Partnere Hartung og Karstensen Wacher foran deres nye galleri.
I sig selv er det ingen nyhed, da tegneseriegalleriet Comicart har eksisteret i mange år og blot er flyttet fra Nordsjælland til Østerbro i København. Og så alligevel. For på Østerbro er ambitionerne højere end aldrig før. Galleriejer Peter Hartung har satset hele butikken: Han bliver fuldtidsgallerist og har ansat en partner i galleriet, kreativ chef Dorte Karstensen Wacher.
Nummer9 besøgte Peter Hartung i de nye faciliteter et par dage før den officielle åbningsreception for at blive klogere på hans ambitioner med galleriet. Der var selvfølgelig hektisk aktivitet med håndværkere og telefonopkald i tide og utide, men den gæstfrie Peter Hartung tog sig tid til en times snak om galleriets planer. De to nye udstillingslokaler har efter planen hver sit formål: Det ene skal bruges til galleriets faste samling af diverse stykker original tegneseriekunst og signerede seriegrafiske tryk. Det andet skal rumme særudstillinger med enkelte kunstnere eller tematiske udstillinger. Hartung løftede sløret for en kommende Rasmus Klump-udstilling, en Modesty Blaise-udstilling, en Will Eisner-udstilling og en udstilling med erotisk tegneseriekunst.
Vilhelm Hansen-original
Hvad lever galleriet egentlig af, spurgte jeg Hartung? Er der virkelig så meget salg i original dansk tegneseriekunst? Nej, ikke endnu, beklager den ambitiøse gallerist, der samtidig efterlyser større professionalisme omkring salg af originaltegninger blandt danske tegneserietegnere. Det kommer vi tilbage til. I den etablerede kunstverden hersker der en selvfølgelig opfattelse af, at kunstgalleriets opgave er at sælge, promovere og prissætte kunsten på en måde, den enkelte kunstner ikke selv kan løfte. Derfor er konsensus, at kunstnere og gallerier deler indtægterne fifty-fifty. Dette er også galleri Comicarts udgangspunkt, en praksis der kendes fra internationale tegneseriegallerier. Men rigtigt rentabelt er det ikke i Danmark endnu, hvorfor galleriets hovedindtægter kommer fra salg af værker af etablerede billedkunstnere som Erik Bille og Ole Ahlberg, der maler billeder inspireret af klassiske tegneseriemotiver og -figurer.
Modesty Blaise-stribe
Hvad ændrer sig med galleriets flytning til Østerbro fremfor placeringen på landet i Udsholt? Forhåbentlig kommer der flere ind fra gaden og kigger, da Hartung holder meget af det daglige liv; at snakke med fremmede folk, at øse af sin viden, da han efter eget udsagn er lidt af en leksikon-nørd. Desuden håber han også at kunne lægge lokaler til forskellige tegneseriebegivenheder, f.eks. bogreceptioner og tilhørende salgsudstillinger. Det ville give udgivelsen af en tegneserie en ekstra dimension at præsentere originaltegninger til salg.
Ole Ahlberg-litografi – et af galleriets trækplastre
Hvor ambitiøse udstillinger kan vi så forvente? I første omgang vil galleriet trække på egne samlinger. Med Jim Holdaways Modesty Blaise-originaler som det nok mest fornemme indslag. Hartung råder personligt over cirka en femtedel af samtlige Modesty Blaise-originaler, som han købte af Holdaways enke og datter. En større investering. De indgår i hans private samling. Men skaber det ikke en splittelse mellem, hvad galleristen selv samler på og hvad han udstiller og sælger i galleriet, spurgte jeg ham. Ikke rigtigt, erklærer Hartung, da han allerede tidligt besluttede sig for at samle på meget specifikke værker selv og sælge alt andet. Her indgår udvalgte Modesty Blaise i privatsamlingen – ligesom f.eks. Carl Barks’ landskabsmalerier. Sidstnævnte har ikke den store kunstneriske værdi, men snarere affektionsværdi, fortæller Peter Hartung. Barks’ Disney-relaterede malerier er umulige at komme økonomisk i nærheden af som gennemsnitlig lønmodtager. I det hele taget er international tegneseriekunst kommet op i så høj kurs i auktionshusene, at mindre gallerier ikke længere kan være med. Derfor skal vi ikke forvente en udstilling med f.eks. Moebius-originaler. Her glemmer folk desværre, at priserne pumpes kunstigt i vejret på auktioner og at kunstkøb ofte kan gøres langt billigere i gallerierne, hvor man samtidig gives fuld returret på sine køb. Og så kan man samtidig møde og snakke med både gallerist og kunstner.
Oliemaleri af Erik Bille
Ambitionen er derfor først og fremmest udstilling af dansk tegneseriekunst, som endnu, ifølge Hartung, er relativt billigt. Og her er vi tilbage ved danske tegneserietegneres selvforståelse. Mange tegnere betragter simpelt hen ikke deres originaler som repræsenterende en værdi. Når tegneserien er trykt, ryger originalen som et restprodukt i en kasse på loftet. Dén indstilling kunne Hartung godt tænke sig at pille lidt ved. Én ting er, at Hartung selv prøver at leve af at bedrive gallerivirksomhed. Noget andet er, at der ligger lidt af et pionerprojekt i at gøre opmærksom på værdien i originaltegninger fra danske tegnere. I stedet for at hive gamle originaltegninger op af skuffen og forære dem væk eller sælge dem billigt til venner og fans, burde tegnerne tage prissætning af originaltegninger alvorligt. Så at sige tage ved lære af billedkunstnerne. Det er win-win for både tegnere og samlere af original tegneseriekunst (hvis samling jo pludselig højnes i værdi).
Men vil nogen så købe dansk tegneseriekunst gennem et galleri? Ikke mange – i første omgang. Hartung vurderer, at vi i Danmark højst har 75 samlere af tegneseriekunst. Det tal skulle gerne vokse. Flere skal gøres interesseret. Første skridt – at tage tegneseriekunst ud af auktionshusene, sikre stabile priser og, ikke mindst, gøre tegneseriekunsten synlig – er taget med etableringen af Galleri Comicart på Østerbro.
Besøg galleri Comicart i Trepkasgade 5 på Østerbro i København eller på galleriets hjemmeside.
