Interview: Christian Skovgaard om sin store grafiske arkitekturroman om København efter klimakatastrofen.
En klimakatastrofe har ramt Danmark i serieskaber Christian Skovgaards nye grafiske roman Efter København. Naturen har vendt sig mod menneskene, og en mærkelig giftsky lurer konstant. København er affolket, ødelagt og overgroet af planter. Ruinerne af hovedstadens kendte bygninger og vartegn er bagtæppet for fortællingen om kæresteparret C og E, der hver på deres måde navigerer i en virkelighed, de ikke selv har skabt.
Det er et ambitiøst værk, der har fået vældig fine anmeldelser, blandt andet her på Nummer 9, hvor Thomas Nielsen for nyligt uddelte de sjældne 6 9-taller, og bl.a. skrev at Efter København er “en bog som i al sin pragt lokker og forfører.”
Serieskaber Christian Skovgaard (f. 1982) har en udpræget intellektuel tilgang til sin metier, og laver værker, der kredser om arkitektur. I hans forrige værk, Brudstykker, spiller Marmorkirken en central rolle, og i den på alle måder mere ambitiøse Efter København er det på sin vis hele hovedstaden, der spiller hovedrollen.
Christian Skovgaard er uddannet MFA i storytelling på Konstfack i Stockholm og BA i grafisk design fra Central Saint Martins i London. Han har arbejdet med arkitekturmodelbygning på tegnestuer i København og London. Til daglig underviser han på Norwich University of the Arts i England i bl.a. illustration. Han er derudover også i gang med sin ph.d på Huddersfield University.
At tegne Efter København har været en tidskrævende proces, der har strakt sig over 10 år. Hvert færdigt opslag dækker over ca. to ugers tegnearbejde. Tegnerens fortid som modelbygger for bl.a. Henning Larsens tegnestue fornægter sig ikke. Bag alle arkitekturtegningerne ligger grundig research og overvejelser om, hvordan de enkelte bygninger vil gå i forfald. Hele processen har taget 10 år. “Mit svendestykke” kalder Skovgaard det selv.
Bogen har et usædvanligt stort format for en grafisk roman. Her ses Operaen ødelagt og forladt.
Her er syv spørgsmål til Danmarks eneste arkitekturtegneserieskaber:
Hvordan er bogen et indlæg i klimadebatten?
– Den amerikanske sci-fi-forfatter Ursula K. Le Guin sagde engang, at lineære, klassiske fortællinger, hvor helten drager ud i verden med løftet sværd ikke længere duer. Vi kan ikke bruge dem, fordi verden er blevet for kompleks. Det er ikke klart, hvem de gode og de onde er. Klimaforandringerne er jo heller ikke lige til. Det med klimaforandringerne er meget abstrakt for mange af os. Hvad kan det enkelte individ gøre ved det? Så vi har brug for nogle alternative og mere komplekse fortællinger for at kunne navigere i klimadebatten. Det er sådan jeg har tænkt Efter København. Måske kan den få os til at se på det, vi står i, på en anden måde.
Hvilke alternative fortællinger er du selv blevet inspireret af, da du arbejdede med bogen?
– Jeg søgte tilbage i tiden, primært til Victoriatiden og fandt bl.a. Richard Jefferies’ dystopi After London fra 1886. Som narrativ har den også nogle super underlige strukturer, og så var Jefferies meget optaget af planter, og hvad der ville ske, hvis naturen fik overtaget igen. I den roman er England blevet ramt af en naturkatastrofe, London er overgroet af planter, og landet er fuldt af barbarer, der render rundt og myrder løs. I den roman er England jo blevet sendt tilbage til fremtiden, kan man sige. Jeg kunne godt tænke mig at gøre det samme med København.
– Så er der også John Ruskins essay The Storm Cloud of the Nineteenth Century fra 1884. En del af den tekst, der ikke er dialog i Efter København, lægger sig op ad Ruskin. I det her essay beskriver han forskellige vejrfænomener, bl.a. det han kalder pestskyer, som viser sig at være røg fra kulværkerne, som jo buldrede afsted i slutningen af 1800-tallet. Når man læser den tekst i dag, virker det næsten som om, han foregriber den klimakatastrofe, vi står over for nu. Det er ret uhyggeligt.
Hvad er præmissen for bogen?
