Mårdøn Smet har læst debutanten Adam O.’s ‘Ruiner’, en post-apokalyptisk, politisk survivor-fabel, henlagt til Danmarks mennesketomme hovedstad.
Hvordan gik det så galt? Ti år fra nu er menneskeheden udraderet fra jordens overflade, med historiens fortæller som eneste undtagelse.
Det er udgangspunktet for debutanten Adam O’s album ‘Ruiner’, som i én lang enetale sætter sig for at gøre rede for forløbet. Der er tale om en politisk dystopi med autonomt/modkulturelt fortegn, og hvis den ret avancerede beskrivelse af kædereaktionen, som bringer civilisationen til fald, ikke ligefrem kan kaldes politisk naiv, så må politisk enøjet kunne gøre det.
Politisk paranoia
I verden efter 11. september 2001 er terrorparanoiaen taget til i et omfang, så borgernes rettigheder konsekvent tilsidesættes, bl.a. ved indførelsen af freedomchippen, som alle skal bære i venstre øreflip. Den er en slags avanceret identifikationskort, men viser sig også effektiv som middel for terrorbekæmpelse, da myndighederne gennem chippen kan lamme den enkelte borgers centralnervesystem og på den måde uskadeliggøre dissidenter o.s.v., o.s.v.
Den lange enetale svømmer over af politisk paranoia, men en egentlig politisk retning for alle herlighederne er svær at få øje på, og det kunne man måske forvente af en politisk fortælling. Systemet er ondt og undertrykkende og tryner menneskets suverænitet – det være sig borger, individ, proletar, eller hvad man nu vælger at kalde det – javel, men det tankegods er jo fælles for det alleryderste højre, som for det alleryderste venstre.
Tågede dissidenter
Denne verdens dissidenter, hvoraf fortælleren er en, står underligt uklart beskrevet. Hvem er de, og hvad er de, ud over imod. Det gør ikke noget godt for historien, at oppositionen til det eks-bestående fortaber sig i tågerne, mens hele den udførlige forklaring på vejen til verdens undergang vælter sig i detaljer.
Fantasiløst er det ikke, men det er et uspændende valg at lade hovedpersonen fortælle historien kun akkompagneret af Københanske undergangsbilleder. Det er okay for en historie i kortform, men et helt album? Det ville da have været interessant at se alle de fortrædeligheder, der bliver opremset, og så også lige at få lidt kød på nogle af de mennesker, Adam O. strejfer i teksten.
Fortællerens nærmeste introduceres kort, men alle dør eller forsvinder, uden at der bliver løftet et øjenbryn. Alt er på spil i det store globale scenarie, men det virker ikke, som om det samme gør sig gældende for historiens ensomme ulv, og når han til sidst råber fra hustagene: “Jeg savner jer ikke!”, er man tilbøjelig til at svare ham igen med samme mønt.
Skræmmende og fascinerende
Synd, når nu der er lagt så uendelig mange kræfter i projektet. Tegningerne boltrer sig i post-apokalyptiske krumspring, og hvis figurtegningen er noget usikker, så er billedliggørelsen af et affolket og forfaldent København på samme tid skræmmende og fascinerende.
Logikken i storbyens fremskredne forfald kontra den stilrigtigt klædte cigaretrygende punker holder ikke, men tager man det som et forsøg på at fabulere over et muligt scenarie for verdens undergang i billeder og tekst, mere end at give en nøjagtig beskrivelse af det gradvise forfald efter katastrofen, er det til at leve med.
Lag-på-lag farver
Det er straks sværere med det koloristiske. Den overgjorte lag-på-lag-computerfarvelægning skaber et grumset og uæstetisk udtryk, som mest af alt leder tankerne tilbage på nogle af de mere tvivlsomme bogforsider fra firserne, hvor den analoge airbrush blev brugt hæmningsløst. Det skærer i øjnene, og det kvæler mange af billedernes spinkelt tegnede detaljer.
Alt i alt et hæderligt forsøg, men ingen Havaneser denne gang.
Karakter: 3 ud af 5
Værkets titel: Ruiner
Forlag: Fahrenheit
Forfatter/tegner: Adam O.
Form: Hardcover, 48 s., farve
Pris: 129,50 kr.
ISBN: 788792320124
Udgivelsesår: 2011
Udgivelsesland: Danmark
Læs Nummer9s forsmag på ‘Ruiner’ her.
