Ngozi Ukazu har både tegnet DC-superhelte og sin egen queer hockey-serie, længe inden Heatet Rivalry blev et fænomen. Nummer 9’s Cecilie Q mødte hende på Copenhagen Comics 2026.
Mød Ngozi Ukazu: prisvinder, New York Times bestseller, tegneserieskaber og alt i alt rigtig sej.
Texaneren er nok bedst kendt for sin webcomic Check, Please—en queer hockey romance tegnet længe inden hit tv-serien Heated Rivalry for alvor fik queer hockey romance på landkortet. Den handler om en tidligere kunstskøjteløber, en spirrevip om man vil, der melder sig på sit college hockeyhold, selvom han er mere til bagværk end vold på is. Herfra er der fuld fart på karaktergalleriet og dets interne relationer og også en romance med en sød hockeykaptajn.
foto: Zig Metzler
Check, Please opdaterede online fra 2013 til dens afslutning i 2020, hvorefter serien kom i bogform, finansieret af nogle meget succesfulde kickstarter-kampanger. Men Ukazu har også lavet tegneserier for DC Comics, the New Yorker og et par ekstra for sig selv.
Jeg møder hende til årets Copenhagen Comics, hvor vi snakker mest om Check, Please, om dens fremtid, om fandom, om ens ansvar som skaber og fan. Mens også om hendes arbejde med Jack Kirbys DC-figurer og om den mest personlige af hendes grafiske romaner,v Flip.
“Check, Please” var en webcomic før den blev til en printet bog.
Hvad er i støbeskeen lige nu?
Lige nu arbejder jeg faktisk på et nyt bind af Check, Please. Det er stort! Hvis du havde spurgt mig for fem år siden, havde jeg sagt, at Check, Please er slut, punktum. Men lige omkring 2022 gik det op for mig, at jeg havde endnu en historie at fortælle fra dét univers. Lige nu laver jeg thumbnails til hele bogen, hvilket er nyt for mig i Check, Please-øjemed: Jeg har altid skitset på én del, tegnet op, uploaded, repeat. Men det er vildt spændende at få lov at udtænke en hel Check, Please-bog på én gang.
Jeg siger “bog”, men det hele kommer også online på checkpleasecomic.com i samme “slideshow”-format som resten af serien. Faktisk arbejder jeg på en kæmpe restaurering af hjemmesiden, som jeg glæder mig til at vise frem!
Check, Please kan læses gratis online, selvom den også findes som printet bog — hvad er dine tanker om dét?
Jeg havde faktisk slet ikke tænkt på udgive Check, Please på den traditionelle måde, førend jeg var langt inde i processen om at “serialisere” den online.
Serialisering, at opdatere løbende, skaber fællesskab. Check, Please er faktisk én af de tidlige webcomics i 2010’erne, der havde en fandom [et fanfællesskab, red] og det fællesskab er den helt store grund til, at den blev så populær, som den blev.
Jeg har mødt fans, som har mødt deres bedste venner, deres roommates, sågar deres ægtefæller gennem Check, Please.
Jeg har mødt fans, som har mødt deres bedste venner, deres roommates, sågar deres ægtefæller gennem Check, Please. Når man læser sådan en tegneserie sammen med andre, udvikler man sig også sammen, man skaber nye minder sammen. Så bliver fortællingen et rum, man kan være i.
Jeg tænker meget på, hvordan jeg kan skabe sådan et rum til mine læsere, hvor de føler, de kan dele, hvad end de har lyst til. Et “safe space” af en slags. Check, Please blev oprindeligt udgivet på Tumblr og det var dét, der skabte dens fanfællesskab i første omgang. Men som sider som Webtoon er blevet populære, har der været folkeflugt fra steder som Smackjeeves og Tumblr… Så nu redesigner jeg Check, Pleases hjemmeside, så fans af serien forhåbentlig kan få fællesskabsfølelsen igen — uden at ligge under for en masse algoritmer.
