Interview med Adam O, der for nyligt debuterede med den politiske tegneserie “Ruiner”.
En politisk science fiction-fortælling i klassisk albumformat fra en 35-årig debutant. “Ruiner” er et særsyn i dansk sammenhæng, og dens uforsonlige fremtidsvision vakte da også en del debat, da den først blev omtalt her på Nummer 9. Flot er den at se på, Adam O’s debut, med sine ambitiøse panoramaer over et København i hastigt forfald, og perspektiverne, serieskaberens fortælling tegner, kalder på en reaktion.
Nummer 9 rettede mikrofonen mod manden bag det forfriskende udspil, udfrittede ham om arbejdet med albummet og spurgte ængsteligt: Ser det virkelig så sort ud for menneskeheden?
De færreste danske tegneserieinteresserede kendte noget til dig, før du udgav “Ruiner”. Fortæl lidt om dig selv – hvor gammel er du, hvad går du og laver, hvad spiser du til morgenmad?
– For at svare på det sidste spørgsmål først: havregryn med mælk – og ikke kun til morgenmad. Jeg kunne sikkert forfalde til kun at leve af dette uforlignelige måltid, hvis ikke venlige sjæle fra tid til anden placerede andre former for næring foran mig.
– Jeg er i en sen alder på 35 år ved at uddanne mig til grafiker og arbejder desuden på et hjem for hjerneskadede. Jeg har før i tiden især fået afløb for min tegnelyst i den Københavnske punkscene, hvor jeg har lavet et utal af plakater, pladecovers og illustrationer.
– Min mor er bibliotekar, og jeg må have læst samtlige tegneserier på hendes arbejdsplads, da jeg var knægt. Men jeg har først for 2 år siden rigtigt genopdaget genren, og jeg blev straks igen betaget af den.
Hvad fik dig til at lave “Ruiner”?
– Den måde, mange tegneserier bryder grænser for, hvordan man kan fortælle en historie, tiltaler mig meget. Det virker, som om alle regler og dogmer i genren konstant bliver udfordret. Måske fordi mediet stadig har en form for lavstatus. De forlag, der tør tage en chance og udgive de anderledes og skæve indspark, mit eget inklusive, har selvfølgelig en stor del af æren for det.
– Selve historien i “Ruiner” udsprang af min undren over den ligegyldighed, de fleste mennesker udviser overfor den tiltagende overvågning i vores samfund. Særligt de tiltag, der er kommet i forbindelse med terrorpakkerne og helt specifikt logningsbekendtgørelsen, der trådte i kraft i 2007.
Hvordan landede du på den form, “Ruiner” har – altså med den unge punker Ask på rundtur i København og hans indre monolog i tekstkasser?
– Jeg overvejede tidligt i processen, om der skulle indgå en række flashback-sekvenser i historien. Men da jeg gerne ville skabe en skarp kontrast mellem den bidske tekst, som beskriver fortiden, og de som regel fredfyldte illustrationer af et København i ruiner, fravalgte jeg med vilje brugen af flashback-billeder.
– Ved at lade hovedpersonen være alene tilbage i den tilgroede og mennesketomme storby, og kun lade hans stemme blive hørt, understreges bogens stemning af ensomhed og den dybe kløft, som adskiller ham fra vores tid. Hvis Ask havde haft en samtalepartner, ville det selvfølgelig have åbnet muligheden for en dialog, et afbræk i hans tankestrøm, men samtidig ville jeg have mistet ”Palle alene i Verden -effekten”.
Kan du pege på nogle inspirationer, der rumsterede i baghovedet, da du lavede “Ruiner”?
– Jeg har altid, som så mange andre, været fascineret af de landskaber og stemninger, der bliver bygget op i postapokalyptiske tegneserier, bøger og film. Men som regel bliver jeg uendelig træt i hovedet, når den evigt tilbagevendende pointe om, hvor forfærdelig verden vil blive uden menneskenes civilisation, bliver banket på plads igen og igen.
– Man kan vel sige, at jeg lægger mig i hjulsporene af den type fortællinger, men drejer skarpt af og tager den ud over stepperne, før historien ender som ”The Road” og lignende dystopiske fortællinger. Selvom jeg har hentet inspiration fra genren.
– Men jeg har ikke fulgt nogen skabelon i udarbejdelsen af “Ruiner”, måske er det dét – foruden mit emnevalg – der gør, at visse folk synes albummet er en vederstyggelighed, mens andre finder det forfriskende og spændende. Dét er jeg i øvrigt taknemmelig for, jeg har ikke haft til hensigt at skabe en fortælling, som læseren har glemt 10 minutter efter at have lagt bogen fra sig.
