Vi har fået hjælp fra tre tegne-esser til at slå på tromme for sitet med postkort. Se kortmotiverne fra Mårdøn Smet, Anna Degnbol og Peter Snejbjerg her.
I godt tre år har Nummer 9 leveret tegneserieanmeldelser, -nyheder, -interviews og -reportager til folket, men der er stadig mange, der ikke kender siden. Derfor har vi sendt tre appetitlige reklamepostkort i trykken, der kan ligge i tegneseriebutikker o.lign. og gøre opmærksom på webmagasinets lyksaligheder.
Vi bad tre tegnere om hjælp til at lave en illustration med udgangspunkt i hver sin tegneserietradition: Anna Degnbol skulle tage sig af mangaen, Mårdøn Smet håndtere de fransk-belgiske bandes dessinées og Peter Snejbjerg sende hilsener til USA. Heldigvis sagde alle tre ja.
Nedenfor kan du se de fornemme kortmotiver, der kom ud af det – kæmpe tak til tegnerne, der legede med!
Mårdøn Smets hilsen til den fransk-belgiske tegneserietradition
Anna Degnbols manga-hyldest
Peter Snejbjergs hilsen til amerikanske horror-tegneserier