Tatiana Goldberg er klar med sin første selvstændige udgivelse, nemlig den psykologiske science-fiction/horror-tegneserie ”Anima”. Vi har snakket med Tatiana om tilblivelsen og tankerne bag værket.
Din tegneserie har været længe undervejs. Kan du fortælle lidt om de mange, lange, trange år og vejen fra ide til endelig tegneserie?
Mit arbejde på ”Anima” startede i 2009, da der blev annonceret på det daværende Seriejournalen efter bidrag til en tegneserieantologi fra Fahrenheit og Aben Maler med “nye talenter”, sådan lidt “hvad er der på vej i dansk tegneserie”-agtigt. Jeg udarbejdede ret hurtigt en idé til en historie på 10 sider – det der senere er blevet til ”Animas” første kapitel “Fabrikken”. Min tanke var at prøve at skabe stemning og uhygge gennem symbolik og visuelt udtryk.
Desværre var det så ikke lige mig, der var nyt talent på vej i dansk tegneserie der, så jeg fik afslag på deltagelse i antologien. Men nu havde jeg jo skrevet historien og var gået i gang med at tegne, så jeg besluttede mig for at gøre det færdigt. For øvrigt et godt råd til spirende tegneserieskabere: det betaler sig at være vedholdende og ikke lade sig gå på af afvisninger. Det afslag var jo i virkeligheden positivt for min udvikling som tegneserieskaber – det resulterede i, at jeg gik hjem og gjorde et bedre stykke arbejde og endte med ”Anima”.
Primo 2010 bød muligheden sig så for at få udgivet ”Fabrikken” i Ondskabens Flydende Vatikans første antologi “Fantasmagori”. Det var en skillinge-sammen-selvudgivelse, men antologien blev blandt andet solgt på tegneseriefestivalen Komiks.dk, og det var en superfed oplevelse for første gang at sidde og signere til tegneseriefans.
Jeg fik god feedback på stemningen og stilen, men hvad det hele lige handlede om med symbolikken og den dybere mening, det var de fleste læsere ikke med på. Selv gik jeg også og syntes, at der ligesom manglede noget. Jeg besluttede derfor at skrive videre på tegneserien med to kapitler mere, og jeg tog et bevidst valg om at gøre temaerne og symbolikken mere tydelig.
Jeg besluttede mig også for at farvelægge tegneserien for at gøre den lidt lettere visuelt afkodelig. Ideen med alle skraveringerne har hele tiden været, at ”Anima” ikke skulle være for let at afkode, for hurtigt læst. Jeg ville både skjule tingene, ikke vise for meget og også tvinge læserne ned i tempo, få dem til at dvæle mere ved billederne, gå på opdagelse, mærke at der var mere i det, at det ikke er en actiontegneserie, der bare skal jappes igennem, at fokus faktisk er et andet sted end på den overfladiske monsterhistorie. Men det hele skulle heller ikke være så mudret, at det var ulæseligt. Farvelægningen var et skridt i den rigtige retning.
Da jeg var færdig med at tegne, havde jeg primo 2013 en tur til MoCCA comic con i New York, hvor jeg uden held søgte efter et udenlandsk forlag til udgivelsen. Jeg søgte til udlandet, fordi jeg var lidt pas på, hvad jeg skulle stille op med tegneserien ift. danske forlag, da den på en måde allerede var afvist af et par stykker i forbindelse med indsendelsen til antologien i 2009. Jeg havde også modtaget en del kritik for både genren og den visuelle stil, så måske troede jeg egentlig heller ikke 100% på projektet.
Men så endte du på Tellerup?
Ja, så nemt slap jeg ikke. Thomas Schrøder fra Forlaget Afart havde længe udtrykt interesse i mine tegnerier, og han var nu i mellemtiden blevet tegneserieredaktør hos Tellerup. Han opfordrede mig til at sende ”Anima” ind, så han og Tellerup kunne se på den. Så det gjorde jeg.
Den første respons fra Tellerup kom i form af konstruktiv kritik fra redaktør Louise Tellerup, som påpegede, at tegneserien ikke havde en god størrelse til udgivelse. Den var på daværende tidspunkt 36 sider lang og i traditionelt albumformat. Louise spurgte til, om det var muligt at gøre tegneserien længere uden at lave den om. Så det gik jeg hjem og grublede over.
