Dansk Tegneserieråd bejler til Kulturministeren – med tegneserier og et brev om alle deres gerninger og al deres væsen. Nummer 9 bifalder initiativet, men spørger også: Hvad så nu?
Dansk Tegneserieråd har sendt et åbent brev til Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, som vi tidligere på ugen bragte i sin helhed. Vi har talt med forpersonen for DTR, Matthias Wivel, for at blive klogere på motivationen bag brevet og hvad der skal ske herfra.
Hvad vil I opnå med brevet til Kulturministeriet?
Hvis vi vil opnå den kulturelle konsolidering, vi mener tegneserien i Danmark har behov for, for at realisere sit fantastiske potentiale, er det helt afgørende, at vi etablerer kontakt og dialog med landets politiske beslutningstagere. Dette er et skridt i den retning.
Nu er brevet sendt – hvordan planlægger I at følge op på det?
Vi har tænkt os at holde Kulturministeriet orienteret i forhold til vores aktiviteter. Vi planlægger nu at videreudvikle vores koncept for et videnscenter for visuel fortælling i samarbejde med The Animation Workshop og i konsultation med en bred vifte af aktører i kulturlivet. Vi håber naturligvis at dette også kan ske i dialog med relevante politiske instanser. Det er potentielt et godt tidspunkt således at markere sig i samtalen, da vi jo står overfor en tilsyneladende ambitiøs museumsreform.
Samtidig har vi har planer om at følge henvendelsen op med en lignende til Uddannelsesministeriet. Et af vores primære satsninger er i forhold til børns læsning. Vores arbejde her ligger i forlængelse af de undersøgelser, der er blevet foretaget på området — særligt Dansk forfatterforenings 1 år med tegneserier, som vi nævner i brevet – og vil forhåbentlig udfolde sig i samspil med nogle af de initiativer, der lige nu bliver taget, fx DRs nye treårige projekt i samarbejde med Tryg-fonden og folkebibliotekerne om børns læsning. Vi tror der er stort potentiale her.
I har medsendt en bunke tegneserier – hvordan er de udvalgt? Hvorfor er netop de tegneserier væsentlige for ministeren at kende til?
De fem titler er valgt, fordi de hver især afspejler nogle af de landvindinger, tegneserier har opnået de seneste år. De er kritiske succeser, nogle udgives i udlandet, nogle vinder internationale priser, nogle bliver omsat til andre medier og de er alle engagerede i såvel vores historie som vores samtid.
I peger på oprettelsen af et sekretariat og et videnscenter/museum som jeres store mål. Hvordan vil de to institutioner hjælpe dansk tegneserie – og dansk kulturpolitik i bredere forstand?
Kunstformer og kulturfænomener styrkes af at have en velfungerende infrastruktur og udbredt professionalisering. Et sekretariat med lønnede medarbejdere, som de har i f.eks. Sverige og Finland, vil kunne understøtte de mange græsrodsaktiviteter der animerer tegneseriekulturen i Danmark — festivaler, workshops, undervisning, osv. — med fundraising, logistik, rådgivning, netværk, osv.
Ambitionen er en institution, der samler, opbygger og deler viden, udvikler kompetencer, arrangerer udstillinger og events og varetager en skoletjeneste.
Et videnscenter vil kunne varetage vitale funktioner i kulturen. Grundlaget er arbejde med kulturarven, herunder museumslovens fempunkts-credo: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Ambitionen er en institution, der samler, opbygger og deler viden, udvikler kompetencer, arrangerer udstillinger og events og varetager en skoletjeneste. Kort sagt, alle de ting, vi i tegneseriedanmark lige nu forsøger at håndtere i et fragmenteret og prekært netværk af frivillige kræfter.
Tegneserien har bidraget betydeligt til vores kultur og vi tror på, at den i fremtiden vil kunne gøre endnu større forskel, hvis den opnår den konsolidering, der for længst er blevet andre, sammenlignelige kunstformer til del.
I peger i brevet på nogle nylige ”effekter” af danske tegneserier – øget læselyst hos børn og Oscarnominering til en film baseret på en dansk tegneserie. Risikerer I ikke at konklusionen bliver, at det går danske tegneserier ganske godt uden øget støtte? Hvad får Danmark og det danske kulturliv ud af, at tegneseriebranchen tilføres flere penge?
Det handler ikke i første omgang om penge, men om politisk og kulturel forståelse for tegneseriens betydning og potentiale. Hvis denne opnås, vil støtte og finansiering — offentlig såvel som privat — følge med meget større naturlighed end de gør i dag.
Angående de succeser, tegneserien lige nu opnår i kulturbilledet, og som vi fremhæver i brevet, så sker de jo på trods af de vanskelige vilkår, skabere og andre involverede arbejder under. Disse succeser skulle gerne antyde, hvor stor potentialet er, hvis bevidstheden og viljen er der.
Du kan læse brevet i sin helhed her. Og hvis du vil dykke ned i Matthias Wivels ambitioner for danske tegneserier, så (gen)læs hans bidrag til Tegneseriens Tilstand.