Ja, hvad kunne der ellers have gemt sig bag Nummer9s 24. låge? Aben Malers danske udgave af Chris Wares nyklassiker Jimmy Corrigan — The Smartest Kid on Earth er en af de mest gennemførte danske versioneringer af en tegneserie nogensinde, og med udgivelsen af denne milepæl indenfor tegneseriens nye bølge kan man komfortabelt konstatere, at de nye vinde skam også blæser i Danmark.
Jimmy Corrigan er langt fra en ny tegneserie. Dens første kapitler strækker sig tilbage til de tidlige 90ere og den blev først udgivet samlet i 2000. Allerede dengang fremstod den som noget helt særligt, et tegn på at tegneserien for alvor og med succes havde fundet nye veje som kunstform. I dag er det desto mere tydeligt, hvorledes Ware i sit mangeårige arbejde med historien langsomt skabte sig et nyt billedligt fortællesprog på basis af tegneseriens historiske fundament — hvorledes han tog dens cartoonformer, dens brug af arketyper, dens serielle sans for tidslighed og dens helt særlige selvbevidsthed og opbyggede en ny måde at udtrykke tilværelsens mangetydighed på: såvel dens følelsesmæssige rigdom som de sociale og kulturelle strukturer, der ordner vores liv — ting, som tegneserien historisk set i bedste fald kun underbevidst havde behandlet, men som dens formsprog med Ware har vist sig eminent velegnet til at undersøge.
Wares egne oplevelser danner grundlaget for historien om den ensomme, moderbundne Jimmy, der ud af det blå bliver kontaktet af en far, han aldrig har kendt og beslutter sig for at acceptere dennes invitation over thanksgiving-weekenden. Dette forlener materialet med en rent klingende emotionel kerne, på trods af hvad der med Wares senere, (endnu) mere sofistikerede arbejde in mente, må kaldes begyndervanskeligheder: hans noget ujævne forsøg i bogens første halvdel på at gøre sig klart, hvad det er for en historie han har mellem hænderne.
I takt med at Ware så får indarbejdet den parallelle historie om Jimmys farfars barndom ved århundredets begyndelse og således gør fortællingen ikke blot til en slægtssaga, men et portræt af USA i det 20. århundrede, mærker man virkelig det episke sus, Ware så overbevisende formår at lokalisere på det diskret forkrampede, private mikroplan. Helt ned i sin sirlige, ofte nærmest (og til tider decideret) diagrammatiske struktur og i sin kølige og hyperkontrollerede, ligne claire-afledte tegnestil, demonstrerer Jimmy Corrigan, hvordan individ og samfund basalt er forenede og opridser et håb om forløsning.
Læs Nummer9s anmeldelse her.
Nummer9 ønsker hermed alle vore læsere en GLÆDELIG JUL!
Del på
