Det syder og bobler i den danske tegneseriekultur.
Grafiske romaner, dokumentarisme, journalistik, videnskab, sport, og, ikke mindst, alverdens grafiske eksperimenter er oppe i tiden. Den aktuelle bølge af grafisk litteratur får fortjent opmærksomhed i aviserne, og senest har SELV Statens Kunstfond fået øjnene op for den ”niende kunstart”. Hele to tegneserie-uddannelser er opstået på dansk grund indenfor de seneste par år.
Så det går fantastisk godt. Altså, måske lige bortset fra, at skuffende få mennesker køber de nye tegneserier. Så vidt vides, er oplagene oftest i nogle få hundrede til et tusinde eksemplarer, dog med enkelte positive undtagelser. Går man til gengæld ned i den lokale SuperBrugsen, hvem er det så, der i virkeligheden repræsenterer tegneseriemediet blandt aviser, livsstilsmagasiner, kryds & tværs-blade og Sudoku-hæfter? Ja, det er naturligvis ”Anders And & Co”.
I 1980’erne udkom Anders And-bladet i et oplag på 200.000 (og blev sandsynligvis læst af mange flere). I dag er salget nede på cirka 20.000 om ugen, men i forhold til den aktuelle grafiske litteratur er det nærmest et ubegribeligt højt tal. Og som om det ikke var nok, så gen-udkom Don Rosas samlede værker sidste år på dansk (på Faraos Cigarer). Og samme Hr. Rosa skal snart stå ansigt til ansigt med rigets hardcore Donaldister ved Art Bubble festivallen i Rundetårn, i weekenden. Jeg har taget en snak med Sune Troelstrup, som skriver Anders And-historier for Egmont, for at finde ud af, hvorfor ham Anders And er så svær at slå af pinden?
JA: “Hvad er grundelementerne i den perfekte Anders And-historie?”
ST: “Grundelementet er en god ide, som giver mulighed for at udfolde karakterernes personligheder på en spændende og morsom måde. Aristoteles skrev, vistnok i en anden sammenhæng, om en “meningsfuld overraskelse”, og det er et rigtigt godt udtryk synes jeg. Der skal gerne ske noget totalt uforudsigeligt, der alligevel giver perfekt mening i historiens univers. Det er svært, og man scorer ikke guld hver gang.”
JA: “Er der ikke noget med, at du oprindeligt drømte om at blive tekst-forfatter til Gajol-pakker? Hvad skete der?”
ST: “Ha ha, jamen jeg måtte opgive at få plads til mine guldkorn på 1 x 3 centimeter. Plus jeg kan godt lide Anders.”
JA: ”Er der nogle Anders And-forfattere, som du har særlig stor respekt for? “
ST: “Der er mange gode forfattere! Man kommer ikke udenom Carl Barks selvfølgelig. Han var god selv på en dårlig dag, og han skabte jo også det meste af persongalleriet. Det er Barks’ verden vi leger i, når vi skriver Anders And. I nyere tid lavede Paul Halas nogle fantastiske historier op gennem 90’erne og nullerne, især dem der blev illustreret af Vicar. Og så laver mine danske kolleger Andreas Pihl, Gorm Transgaard og Lars Jensen nogle fine ting! Men efter Carl Barks, så er Vicar nok hovedansvarlig for den Anders And, som vi kender i Danmark.”
JA: “Okay. Hvem er Vicar? [Victor Arrigada Rios (1934-2012), red.]”
ST: ”Vicar er meget vigtig. I starten bragte Egmont først og fremmest fordanskede Carl Barks historier, men da man løb tør for amerikansk materiale, fik Egmont tilladelse til selv at lave Anders And-historier. Og den chilenske Vicar stod for den visuelle del af lead-historien hver uge, i flere årtier. En af hans store kvaliteter var, at han forstod at udvide Anders And-universet, og for eksempel integrere ny teknologi, men uden at man studser over det. Andeby er jo i virkeligheden en amerikansk by i Midtvesten, sådan som de så ud i 1950’erne. Og ligesom de fleste læsere, så bryder jeg mig heller ikke om når der optræder fremmedlegemer. Vicar medvirkede dog også til ret ekstreme ting en gang imellem, for eksempel en fremragende historie hvor Anders And kommer på Minnesotakur, fordi han er blevet afhængig af sodavand. Han skjuler blandt andet sine sodavand inde i en lampeskærm. Det er jo nærliggende at tænke, at historien i virkeligheden handler om alkoholisme. En anden vigtig person for den danske udgave af Anders And, er oversætteren Sonia Ringdom. Hun nåede at tilføre mange ord til det danske sprog. Det var for eksempel hende, der opfandt begreberne ”Langbortistan” og ”milde-mammon”, og utallige andre Anders And-ord.”
JA: “Men er der ikke ret strenge regler for hvad der må ske, i en Anders And historie?”
ST: ”Jo, og det mener jeg generelt er godt. Jeg skrev selv en historie, som er inspireret af filmen ”Its a Wonderful Life”, hvor Anders And mister en pung med penge, som ungerne har samlet ind til et godtgørende formål. Anders bliver så deprimeret, at han beslutter at forlade Andeby. Der er en dramatisk og lidt uhyggelig scene, hvor Anders står på en bro, helt alene midt om om natten. Egmont blev i den forbindelse kontaktet af Politikens kultursektion, som gerne ville have opklaret om Anders And i virkeligheden overvejede selvmord?”
