”Brudstykker” af Christian Skovgaard er en lille poetisk udgivelse, der lægger sig i grænselandet mellem tegneserie, kunst og novelle. Mildt behandler den det store tema om at miste kærlighed og genfinde sig selv.
Er det en tegneserie?
Er det en novelle?
Er det Supermand?
Nej!
Det er “Brudstykker” af Christian Skovgaard, udgivet af Forlæns…
Det her er ikke en tegneserie som andre tegneserier. Det står klart, da jeg første gang bladrer i bogen, der er lille, hårdt indbundet og med et smudsomslag, der på finurlig vis tjener som en del af historien. Men det er også givet, fordi det er mig – tænksom arkitekt og falleret tegneserielæser (det kunne have været omvendt) – der er blevet bedt om at anmelde udgivelsen, vist nok med den begrundelse, at andre skribenter ikke helt kunne placere den.
Men at “Brudstykker” falder uden for kategori er netop, hvad der gør den appetitlig og helt særlig. Her er ingen talebobler eller sider opdelt i ruder, der sætter handlingen som perler på snor. Der er ingen tjubang – ingen helt, ingen skurk og vi får ikke en gang at vide, hvad hovedpersonen hedder.
Hver side er et billede i sig selv. I de fleste illustrationer er der mere rum end menneske, mere tegning end handling. Det grafiske udtryk arbejder med flader fremfor streger – en stil, der giver associationer til såvel middelalderlige freskoer som moderne street-art stencils. Hele udgivelsen har en underspillet farvetoning. Samlet set giver det visuelle udtryk ro og rytme i læsningen – gennem en historie, der netop handler om brud og kontinuitet.
I “Brudstykker” mister hovedpersonen sin elskede. Samtidig kollapser et arkiv i Køln, og disse to hændelser giver for hinanden resonans. Historien handler således om sorg, men samtidig også om, hvordan fysiske steder og hændelser fletter sig ind i vores personlige fortællinger. Fra usikre jordbundsforhold under Marmorkirken, der betoner hovedpersonens oplevelse af, at fundamentet vakler. Over et ufærdigt modelbyggeri, der giver genklang af stykker, der ikke endnu er samlet. Rejse med undergrunden i London, som spiller på oplevelsen af at være på vej uden at kunne se hvorhen. Til besøg i en mini-kirke i St. Paul´s Cathedral, der til sidst giver uvante perspektiver og
dermed grobund for nye sammenhænge.
Det betagende ved bogen er netop legen med sammenhænge. Christian Skovgaard er grafisk designer og uddannet fra Central Saint Martins i London. “Brudstykker” bærer autobiografiske træk, hvor f.eks. et modelbyggeri af Marmorkirken er central og både København og London danner ramme.
Denne leg, hvor realitet og fiktion væves sammen, og hvor det grafiske udtryk tager afsæt i fortællingens indhold er ikke dyrket i Danmark, som den er i Storbritannien. Den er måske dette, der vil få en inkarneret Fantask-freak til at gabe, men også det, der kan udfordre og udvide tegneseriernes univers, og meget vel appellere til sværmere for graphic novels. Det klæder den danske tegneseriescene med en udgivelse i denne genre.
Epilog:
Senere går jeg fra metroen ad Store Kongensgade mod Marmorkirken. Jeg går i bogens spor, og er på vejen opmærksom på, hvordan omgivelser ydre leben væver sig ind i mine tankers indre verden. Det er netop det bogen handler om: Mellemværende mellem tid og sted, mellem menneske og arkitektur, mellem indhold og udtryk – og mellem fortælling og læser. Når jeg kommer hjem, vil jeg følge invitationen fra “Brudstykker”, og samle min egen Marmorkirke ud af stykkerne fra bogens smudsomslag.
Titel: Brudstykker
Karakter: 4/6
Forfatter/tegner: Christian Skovgaard
Forlag: Forlaget Forlæns
Format: 64 sider i farver med stift bind
Pris: 148,- kr.
ISBN: 8791611504
