Sjældent sidder man efter læsningen af et album med samme splittede følelser mellem tegninger og tekst som i tilfældet Thorgal 34, Kah-Aniel.
Så hvad skal man starte med – den gode nyhed eller den dårlige? Lad os få overstået det dårlige, teksten. Yves Sente bruger reelt set hele albummet på at lægge op til Thorgal 35. Der sker uhyre lidt, og albummet kan på ingen måde stå alene, men er en transporthistorie, der får rykket personerne fra det kolde ishav i Sabelskibet til det varme ørkenlandskab omkring Bag Dadh. Bevares, der bliver fortalt små sidehistorier og bygget videre på historien om Den Røde Magis Broderskab, der nu kører videre på 5. bind. Men der er reelt ingen højdepunkter i denne historie, hvor Thorgal jager sin søns bortførere.
Jean van Hamme, seriens originale forfatter, havde tilsvarende lange historier, der strakte sig over flere bind, men forstod dog altid at lade hvert album være en afrundet helhed undervejs. Det samme fik Sente gjort i Sabelskibet, men denne gang kan man til nød tale om, at der kommer lidt gang i handlingen på de sidste to sider, der lægger op til næste album. Derudover får Thorgal tilsyneladende lidt på den dumme undervejs, hvilket måske kan siges at rumme en vis potentiel spænding, når han, om forhåbentlig ikke alt for mange album, skal tilbage til ægtefællen Aaricia. Tegneren, Rosinski, er ingen ung herre længere og med den nuværende rytme med et nyt album hvert andet år, frygter man, han skal være aktiv tegner til han runder de 100, før Sente får vrøvlet sin historie færdig.
Så til den gode nyhed. Da serien skiftede forfatter, valgte Rosinski samtidig at ændre tegnestilen radikalt. Nuvel, det skete gradvist i album 29, van Hammes sidste, men blev mere og mere gennemført derefter. Væk var hans markante streger og frem kom i stedet pensler og farver. Konturstregerne blev færre og færre, mens farverne til gengæld myldrede frem og blev mere og mere dominerende i forhold til tidligere. Dette har jeg personligt været skeptisk i forhold til, det er jo svært at ryste de indre billeder fra nethinden væk efter 28 album. Men i Kah-Aniel giver det ikke bare mening, det giver usædvanligt flotte sider med et mylder af detaljer fra et østerlandsk miljø. Måske har Rosinski trængt til at tegne andet end nordiske vikingemiljøer?
Under alle omstændigheder har polakken tegnemæssigt fundet sin anden ungdom, trods han har passeret de 70 år. Figurerne træder markant i baggrunden, mens baggrundene bliver mere detaljerede end nogensinde før. Med en næsten impressionistisk stil, hvor farveklatterne på elegant vis danner fx et menneskemylder, kompenseres der for manglerne i historien. Det er lige til at få tårer i øjnene over, at man kan tegne så godt til så dårlig en historie. Den nye Thorgal er på alle måder en ørkenvandring, hvilket bestemt klæder tegningerne, men ikke historien.
– Morten Tjalve
Karakter: 2/5
Titel: Thorgal 34: Kah-Aniel
Fofatter/tegner: Yves Sente/Grzegorz Rosinski
Oversættelse: Ole Steen Hansen
Forlag: Cobolt
Form: 48 sider, farver, indbundet
ISBN: 978-87-7085-531-0
