge ’Tegneseriepotten.’
Navnet klinger ufrivilligt komisk for en dansker, men som jeg forstår det kan det omtrent oversættes til ’Tegneseriepuljen’ og betegner den mængde penge, den norske stat sætter af til biblioteksindkøb af tegneserier hvert år. Jo større den er, desto flere kommer det til gode. Det er i store træk det, Jordahl og hendes mange kolleger agiterer for. Man kan læse mere om kampagnen hos vores norske pendant Empirix, der dækkede historien.
Tegnede kampagner
Samtidig med at den kampagne vakte opmærksomhed, faldt jeg i min forskning over en skotsk tegner, Maria Stoian. Ud over at lave dagbogstegninger deler hun ofte tegnede politiske kampagner. Stoian underviser deltid på Edinburgh College of Art og har bare inden for det seneste år strejket flere gange sammen med de andre løstansatte undervisere. Hun tegnede info-tegneserier om strejken og om det fagforeningsarbejde, der lå bag og delte dem på sin Instagramprofil. Og så promoverer hun ofte et andet stykke fagorganisatorisk arbejde: The Illustrated Freelancer’s Guide.
Fra The Illustrated Freelancer’s Guide
Guiden er skrevet af Heather Parry og gennemillustreret, i vignetter og korte tegneserier, af Stoian. Det er en imponerende grundig og konkret guide til livet som kreativ freelancer i Skotland og resten af Storbrittanien. Vi snakker alt fra marketing til jura til helt konkrete bud på kontraktformuleringer, kill fees og skatteregler. Den er gratis tilgængelig på nettet og ret lækker at se på. Og nok er jeg ikke hverken tegner eller freelancer, men den virker som en uvurderlig ressource i et usikkert og mystikomgærdet fag.
Kvindekamp er klassekamp
En gammel aktivistisk parole lyder, at kvindekamp er klassekamp og klassekamp er kvindekamp. For at gøre en meget lang og kompliceret historie kort, har arbejdsbevægelsen og den feministiske bevægelse altid hængt sammen. Det er ofte lykkedes magthavere at skille de to ting ad ved at sætte eksempelvis mandlige fabriksarbejde op imod rødstrømper (eller etnisk danske omsorgsarbejdere op imod migranter). Men i hjertet af kampen imod kapitalistisk udbytteri og patriarkalsk kvindehad er der solidaritet. Systemerne hænger sammen og kampene bør følges ad.
Jenny Jordahl har masser af erfaring med at tegne protestoptog – her fra Kvinner i Kamp
Jeg opdagede Jenny Jordahl, da hun udgav Kvinner i Kamp sammen med Marta Breen – en tegneserie om kvindekampshistorie, som jeg har skrevet om før. Siden har jeg også opdaget hendes Instagram-profil, som er kilde til timevis af underholdning (og jeg glæder mig MEGET til hendes næste udgivelse). Ud fra det arbejde, hun tidligere har lavet, er det oplagt at hun har kastet sig ind i det fagpolitiske. Ved at kæmpe for bedre faglige vilkår og et mere sikkert livsgrundlag giver man plads til, at også mindre privilegerede kunstnere kan vie sig det kreative arbejde. På den måde får vi flere, bedre og mere mangfoldige tegneserier.
Parry og Stoian skriver og tegner blandt andet om at balancere arbejdsliv og fritid; et problem der over en bred kam rammer arbejdende kvinder hårdest. Alle køn er repræsenteret i Stoian’s streg men hele projektet er tydeligt formet af feministisk aktivisme, på lige fod med fagforeningsarbejde.
Fra The Illustrated Freelancer’s Guide
Det er naturligvis ikke kun kvindernes gebet at kæmpe for bedre rettigheder. Men det er sigende, at det er Jordahl, Parry og Stoian, der er talspersoner for bedre arbejdsvilkår for den kreative branche. De repræsenterer en bred skare af mennesker, der gerne vil kunne leve af den kunst, de brænder for at skabe. Og jeg er spændt på at se, hvad deres danske kolleger finder på i fremtiden.
