Tegnetalentet Karoline Stjernfelts “tiny heroes” er nuttede og dødbringende. Nyd dem i al deres diminutive vælde her!
Hun er lige blevet færdig på Malmös Serieskolan og gør sig fortsat som hårdtarbejdende tegneseriepusher i Faraos Cigarer. I fritiden arbejder Karoline Stjernfelt flittigt på en stor graphic novel om Struensee – mere om den senere! – og så er der alle de løse indfald, der kalder på at blive sat i streg. F.eks. de her “bittesmå helte”, skabt som indhold til Stjernfelts fine Tumblr:
– “Tiny Heroes” er produktet af et lille afbræk i en meget tegnetravl periode, og så selvfølgelig af, at der bare ikke findes noget, der er sjovere at fjolle rundt med end superhelte …
Bonus: En to-siders serie om Tiny Wolverine, der bliver godt gammeldags sulten …
Og til sidst: Karoline Stjernfelts tegneseriepræsentation af sig selv fra tiden på Serieskolan …