Så du fik idéen til en ny Check, Please… var det den eneste grund til, at den skulle laves nu? (spurgte intervieweren ledende)
Ja. Når det så er sagt, har timingen tilfældigvis været rigtig god: alle snakker om “gay hockey” for tiden [pga. bl.a. Heated Rivalry-bogen og serien, red.] og det er en bølge, jeg også kan surfe på. Den nye Check, Please-bog har været undervejs et stykke tid og nu kommer folk til at se sig omkring efter mere queer hockey. Det er da skønt, at jeg kan få lov at præsentere dem for noget mere.
Og nogen ville sige, at Check, Please var én af de første queer hockey fortællinger derude…
Øverst: “Check, Please” Nederst: “Heated Rivalry”
Jeg hørte, at Check, Please var blevet samlet op til en tv-serie, kan vi snakke om det?
Jeg har faktisk ikke sagt dette her offentligt endnu, men… Check, Please er blevet faktisk blevet samlet op flere gange, men hver gang er projektet blevet opgivet igen. Det sker hele tiden i Hollywood. Den seneste mulighed blev heller ikke til noget, så rettighederne er lige nu tilgængelige.
Jeg ved ikke, om der er et produktionsfirma derude, der har mod på at lave Y.A. [young adult, red.] hockey romance, med jeg ved, at der er en fandom pakket og klar.
For at være helt ærlig, har TV aldrig været mit mål med Check, Please — men det ville være en cool tilføjelse.
At ændre kernen af Check, Please ville være at forråde dens læsere.
Hvordan har det været at håndtere produktionsselskaber og Hollywood?
Rigtig mange emails, haha.
Jeg elsker at arbejde sammen med andre og jeg forstår, at Check, Please selvfølgelig bliver nødt til at ændre sig, hvis den engang skal fortælles i det næste format. Men jeg ved også, at der er en særlig kerne, der er vigtig at bibeholde. Der er gjort mange forsøg på at ændre Check, Please til noget andet end det den er; noget, der er nemmere at markedsføre, mere rentabel, mere sexet… men vi kan ikke ændre på serien DNA: hockey, humor og queer kærlighed. Hovedpersonernes queerhed, for eksempel, må aldrig føles falsk eller påduttet.
At ændre kernen af Check, Please ville være at forråde dens læsere, som har gjort den til dét, den er.
Jeg har lagt mærke til, at dit forhold til netop dine læsere sommetider kan føles meget 1:1, at du for eksempel svarer deres fan-tiktoks, osv. Hvad tænker du om det?
Jeg har lært, at enhver skaber har et ansvar: for sig selv, for sit værk, men også for hvordan man interagerer med sine læsere. Det er ligeså vigtigt at vise respekt for sine fans og deres rum, som det er, at de viser respekt for dig og dit. Hverken fans eller skaber skal bestemme, hvad den anden part må eller ikke må gøre (med måde, selvfølgelig).
Når jeg interagerer med mine læsere, prøver jeg at gøre det fra et fan-perspektiv: med entusiasme og ærlighed. Jeg hælder benzin på bålet, så at sige. Det er både sjovt og forfriskende at have de interaktioner og jeg elsker at se alle de mennesker, der bygger noget i den samme sandkasse.
Ngozi er aktiv på TikTok, hvor hun bl.a. interagerer med sine fans og “hælder benzin på bålet”.
Apropos fan-perspektiv: du er selv fan af DC Comics og nu laver du tegneserier med dem, bl.a. Barda, din første DC-tegneserie, og dens fortsættelse, Orion, der udkommer juli 2026. Hvordan har det været?
Jeg har altid været DC Comics fan: Justice League International, Teen Titans, Young Justice — også de animerede serier. Det har været lidt af en ønskedrøm at få lov til at blive skaber for dem.
