20th Century Boys er den prisvindende japanske spændingsmester Naoki Urasawas store opfølger til den eksistentielle lægethriller Monster (1994-2001). I løbet af det sidste halvandet års tid har vi også fået Pluto (2003-2009), hans forrygende gendigtning af den moderne japanske tegneseries fader, Osamu Tezukas elskede Astro Boy-historie “The Greatest Robot on Earth”, men det er med 20th Century Boys (1999-2006, stadig under udgivelse på engelsk), at han viser sig som reel genre-auteur.
I afsættet er fortællingen tydeligvis inspireret af virkelighedens Aum Shinrikyo, der sarin-gassede Tokyos undergrundsbane i 1995. Den fortæller historien om en gruppe tidligere himmelstormende skole- og legekammerater, nu ganske ordinære borgere, der opdager at den forskrækkende millenialistiske terroristorganisation, der udfører horrible biokemiske attentater rundt omkring i verden, baserer sine handlinger på et fantasiunivers, de i fællesskab opdigtede da de var børn. Hovedpersonen Kenji, der til dagligt passer en kiosk og sin forsvundne søsters lille datter, beslutter sig for at samle vennerne og finde ud af, hvad der er galt.
Hen ad vejen udvikler de sig således modstræbende til en art amatør-frihedskæmpere overfor en nyreligiøs kult, “Vennerne”, der i stigende grad opbygger sig som politisk magtfaktor i Japan og ved årtusindeskiftet har planlagt noget stort. Kun Kenji og hans venner ser sammenhængen mellem dem og terrorangrebene, men ingen vil lytte til dem, og selv de kan ikke regne ud, hvordan det er gået til, at deres barnlige forestillinger pludselig udspilles i geopolitisk skala — hvem er “Vennen”, der står bag det hele?
Urasawa arbejder i den europæisk afledte, naturalistiske spændingstradition fra Katsuhiro “Akira” Otomo, men bekender sig i høj grad også til klassisk shonen-manga fra og med Tezuka. Han foranstalter således en syntese af politisk thriller, vennekomedie og udvalgte science-fiction og mecha-elementer til en sær og dragende konstruktion, man ikke helt skulle tro kunne bære presset fra de mange, indbyrdes svært forenelige bærende elementer, men ikke desto mindre drøner derudaf, med action, spænding og masser af kløgtige twists.
At 20th Century Boys således udfolder sig i feltet mellem naturalisme og det fantastiske, er helt naturligt, fordi Urasawa med serien netop har sat sig for at udforske, hvordan barndommens forestillinger både afspejler og påvirker verdens gang. Hvorledes fantasier animerer politik, og når de gives frit løb kan ændre verden, og hvorledes verdenssamfundet taler gennem populærkulturen. I en tid, hvor både den amerikanske og den (tidl.) japanske præsident er erklærede tegneseriefans, klinger den klart og ganske skræmmende profetisk.