JA: “Hvilke evner mener du en god Anders And-forfatter skal besidde? Du har taget flere uddannelser. Du læste oprindeligt filmvidenskab, ikke?”
ST: “Jo, og jeg har også læst på Kunstakademiet. Jeg færdiggjorde dog ingen af delene.”
JA: “Du skrottede simpelthen kunsten til fordel for tegneserien!? Det er det vi kan lide at høre! Men, Sune, synes du ikke at det er lidt tarveligt overfor alle dem, som aldrig kom ind på Kunstakademiet, at du droppede ud?”
ST: ”Ha ha, altså jeg optog jo kun én plads derinde. Jeg håber da, at vedkommende fandt på noget andet fedt at lave!”
JA: “Tegner og maler du stadig? Og kan du bruge dine kunstneriske og akademiske erfaringer, når du skriver til Anders And?”
ST: ”Jeg tegner altid skitser til mine historier (Sunes skitser er tidligere blevet bragt i Politiken), og jeg tænker meget i billeder, når jeg laver historierne. Nogle gange udspringer hele ideen til en historie af et billede, der dukker op i mit hoved. Det er også en stor hjælp at have en analytisk baggrund. Man skal kunne forstå Andeby, og det er en stor fordel at man selv kan se, hvad der er op og ned på ens historier. Så er det også nemmere at arbejde sammen med en redaktør, som man jo altid gør. Jeg gør meget ud af præcisere figurernes ansigtsudtryk. Det sjove er jo ikke at Anders And falder ned af trappen. Det sjove er hvordan han selv reagerer på det. Der skal ske noget inde i figurernes hoveder. Det er meget vigtigt for en historie.”
JA: ”Hvordan bliver en Anders And historie til, sådan i praksis?”
ST: ”Manuskriptet skrives faktisk på engelsk. Først laver man en synopsis, som man sender til en redaktør, som herefter sender det videre til redaktionen, og herefter godkendes ideen endeligt. Forfatteren skriver nu det egentlig manuskript, som redaktionen sender til en udvalgt tegner. Egmont benytter sig af forfattere og tegnere fra bl.a. Danmark, Holland og Italien. Til sidst oversættes manuskriptet til forskellige sprog. Jeg har stor respekt for tegnerne. De skal mestre et højt teknisk niveau, og i virkeligheden er tegneren jo både instruktør, skuespiller og kameramand på historien. Plus at tegneren skal kunne indordne sig under den særlige tegnestil og hele stemningen.”
JA: “Anders And var bare en ud af utallige tegneserie-hæfter, som folk købte i de gode gamle dage. Hvorfor er det lige netop Anders And, der står tilbage og kan konkurrere med tablets og Playstation? Er det simpelthen fordi han bare er sjov og sympatisk?”
ST: “Anders er en superfin karakter. Jeg vil nu mene, at det netop er fordi han ikke er gennemsympatisk. Han er god nok på bunden, selvfølgelig. Men han er både doven, opfarende, forfængelig og grådig under de rette omstændigheder. Kort sagt er han meget menneskelig. Han er en ret facetteret figur og helt sikkert den mest spændende karakter i Andeby. Man kan bruge ham i alle genrer, fra dramaer og thrillere til gakkede komedier. Personligt kunne jeg godt forestille mig ”Hamlet” med Anders som hovedperson, men den skulle selvfølgelig lige files lidt til. Ingen drab først og fremmest, hvilket måske alligevel ville gøre det lidt svært. Men Anders ville fungere fint.”
JA: ”Vil vi en dag se Anders And-bladet i elektronisk form?”
”Det ved jeg intet om. Men så vidt jeg ved giver ”Anders And & Co” stadig overskud, selvom oplaget er faldet. Trykkeomkostningerne er jo også faldet i forbindelse med digitaliseringen. Jeg har ingen anelse om hvorvidt Anders And ville kunne klare sig elektronisk, og om det overhovedet er noget der overvejes. Selv foretrækker jeg helt klart det trykte medie. Der findes “Anders And-junior”, som har lavet en app, som vist går udmærket. Det er dog ikke kun tegneserie, men også en interaktiv platform.”
JA: “For at slutte af som djævlens advokat: Er der overhovedet plads til endnu et medie ved siden af film, tv-serier, computerspil og bøger? Hvad er egentlig tegneseriens eksistensberettigelse i dag, og hvad synes du om den aktuelle bølge?”
ST: “Jeg vil starte med at indrømme, at jeg overhovedet ikke følger med. Pinligt, men sandt! Men tegneseriemediet er totalt enestående. Det er det eneste medie, der frit trækker på både litteratur, film og billedkunst. Og så kan man ligge i sofaen og nyde det i sit eget tempo. Et godt eksempel på mediets stort set ubegrænsede muligheder er Art Spiegelmans ”Maus”, som i øvrigt er en af mine helt store personlige favoritter! Når man kan lave en fuldstændigt lammende Holocaust beretning, hvor jøderne fremstilles som mus og nazisterne som katte, kan der ikke være meget der ikke kan lade sig gøre.”
Bemærkning: Vi ville også meget gerne have bragt et par af Sunes skitser, men det var ikke muligt at indhente tilladelse fra Disney, så læserne må nøjes med Sunes selfie. Og, som sagt, Sune’s tegninger kan ses i Politiken.
