Tegneserieforfatter John Arcudi vover sig ud i usikre farvande med den dystre superheltefortælling “Almægtig”. Nummer 9 har interviewet ham.
Oversat af Steffen Rayburn-Maarup
Da superheltefortællingen “A God Somewhere” sidste år blev sendt på gaden efter en række forsinkelser, blev den modtaget med mange roser. Nummer 9-skribent og Komiks.dk-formand Mads Bluhm var blandt de begejstrede anmeldere af den 200 sider lange graphic novel, der undersøger de gennemgribende personlighedsændringer hos en mand, der fra den ene dag til den anden bliver et supermenneske.
Nu er “A God Somewhere” så ude på dansk takket være G Floy, der har givet bogen titlen “Almægtig”. Tegneren bag er vores egen Peter Snejbjerg, og forfatter er John Arcudi, der ellers er bedst kendt for sit arbejde med etablerede universer i serier som The Mask og B.P.R.D. Men “Almægtig” har tydeligvis været et hjertebarn for veteranen, der med stor fornøjelse lod sig interviewe af Mads Bluhm:
Jeg nød “Almægtig”, og jeg har diskuteret den med en masse folk. Vi har forskellige meninger om, hvad den handler om, så jeg vil gerne begynde med at spørge, hvad “Almægtig” handler om for dig?
– Tak for de pæne ord. Det er altid rart at høre, at folk tager godt imod det, vi laver. Og jeg må sige, at bogens succes i høj grad skyldes det fantastiske, kreative hold: Peter Snejbjerg og Bjarne Hansen. Men for at besvare dit spørgsmål vil jeg fortælle dig om den største kompliment, jeg nogensinde har fået for mit arbejde, og det var for ”Almægtig”. Vicedirektøren for marketing hos DC Comics, John Cunningham, sagde for to år siden til mig: ”Jeg har læst den her bog tre gange, og hver gang jeg er færdig med den, synes jeg, at den handler om noget nyt.” Lige præcis dét er sådan, jeg måler succes i skønlitteratur eller maleri eller en hvilken som helst kunstform.
– Helt ærligt handler bogen for mig om mange ting, hvoraf nogle af dem er meget personlige. Jeg havde ikke nogen bestemt hensigt, da jeg skrev den. Mit mål var bare at fortælle en historie. Ikke at dekonstruere eller instruere, men bare fortælle en historie, som ville føles virkelig for folk. Jeg mener ikke, at det bliver særlig interessant, når nogen sætter sig for at komme med en eller anden pointe eller viderebringe et specifikt budskab med en fortælling eller et kunstværk. Så sådan som jeg ser det, handler ”Almægtig” om det, som du synes, den handler om.
Der gik lang tid, fra tegneserien blev annonceret til dens faktiske udgivelse. Kunne du sige lidt om den kreative proces, da du skrev ”Almægtig”, og om du rendte ind i nogen forsinkelser undervejs?
– Jeg er bange for, at der ikke er noget kort svar på det spørgsmål. Jeg begyndte arbejdet i 2003, og i 2004 løb vi ind i nogle problemer, der gjorde, at jeg måtte reducere sideantallet. Det betød, at jeg sad med historien i et år uden at vide, hvad jeg skulle gøre. Samtidig havde vi ikke bestemt os for en tegner, og det gjorde heller ikke processen hurtigere. Men for at gøre en lang historie kort, gjorde jeg manuskriptet færdigt i 2006, og Peter og Bjarne blev færdige med tegningerne i sommeren 2007. Derefter viste det sig at være en udfordring at vælge den rette måde at udgive den på.
Den grafiske romans format passer til historien, men de fleste superheltetegneserier udgives på månedlig basis, så var den fra begyndelsen tænkt sådan?
– Det var oprindeligt meningen, at det skulle være en serie. Det skulle være en serie på tolv hæfter, så otte, og til sidst blev den så udgivet som grafisk roman – som en opsamling, men vi droppede så bare serien.
Når jeg kigger på din karriere, kan jeg se, at du har arbejdet på mange eksisterende serier såsom B.P.R.D. og The Mask. Hvordan er det anderledes at arbejde på noget, du har skabt fra grunden?
– Det er anderledes på så mange niveauer. Når det helt er ens egne figurer, giver det en frihed, som man ikke har med gamle serier. Man bestemmer figurernes stemmer, deres livsbaner, deres skæbner. På den anden side er der et stort pres, når alle de beslutninger kun ligger hos én selv. Man vil altid gerne træffe det helt rette valg, og man bruger lang tid – nogle gange virker det som en evighed – på at forsøge at ramme noget rigtigt, fordi der er ikke er nogen, der kan hjælpe, kan fortælle én, om figurernes stemmer lyder rigtigt, eller at historien ikke passer ind i kontinuiteten.
På ”Almægtig” arbejdede du sammen med den danske tegner Peter Snejbjerg og farvelæggeren Bjarne Hansen. Kunne du fortælle lidt om, hvordan samarbejdet kom i stand, og hvordan processen var?