Jeg kom frem til, at en måde at imødekomme det på, var at ændre layoutet, at klippe tegneserien op og lave en ny opsætning med færre billeder pr. side. Det var som om et lys gik op for mig der – jeg havde længe været utilfreds med den balance, jeg havde forsøgt at finde i den visuelle afkodning, som både skulle tvinge læseren ned i tempo og muliggøre, at man ikke så for meget og kunne gå på opdagelse i billederne, og så at det samtidig ikke måtte være FOR svært at afkode siderne. Men med den nye opsætning fandt jeg balancen, og der skete noget med ”Anima”, som pludselig bevægede sig over i en graphic novel-agtig syntese af tegneserie og billedbog. Det var som om, at den pludselig virkede, sådan som jeg hele tiden havde tænkt det.
Jeg brugte knap et år på at lave det hele om – billeder til splash-pages måtte have tegnet mere på, og det samme gjaldt f.eks. frames, der før havde overlappet. Det var et kæmpe arbejde.
Men da jeg sendte den nye version ind, resulterede det i en kontrakt med Tellerup, så det var bestemt hele den lange seje kamp værd.
Du er tydeligvis meget inspireret af en række klassiske science fiction-horror-film som f.eks. ”Alien” af Ridley Scott. Men du er jo psykolog, og det bærer ”Anima” også præg af. Var det et bevidst valg at blande din profession ind i historien, eller skete det ligesom bare?
Jeg synes generelt, at jeg tænker i begge mine professioner i mit daglige arbejde – både som psykolog og som tegneserieskaber og illustrator. Fx bruger jeg som psykolog den fælles skabelse af tegninger og tegneserier som katalysator for refleksion i samtaler med børn og unge.
Det kom naturligt for mig med ”Anima” at inddrage psykologien – alle de historier, jeg skaber til mine tegneserier, har en ret stor psykologisk dimension, som ikke er noget jeg ”forcerer” ind i det – det er sådan jeg tænker, det er den slags ideer, jeg får.
Der er lagt mange spor og referencer ud igennem hele historien til både psykologifaget og genren. Jeg ved, at du har fået lidt kritik for at forklare alle disse referencer i efterordet i bogen. Hvad var årsagen til dette valg?
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg godt forstår kritikken. Hvis man selv har en meget stor referenceramme af sci-fi, horror og tegneserier, så kan man godt føle sig ”talt ned til” med sådan et galleri. Og en sådan referenceramme har anmelderne jo, og det er fra dem, kritikken kommer – så det forstår jeg godt, at jeg får hug for. Men det er altså et bevidst valg, jeg har taget for at prøve at brede ”Anima” ud til en større målgruppe. Jeg fik jo som sagt feedback på det første kapitel fra mange læsere, som syntes, at det var fedt, men som slet, slet ikke fangede symbolikken.
Jeg ønskede ikke en tegneserie, der var intellektualiseret ud i højtflyvende indforståede metaperspektiver, der går hen over hovedet på de, der ikke har et kæmpe bagkatalog af sci-fi, psykologi, horror og graphic novels. Jeg har efter udgivelsen af ”Anima” fået rigtig positiv respons fra dem, som tegneserien er lavet til – nemlig læserne. Helt konkret har jeg haft mennesker komme hen til mig og sige, at de ikke havde fået noget ud af tegneserien, hvis ikke galleriet havde været der. Så jeg er kun blevet bekræftet i, at det var den rigtige beslutning. Så må jeg jo tage de hug, der kommer fra mine mednørder, der selvfølgelig ligesom jeg selv er meget inde i den slags referencer, som jeg anvender i ”Anima”, og derfor ikke har behov for at få det forklaret.
Har du noget nyt på vej?
Ja, det har jeg – faktisk er det et projekt, der har været på vej allerede før jeg gik i gang med ”Anima”. Jeg arbejder på en længere albumserie kaldet ”Kijara”. Der er lånt fra flere genrer som sci-fi, superhelte og action/drama, men mest af alt vil jeg bare gerne fortælle en god historie. ”Kijara” er meget dybdegående i persongalleriet ift. ”Anima”, som har ”flade” personer, fordi det er temaet og stemningen, ”Anima” handler om, og ikke personerne.
For ”Kijara”-tegneseriens vedkommende er det i persongalleriet, at psykologien er kommet meget ind over. Tegneserien handler rigtig meget om personernes individualitet, samspil og udvikling over tid. Jeg har færdiglavet en tredjedel af det første album, og så har jeg nedskrevet færdigt plot til et par album mere og løsere plot til i alt i omegnen af 10-12 album. Der ligger et lille preview af første album på www.kijara.com, hvor man også kan læse mere om serien.