– Præmissen er, at vi har fucket det op. Karakterne lever med konsekvenserne af, hvad der er sket. De lever med konsekvenserne af, hvad vi har gjort eller ikke gjort. Jeg mener: vi er hinsides enhver diskussion om, om det er menneskeskabt eller ej. Det er det. Så Efter København går skridtet videre og fortæller en historie om de mennesker, der skal leve med konsekvenserne. Mange andre værker diskuterer årsagen til klimaforandringer, men her er det ikke i fokus. De her karakterer skal bare forsøge at navigere i en verden, der er ødelagt af klimaforandringerne.
Bogens to hovedpersoner spejler den måde, mange af os forholder os til klimaforandringerne på. Her vandrer E fortumlet rundt ved Nørreport Station.
Hvad er det for en klimakatastrofe, der har ramt København?
– Man snakker ikke længere kun om global warming, men også om “global weirding” – det bliver ikke kun varmere, det bliver også mærkeligere. Den pestsky, der er med i Efter København, er et meget godt billede på det her med, at naturen og vejret bliver mærkeligere og vildere. Vi kan ikke regne med noget længere. Beskrivelserne af pestskyen er fra Ruskins essay. Han fik det til at lyde som om, vejret var blevet ondt og havde vendt sig mod menneskeheden. Det har det også gjort i Efter København. Vi har behandlet naturen så dårligt, at den er gået bersærk.
Hvilke karakterer er med i bogen?
– Først og fremmest er der parret C og E. C er lidt fanget i de gamle, klassiske fortællinger. Han er et produkt af dem, og det gør ham ret utilstrækkelig. Han er lidt en ubehjælpsom karakter i den her nye verden. Traditionelt set har rollerne jo været veldefinerede. Manden er helten, der er i verden på en meget aktiv måde, mens kvinden er jomfruen i nød, der forholder sig passivt og afventende. I Efter København tror C, at han er den klassiske helt, som skal ud og redde en kvinde, der har rodet sig ud i noget, hun ikke kan håndtere. Men det viser sig jo at være anderledes. Hun er den aktive, og han reagerer bare på de situationer, hun skaber. Han er slet ikke i kontrol. C spejler nok den måde mange af os forholder sig til klimaforandringerne på. Vi tror, at vi er i kontrol, og så er verden ved at falde sammen om ørerne på os. Klimaforandringerne er jo en stor ting, det er noget, der bare bliver ved og ved, selvom vi prøver at gøre noget og prøver at være i kontrol.
– Rundt omkring dem har vi ruinboerne, der befolker København. De er efterkommere af de overlevende københavnere. Jeg har også tænkt meget på, hvad det vil sige at leve i en by, hvor der ikke er nogen centralmagt længere. De andre mennesker, der render rundt i bogen, tænker jeg på som det danske foreningsliv, der er blev gjort til stammer i en postapokalyptisk verden. De små fællesskaber, der er; fodboldklubber, læsegrupper og svømmehold som de fællesskaber vi ville holde fast i, hvis ikke vi havde andet.
Hvor lang tid har bogen været undervejs?
– Rundt regnet 10 år. Det har taget omkring to uger at lave ét opslag, og dem er der altså 100 af. Den har taget virkelig lang tid at tegne. Jeg har nok valgt den mest arbejdstunge måde at gøre det på overhovedet. Først tegne i hånden og så digitalisere dem i Illustrator. Da jeg startede på projektet, havde vi ikke nogen tegneserieuddannelse i Danmark. Jeg tog til England, hvor jeg tog en bachelor i grafisk design og illustration, men der var ikke noget særligt tegneseriemiljø. Det var der til gengæld i Sverige, hvor jeg gik på Konstfack i Stockholm. Jeg følte dog hele tiden, at for at færdiguddanne mig som tegneserieskaber, skulle jeg lave et svendestykke. Efter København er mit svendestykke.
Efter Københavns grafiske udtryk sammenvæver stilgreb fra bl.a. arkitekturtegning, moderne billedkunst og victorianske anskuelsestegninger. Her ses en dystopisk udgave af Glyptoteket.
Hvordan har bogen udviklet sig i løbet af de 10 år?
– Den største udvikling har nok været, hvor meget den feministiske vinkel har påvirket historien. Den gik fra lægge sig helt tæt op af After London til at være noget helt andet. Jeg har jo studeret i Sverige, og debatten derovre har virkelig påvirket mit arbejde. Introduktionen til Le Guin kan jeg takke svenskerne for, og hun har virkelig haft en stor indflydelse på mit arbejde. Den største udvikling, der er sket med Efter København, er sket pga. den dybere forståelse jeg har fået for ligestillingsproblematikkerne, og hvordan de også spiller sammen med klimaproblematikken. Efter København blev et dannelsesprojekt for mig.
Foto af Christian Skovgaard (øverst): Simon Trøjgaard Jepsen
