Louise Bang Olesen blogger om femi-serier fra Sverige, især Nanna Johanssons “Välkommen til din psykos!”. Og lidt om nosser.
Vores svenske broderfolk tæller et imponerende kontingent kvindelige serieskabere, heriblandt mange skarpe satirikere. Dem er Nummer 9-blogger Louise Bang Olesen “helt ublu skudt i”, og derfor har hun skrevet et blogindlæg om sin seneste oplevelse i genren, Nanna Johanssons “Välkommen til din psykos!”. En samling humoristiske fragmenter, både brogede collager og mere traditionelle cartoons, der på én gang gør op med og vedkender sig traditionelt kvindelige stilmarkører.
Olesen finder også tid til at drille sin med-blogger Thomas Berger for hans seneste indlæg, og så introducerer hun en handy fallosindikator, man kan gå på opdagelse i sit lokale bymiljø med. Læs bare her!