Blake og Mortimers nye eventyr er et af tegneseriemediets mere bizarre dyr. En underlig hybrid af upåklageligt håndværk og opstyltet nostalgi med store kvalitets- og underholdningsudsving fra album til album.
Niende bind i serien, De Fem Lorders Ed, er femte pibestop fra makkerparret Yves Sente og André Juillard, og det ligger pænt i forlængelse af de tos tidligere livtag med serien.
Professor Phillip Mortimer bliver inviteret til at gæsteundervise på Oxford, men netop som han ankommer, begynder en række besynderlige indbrud at plage universitetets Ashmolean Museum. Ting uden åbenlys værdi stjæles af en sær spøgelsesagtig indbrudstyv iført en hvid dragt. Samtidig bliver kaptajn Blake mistænksom, da to af hans tidligere studiekammerater begge lider en voldsom og mystisk død. Laaaaaangsomt går det op for de to og læseren, at tingene rimeligvis hænger sammen, og Blake ved tydeligvis mere om de sære hændelser, end han umiddelbart er villig til at indrømme.
De Fem Lorders Ed er i sin grundform en rigtig habil lille krimi-/konspirationshistorie. En basalt spændende historie med ledetråde, blindgyder og plotdrejninger, der leveres i en køn og stilmæssigt perfekt stiv indpakning.
… Og alligevel er det hele bare ikke særligt spændende. Det er næsten som om, Yves Sente synes, at den vigtigste øvelse er at ramme Jacobs omstændige, forklarende forællestil. Og så gør det knapt så meget, at det, der skal fortælles, bliver uendelig langsommeligt og trægt.
At de to størrelser ikke pr. naturlov hænger sammen, får man syn for sagn for sådan cirka ved hver anden udgivelse i serien, hvor det er Van Hamme, der sædvanligvis har siddet ved skrivemaskinen, og hvor historierne er spændende og glider velsmurt derudaf, uden at læsningen kommer til at virke som et forhindringsløb.
Jeg tror lidt, Yves Sente ser sig selv som en seriens kurator, der skal holde lidt på formerne og ikke give den helt så meget action-gas, som Van Hamme gør, og det bliver bare så satans støvet og kedeligt. Samtidig har han også en besynderlig mani med at forsøge at forankre universet i den rigtige verden.
Bevares, Jacobs gjorde det samme, men kun tematisk, og fordi hans historier faktisk foregik i den tid, han lavede dem i. Det Gule Mærke emmer af tung efterkrigs 50’er stemning, Marie Antoinettes Halssmykke er – især på de første stemningsskabende sider – ret så 60’er chic og Professor Satos 3 Formler er så sen-70’er robotfunky, som den næsten kan blive.
Men Yves Sentes historier, der alle foregår i 50’erne og 60’erne, bliver konstant krydret med referencer til og personer fra den virkelige verden. Der var John Lennon og Paul McCartney i Doktor Voronovs Komplot, Ghandi i Sarkofagerne fra det Syvende Kontinent og i De Fem Lorders Ed er hele plottet bygget op om T. E. Lawrence. Det virker på en eller anden måde både forstyrrende og letkøbt, selvom det sikkert er gjort i den bedste mening for at give den gammeldags serie én eller anden form for relevans og et par lag mere end den basale eventyrstemning.
Til gengæld kan man ikke sætte mange fingre på Juillards tegnearbejde, som leverer tweeden, piberne og de mørke mahognipaneler præcist og stift. Faktisk også mere stift, end Jacobs pressede og nystrøgne og alligevel sprælske stil nogensinde gjorde.
De Fem Lorders Ed er som alle de foregående Blake & Mortimer-historier fra Yves Sente og André Julliard lidt som noget, der bare lige skal overståes, så vi kan komme videre til næste bind i serien (i dette tilfælde Septimus-strålen af Jean Dufaux, Antoine Aubin og Etienne Schréder, der er lige på trapperne).
Det er fungerende, excentrisk håndværk, der lugter lidt for meget af shellak og magelig chesterfield og lidt for lidt af gravkamre, ozon og knitrende Van de Graaf-generatorer.
Karakter: 2/5
Titel: Blake & Mortimer: De Fem Lorders Ed
Forfatter/tegner: Yves Sente og André Juillard
Oversættelse: Ole Steen Hansen
Forlag: Cobolt
Form: 64 sider, farver, hardcover
Pris: 198,- kroner
ISBN: 978-87-7085-512-9
