I favoritlistens subtop finder vi en folkekær og heftigt merchandiset bamsebjørn.
Før dette års Copenhagen Comics spurgte festivalen en lang række tegneserieskabere, oversættere, anmeldere, gallerister, forlæggere og andre, der beskæftiger sig professionelt med mediet, om deres danske tegneseriefavoritter. I alt 250 titler fandt vej til bruttolisten, og de 20 mest populære endte på udstillingen.
Bagefter blev nogle af stemmeafgiverne bedt om at begrunde deres favoritter. Teksterne, de skrev, kan nu læses her på Nummer 9.
Den danske tegneserie er først i nyere tid blevet begunstiget med ærværdige institutioner af den slags, som kan levere krudt til en rigtig kanon – professionelle uddannelser, specialiserede kritikere, akademiske tegneserieforskere og så videre. Derfor er der heller aldrig opstået en bredt anerkendt dansk tegneseriekanon. Listen her giver et bud på, hvilke værker, der nyder højest agtelse i tegneseriemiljøet.
—
6. Rasmus Klump
af Carla og Vilhelm Hansen, 1951-1966
Lillejuleaften 1952: Vi sad i køjesengen sammen alle fire, inde i stuen blev juletræet pyntet. Vores storesøster på næsten otte fik lov at hjælpe til. Jeg læste højt af Rasmus Klump, jeg var syv år og havde lige lært at læse.
Den lille bjørn finder et skibsrat. Den kloge Skæg må fortælle ham, hvad det er. Straks står det klart for dem alle, hvad de nu har at gøre: De må bygge et skib. Pingo og Pelle hjælper til, Rasmus Klumps mor laver pandekager. På de sidste sider står skibet færdigt. De skal ud i den store verden.
Lillejuleaften 1953: Og det kom de så. Næste hæfte i bredformat, vi delte os i to hold, byggede atter det gode skib Mary for jeg ved ikke hvilken gang i den store danske sommer – hvor ”Bølgerne rækker ind og klapper den lyse Strand”. Jensen kunne skrive det, Hansen kunne tegne det. Så rejste vi ud.
Lillejuleaften 1954, det tredje hæfte, den samme lykke, den samme rolige fortællerytme, helbilleder, aldrig nærbilleder, tekst under billedrammen, ingen talebobler. Vi rejste ud, og vi kom hjem igen, år efter år. Visdommen glemte vi aldrig: Når man finder et skibsrat, må man bygge sig et skib. Vi har læst det for vore egne børn og nu læser vi for børnebørnene.
Menneskets håb er dette ene: At du må finde det skibsrat.
– Ivar Gjørup, tegneserieskaber