Tegningerne af København i ruiner er virkelig imponerende. Hvordan researchede du dem – både i forhold til at ramme byen, som den ser ud, men også i forhold til at give et bud på, hvordan den ville se ud efter menneskehedens undergang?
– Jeg bor lykkeligvis midt i den kulisse, som jeg bruger i tegneserien. Jeg er gået rundt og har taget utallige fotos, og jeg har haft en opslagstavle over mit tegnebord, som har været fyldt til bristepunktet med forskellige billeder af København. Enkelte ting har jeg tegnet fra hukommelsen, og det har et par gange bidt mig bagi, fordi bygningen simpelthen ikke er, som jeg har husket den, eller har været forsvundet i årevis – som for eksempel Metropol-biografen.
– Det er nok de færreste, der vil kunne forudsige, præcis hvordan verden vil komme til at se ud, hvis alle menneskelige anlæg, kraftværker og militære installationer pludseligt stod ubemandede. Jeg har med interesse læst Alan Weismans bog “The World Without Us”, som er anbefalelsesværdig i dén forbindelse. Men mit bud på København om 35 år er ikke “hard sci-fi”, det er en by der, ud over naturens hærgen, også været under voldsom påvirkning fra forfatterens fantasi.
Hvor realistisk en fremtidsvision mener du, at “Ruiner” er?
– Som nævnt ovenfor har jeg i historien taget udgangspunkt i den logningsbekendtgørelse, som blev vedtaget i forbindelse med terrorpakke 2. Denne lov betyder, at hver eneste dansker, ifølge IT- og Telebranchen, gennemsnitligt blev registreret 100.000 gange bare i 2010. Hver eneste gang, vi modtager et telefonopkald eller en sms, bliver afsender, modtager, tid og ikke mindst vores lokalitet lagret i en computer. Vores e-mail korrespondancer og alle de hjemmesider, vi besøger, bliver registreret og gemt hos internetudbyderne i minimum et år.
– Selv hvis man hører til dem, der mener, at staten er ufejlbarlig og at oplysningerne kun bruges, hvis man bliver sigtet i en straffesag – eller har relationer til en person, der bliver sigtet – så burde man som det mindste bekymre sig om, hvordan oplysningerne bliver lagret. Det er private firmaer, boligforeninger, hoteller og campingpladser, der har pligt til at logge. Det betyder, at sikkerheden omkring vores personlige data mildest talt ikke altid er i top, og hackere med bare en smule erhvervserfaring vil nemt kunne få adgang til den.
– Man er velkommen til at kalde mig paranoid, men hvis lovgivningen på dette område fortsætter med samme hastighed og hovedløshed, som den har gjort de sidste 10 år, så mener jeg ikke, vi har langt igen, før vi når det totale overvågningssamfund.
– At vi alle er forsvundet fra jordens overflade om nogle få årtier er måske mindre realistisk, men en god idé til en tegneserie!
“Ruiner” er blevet kaldt misantropisk, og den efterlader da også det indtryk, at menneskehedens undergang er selvforskyldt og i virkeligheden for det bedste. Er mennesket ondt?
– Mennesket udmærker sig ved at være det eneste levende væsen på denne klode, der er i stand til at bekymre sig til døde om ting, der ikke eksisterer. Det har jeg taget helt bogstaveligt i fortællingen og har gjort dét til mit bud på, hvad der kunne forårsage vores civilisations undergang.
– Jeg mener ikke mennesker er som udgangspunkt er onde, og jeg synes ikke nødvendigvis, det ville være glædeligt, hvis vores race forsvandt fra jordens overflade. Men det er en opløftende tanke, at planeten sandsynligvis vil kunne overleve os på trods af al det skidt, vi vil efterlade ved et eventuelt exit.
Er der flere tegneserier på vej fra Adam O?
– Jeg har ingen konkrete planer, og lige nu har jeg bjerg af tegneopgaver liggende, som jeg på udiplomatisk vis har udsat, til “Ruiner” var færdig. Så det næste stykke tid vil jeg forsøge at indhente det forsømte. Men når det er sagt, har jeg virkelig nydt processen, fordybelsen og den totale kontrol over materialet, så før eller siden vil jeg vende frygteligt tilbage til tegneseriens verden. Så er I advarede!
Læs også: En forsmag på “Ruiner”, Nummer 9s anmeldelse, Politikens anmeldelse