– Peter og Bjarne var faktisk mine førstevalg, fordi jeg havde set deres arbejde på ”Lysbrigaden”, en grafisk roman som Peter Tomasi skrev. Tomasi var redaktør på ”Almægtig”, da projektet begyndte for år tilbage, og samtidig var han i gang med sin egen bog, ”Lysbrigaden”, så jeg så Snejbjerg og Hansens arbejde på den og sagde: ”Jeg vil have de to!” Problemet var, at de arbejdede på ”Lysbrigaden” og derfor ikke havde tid. Så vi var nødt til at lede efter en anden tegner, og så blev vi forsinket af andre grunde, som jeg nævnte før, og før vi vidste af det, var der gået så lang tid, at Peter og Bjarne havde tid igen, og det var jeg selvfølgelig rigtig glad for.
Du beskæftiger dig i historien tematisk med både religion og raceproblemer; temaer, som er potentielt kontroversielle og ikke særlig tit ses i superheltetegneserier. Hvorfor var det vigtigt for dig at fortælle en historie, som havde disse temaer?
– De er vigtige temaer i livet. Og for mig handler historien mere om at udforske livet generelt end om én bestemt ting. Desuden ville jeg gerne udforske, ikke prædike. Så selv om race bliver diskuteret, var det aldrig min hensigt at vise eller fortælle nogen, at racisme er noget skidt. Jeg mener, hvis man ikke allerede ved det, hvilket håb er der så for en? Men den måde, hvorpå race påvirker folks liv, er et større emne end bare racisme, og det har altid interesseret mig. Når man ser race diskuteret i tegneserier – eller i underholdning generelt – handler det næsten altid om racisme, så det virkede rigtigt at prøve at se på det i et stort perspektiv. Religion eller åndelighed er et andet emne, der i den grad former verden, så hvorfor ikke også beskæftige sig med det? Og igen, jeg ønskede ikke at komme med nogen form for dom over religion. Jeg ville bare kigge på det.
Som jeg læser historien, handler den ikke om en fyr, der får superkræfter. Den handler i høj grad om tab, tab af menneskelighed, tab af tro, tab af formål, tab af familie og tab af venskab. Var det din intention fra begyndelsen?
– Okay, uden at ville fortælle nogen, hvad denne bog handler om, vil jeg gå så langt at sige, at ja, jeg ville gerne arbejde mere med de idéer, du nævner, end jeg havde set dem udforsket i andre historier med supermennesker. Når folk ændrer sig, også i den virkelige verden, så har de ændringer konsekvenser. Man får eller mister venner, familier føres sammen eller går fra hinanden, der stilles spørgsmålstegn ved identiteter – så hvordan skulle det ikke være tilfældet, hvis en person pludselig ændrede sig fuldstændig? Og hvordan kunne det ikke alt sammen være meget mere dramatisk? Tro, menneskelighed, familie, formål er selvfølgelig store ting for os, som vi bliver ældre og ændrer os – denne bog speedede bare det hele op og tilføjede billeder og en kontekst i overstørrelse, så at sige.
Historien fortælles fra Sams perspektiv. Han er Erics bedste ven. Det betyder, at vi aldrig får at vide, præcis hvad der foregår i hovedet på Eric. Det er dels frustrerende, men kræver også, at læseren arbejder med historien. Overvejede du på noget tidspunkt at fortælle noget af det fra Erics perspektiv?
– Nej, det gjorde jeg slet ikke. Det er den historie, vi altid får i tegneserier. Altid. Derfor var det ikke den historie, jeg var interesseret i. Nærmere betegnet er mit argument i ”Almægtig”, at når man ændrer et menneske på den måde, kan andre mennesker ikke længere forstå ham, så jeg mente slet ikke, at det overhovedet var muligt at fortælle historien fra hans synspunkt. Og pludselig at være ude af stand til at forstå sin ven, jamen det er en tragedie. Det er en historie, det er værd at fortælle.
Jeg har hørt, at ”Almægtig” [engelsk: A God Somewhere] oprindelig skulle have heddet ”Den udvalgte” [engelsk: The Chosen], men på grund af nogle rettighedsproblemer kunne den ikke hedde det. Hvis det passer, kunne du så sige lidt om dine tanker i forbindelse med den oprindelige titel og den endelige?
– ”Udvalgt” eller ”Den udvalgte” er en dejligt tvetydig titel. Udvalgt til hvad? Hvem har udvalgt? Men jo, da vi nåede frem til udgivelsestidspunktet, var der en anden tegneserie med samme navn. Hvad skal man gøre? Den slags sker. På den anden side er ”A God Somewhere” også en fed titel. Da jeg først hørte den, brød jeg mig slet ikke om den – selv om det var en linje fra bogen – men så erkendte jeg, at den havde sin egen tvetydighed. Nu synes jeg, at den er meget bedre end ”Den udvalgte” – og bedre end alle de andre titler, vi havde oppe at vende.
Da jeg forberedte mig på dette interview, læste jeg, at du planlægger en anden grafisk roman med Peter Snejbjerg og Bjarne Hansen. Hvordan går det projekt?
– Jamen det var bestemt også planen, og jeg vil stadig virkelig gerne, men det er sin sag at finde et forlag. Og Peter og Bjarne har masser af andre projekter, de har travlt med. Det er stadig min plan at gøre det en dag, men hvem ved, hvornår det bliver?
Har du andre specifikke projekter i fremtiden, du kan fortælle os om?
– Der er et projekt, jeg er ved at udvikle hos Dark Horse, med mine egne figurer, som jeg gerne ville sige mere om, men vi er ikke færdige med kontrakten, så det er ikke muligt. Det minder mere om ”Almægtig” end mine øvrige ting – ikke hvad angår emnet, men i tonen. Forhåbentlig kan vi snart annoncere det.
