Efter to års ventetid er årtiets mest uomgængelige tegneserietegner – Chris Ware – tilbage med ACME jubilæumsnummer 20. Den sirligt stofbeklædte publikation er kapitel fire i den store Rusty Brown-historie, men kan læses helt uafhængigt af sammenhængen. Får man bogen i julegave er man heldig, ellers skal (SKAL) den købes på egen hånd, og man gør klogt i at sidde ned, når man åbner fortællingen om Jordan Lints lange og moderat miserable liv, fra vugge til grav – 1958-2023.
Det er nemlig en Chris Ware i absolut storform, som gennem et endnu mere kompliceret, endnu mere præcist, endnu mere sansende, endnu klarere registrerende billedsprog fortæller en helt igennem knugende og ubønhørlig historie om en skæbne, der på den ene side udfolder sig som en dyb tragedie, men samtidig som en beretning om et ganske almindeligt liv.
Jordan Lint mister tidligt sin mor, udvikler tidligt en form for fornægterattitude – bl.a. kalder han sig ”Jason” i stedet for ”Jordan” – et færdselsuheld og et skidt forhold til faren bliver nøglebegivenheder i hans liv, som ellers udfolder sig som mange andres, med børn, skilsmisse, op- og nedture i arbejdsliv og samfund.
Godt nok roder Jordan Lint sig ud i noget snavs, men ikke værre end noget, som nogen i ens familie eller omgangskreds sikkert også kunne finde på (bortset dog fra… nej, det skal ikke afsløres). Wares insisteren på at holde sigtet ordinært, almindeligt, lidt trivielt, er måske den vigtigste kunstneriske udvikling i hans karriere. Vi så for alvor disse takter udfolde sig i det sideløbende projekt, ”Building Stories”, den med hende den et-benede pige.
De tre øvrige kapitler i Rusty Brown-projektet har også flirtet med denne mere subtile og præcise opfattelse af livet & tingene, men det er som om at alt falder helt på plads i den overlegent og suverænt orkestrerede historie om en helt almindelig amerikansk mands liv og død.
Der er så meget at sige om den tegneserie, men julegodtetråden kræver kortform, så jeg stopper her, og konstaterer at 2010 har været endnu et godt år i den internationale tegneseriekultur, men at jeg ikke har læst en tegneserie tilnærmelsesvis så fantastisk som denne. Køb den nu. Giv den som gave til alle.
– Thomas Thorhauge