Nogen går til Marvel eller DC med det mål at “sætte deres aftryk”, måske designe en ny batmobil eller skrive den nye Supermanhistorie og det er super sejt, men… mit aftryk har altid handlet om at dykke ned i de glemte detaljer: plothuller, ukendte forhistorier, den slags. Det er skønt at tilføje noget helt nyt, men jeg har allerede skabt masser af nyt, som endda er mit helt eget. Så når jeg skaber for DC, nyder jeg at studere det, der allerede findes. I Barda og Orions tilfælde er det Jack Kirbys Fourth World, hvor jeg kan få lov at nørde, udfylde hullerne og virkelig skubbe karaktererne nye steder hen.
For mig, handler det om at se det fra en Y.A.-vinkel. Young Adult-kategorien handler blandt andet om karakterer, der stadig har et forhold til deres forældre, samtidig med at de prøver at navigere i den virkelige verden. Fourth World plejer at danne baggrund for kæmpestore, endda universelle konflikter, det gode mod det onde. Men gennem Y.A.-linsen kan vi kigge på de mindre konflikter: “Hvem er Orion i forhold til sin familie? Sine venner?” Alle de store spørgsmål bliver stadig stillet, men samtidig får vi lov til at komme helt tæt på karaktererne.
Orion er efterfølgeren til Barda, begge af Ngozi Ukazu og udgivet af DC Comics
BUNT! skrevet af Ngozi Ukazu, tegnet af Madeline Rupert
Og så har vi ikke engang nævnt dine andre graphic novels, Bunt! og Flip. Hvordan I alverden kan du jonglere alle de projekter?
Jeg får hjælp i processen, ofte med flade farver, tekstning og ganske sjældent renteging. Og så er der Bunt!, som er skrevet af mig, men tegnet af den uforlignelige Madeline Rupert og farvelagt af ligeså fantastiske K. Czap.
Og så har jeg bare altid travlt og er altid igang med et nyt projekt. Mit allernyeste er faktisk min første skrevne roman.
“Flip” trækker på rigtig mange af Ukazus egne oplevelser (dog ingen body swapping)
Vi har glemt at snakke om din graphic novel, Flip! Den er jo noget helt andet end Check, Please. Flip handler nemlig om generte nørd, Chi-Chi Ekeh, og populære svømmestjerne, Flip Henderson, der pludselig bytter krop og skal navigere hinandens liv. Den skal vi huske at snakke om!
Ja da! Flip er min første originale graphic novel. Jeg startede den efter Check, Please. Flip er én af de mest udfordrende graphic novels, jeg har lavet, fordi den er så personlig for mig, men samtidig lærte den mig også utrolig meget om processen.
Den har klaret sig overraskende godt — så vidt jeg hører fra folk — i Europa og i Danmark. Jeg tror måske det har noget at gøre med en universel trang til at lære, hvordan andre mennesker lever deres liv. Flip er meget specifik, men måske er det netop hvad der gør den universel: at læse om en ung nigeriansk pige på kostskole i Houston, Texas, er måske præcis dén oplevelse, der får det til at klikke for en person i Danmark. For temaerne er stadig universelle, selv hvis detaljerne bliver vildt specifikke. Jeg tænker for eksempel ikke, man forstår “Duck’ee’s” hvis ikke man er fra Texas…
Flip er én af de mest udfordrende graphic novels, jeg har lavet, fordi den er så personlig for mig.
Således kom vi vistnok omkring det hele. Ukazu sluttede interviewet ved at vise mig, hvad hun havde tegnet på, mens vi snakkede: en tegning af mig. Jeg stammede næsten ikke, da jeg sagde tak og bad om en forsigtig selfie.
Således konkluderes interviewet. Ikke tosset.
Ngozi Ukazu kan følges næsten overalt på @ngoziu eller www.ngoziu.com.
Billedet øverst er taget af Carsten Olsen på årets Copenhagen Comics.
