Nummer9 giver de danske dagblades tegneserieudbud et eftersyn. Vi lægger ud med at se på den borgerlige kloge-Åge, Weekendavisen, hvor to veteraner og en ung vildbasse står bag striberne.
Der løber tre faste tegneserier i Weekendavisen, og de er alle danske. I sektionen ”ideer” er det Niels Rolands videnskabsstrip Kloge Hoveder, i ”Bøger” finder man Sussi Bech og Mette Finderups satire over litteraturlandskabet, Eks Libris, og i hovedsektionen hersker Christoffer Zielers absurde Stejl Fart.
Mild satire
Nofret-bagkvinden Sussi Bech og forfatteren Mette Finderup er parret bag Eks Libris, der er en satire over det selvhøjtidelige litterære landskab: forlæggere, forfattere, bibliotekarer, boghandlere og læsere. Bechs sikre ligne claire-streg er fornøjelig for øjnene, og det er prisværdigt at serien får en hel halv side at boltre sig på, når man tænker på hvor ofte avis-strips bliver presset ned i alt for små formater.
Men den ofte indforståede satire er mild og kontrolleret, og vittighederne mangler originalitet. For eksempel i striben til højre, hvor de ægteskabelige gnidninger mellem den sirlige oversætter og hans træfældende matrone-kone skildres veloplagt og med et vist raffinement – men så er det heller ikke sjovere, at Moby Dick-oversætteren måske/måske ikke kalder konen for en forbandet hval. Skal Eks Libris hæve sig over den sikre, men noget rutineprægede præstation, skal den være skarpere og vildere.
Klog eller sjov?
En anden veteran, Niels Roland, står bag Kloge hoveder, der fusionerer videnskabelig formidling med humor. Med en professor og hans hundeassistent som gennemgående figurer, bliver et videnskabeligt emne (der også behandles i artikelform i sektionen) formidlet let og let humoristisk.
Tegneserier er ikke noget dårligt medie, når det handler om hurtig formidling af viden, men hvad der vindes på formidlingen, har det med at blive tabt på kvaliteten. Således også i Kloge Hoveder. ”Selvsyn og indblik”-striben ovenfor får f.eks. fint formidlet og illustreret sine meget overordnende pointer om menneskets selvovervurdering, men eksemplerne er ikke nær så morsomme, som de gerne vil være. Måske fordi det er for svært at flette humorens vende-tingene-på-hovedet DNA ind i videnskabens stringente logik.
Absurd accelererende associationer
Lad hellere ungdommen komme til: Christoffer Zielers Stejl Fart har rigeligt af den gal- og vildskab som veteranerne Bech og Roland mangler i deres kontrollerede litteratur- og videnskabs-koncepter. Stejl Fart er en et-billedes strip, der ser stort på narrativer og pointer. I stedet lader serien samfundsdebatten køre af sporet i absurde dialoger mellem mennesker og dyr. Zieler har et godt øre for sprog, og han fanger fint den politiske virkeligheds mærkværdigheder. Samtidig har han en detaljeret streg, der kan minde om tidlig Möebius, som gør billederne værd at dykke ned i. Også fordi de visuelle tableauer ofte er lige så morsomme og underlige som dialogerne.
Måske ikke lige i årsag og effekt-striben til højre, men bemærk, hvordan Zieler veloplagt får leveret filosofiske pointer og satiriske indspark inden den afsluttende joke – en accelererende række associationer, der starter med Hitler og Wagner, fortsætter over Pia Kjærsgaard og dansk comedy, og slutter med en hund, der brækker sig i sofaen efter at have spist en flagermus.
Sektions-skræddersyede
Eks Libris, Kloge Hoveder og Stejl fart passer godt til Weekendavisen. Den vil gerne være klog og dannet, med et stærkt fokus på litteratur-, videns-, og perspektivstof, så det giver fin mening med en litteraturstribe, en videnskabsstribe, og en samfundskommenterende stribe. Og der er ekstra plusser i karakterbogen for at køre en ren dansk linje, og for at placere serierne i de relevante sektioner.
Til gengæld lever kun én ud af tre op til Weekendavisens ellers fine tradition for at fylde spalterne med skarpe og egensindige bidragsydere. Her er Kloge Hoveder og Eks Libris for omgængelige og sektions-skræddersyede. Weekendavisens stærkeste seriekort er derfor den originale vildbasse Stejl Fart, der er tegneseriernes svar på gale WA-penne som Lars Bukdahl og Leonora Christina Skov.
Artiklen er led i en serie om de danske dagblades tegneserieudbud. Se også: Politiken.