I 15 år har Allan Hansen været forelsket i “Jammers Minde” og i fem år har han arbejdet på en tegneserieudgave af klassikeren.
I fem år har Allan Hansen arbejdet på en tegneserieudgave af kongedatteren Leonora Christinas erindringsklassiker Jammers Minde. Nu er lyset så småt til at ane for enden af tunnelen for tegneren, der tjener sine penge ved at undervise i dansk på Stockholms Universitet, og desuden er frafalden fra Serieskolan i Malmø (“jeg droppede ud, fordi jeg ikke oplevede, at undervisningen var særlig god, og det var den feedback, vi fik på vores opgaver heller ikke. Det var typisk noget i stil med ‘nej, men vad fint!’ når man havde lavet noget, der ikke fungerede.”)
Han har deadline i september, og det Det mørke tårn som er projektets foreløbige arbejdstitel, er sat til at udkomme på forlaget Arabesk til efteråret. Vi spurgt Allan Hansen ind til det ambitiøse projekt, og fået lov til at kigge ham over skulderen.
Hvor sidder du og arbejder henne?
Jeg tegner mest hjemme på min sambos værelse. Han har et højt bord, og jeg elsker at sidde der ved vinduet og lytte til podcast, mens jeg tegner. Det er ikke nogen ideel arbejdsplads, og jeg tænker tit på, at jeg nu også snart skal have købt et rigtigt tegnebord eller i det mindste en tegneplade. Jeg er god til at være disciplineret og har en aftale med mig selv, at jeg skal arbejde mindst 4 timer hver dag. Det er lavt sat og i virkeligheden arbejder ofte meget mere, men på den måde kan jeg altid klappe mig selv på skulderen og sige godt gået, Hansen.
Allan Hansen ved sit tegnebord – som egentlig er hans sambos. Han tegner billederne til serien enkeltvis, og samler dem til sider i Photoshop.
Hvad går Det mørke tårn ud på?
– Det mørke tårn, som bare er en håbløs arbejdstitel, er min bearbejdning af Leonora Christinas Jammers Minde, som er den biografi, hun i al hemmelighed skrev, mens hun sad i Blåtårn (1663-1685). Jammers Minde er et af hovedværkerne i dansk litteratur og blev i 2006 sat på listen over de 12 værker i dansk litteratur i Kulturministeriets Kulturkanon. Jammers Minde er et enestående indblik i fængselslivet i 1600-tallet, men også historien om en social deroute fra en position som rigets førstedame til en tilværelse blandt simple kriminelle og sindslidende, og den rummer intriger og magtkampe på allerhøjeste niveau på et afgørende tidspunkt i danmarkshistorien.
Hvorfor du har givet dig i kast med netop dét projekt netop nu?
– Jeg læste Jammers Minde for første gang i 2003, mens jeg studerede dansk, og da vidste jeg, at denne her bog, ville jeg tegne om til en grafisk roman. Jeg kunne ligesom se, hvordan jeg stod og smilede med det færdige resultat i hånden. Eneste problem var, at jeg ikke tegnede på det tidspunkt og ikke havde gjort det, siden jeg var 12. Efter jeg var færdig med min Master blev jeg arbejdsløs, og det var der, jeg startede med at tegne. I 2012 begyndte jeg så småt med Jammers Minde, men det har været som en tur i en rutschebane. Perioder med en tegneraptus og andre perioder, hvor jeg ikke troede på projektet og var ved at give op.
Hvordan er din arbejdsproces?
– Jeg starter med en meget grov thumbnail for at få overblik over kapitlet. Bagefter skitserer jeg fra rude til rude.
– Jeg tegner et billedrude på et ark, og tegner så med tusch direkte oven på skitsen, så at den ender med at blive den endelige tegning. Så skitserne er i tegningerne. Til sidst sætter jeg de forskellige ruder sammen til en side i photoshop:
– Sekvensen her er fra kapitlet, hvor Leonoras mand bliver henrettet. Sagen er den, at man aldrig fangede ham, og at han døde et sted i Rhinen i 1663, men hævntørsten var så stor, at man lod gøre en trædukke af ham, fyldt med indvolde, som han hængte og torturerede offentligt på slotsgården.
– Løbende har jeg undersøgt klædedragter og hverdagsliv i 1600-tallet. Jeg har bestræbt mig på at komme så tæt på tiden som muligt, og det har givet mig en del udfordringer. For eksempel i det første kapitel, hvor man følger Leonora Christina gennem byen. Kun få af de bygninger, der fandtes på hendes tid findes stadig.
Kan du fortælle noget om de fortælletekniske valg du har taget? Jeg kan se at du har leget en del med formen – blandt andet ved at bruge sten som rammer.
– Jeg har tegnet i en tilnærmet realistisk stil med et par afhoppere for at skabe variation. Fx er der et drømmekapitel, som jeg har tegnet som om det var et træsnit fra samme periode. Et andet sted lader jeg Leonora Christina være den, der tegner. Renæssancen var kontrasternes tid, og jeg udforsker grænserne mellem magt/afmagt og virkelighed/illusion såvel i form som indhold.
– Jeg er ikke nået til farvelægning endnu. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan det skal skæres. Jeg regner med at få nogle grålige nuancer til at skabe rum i billederne og måske en pangfarve til at bryde det med.
Bogen udkommer på Forlaget Arabesk i efteråret 2018.
