Torpedo 1936
Jungleloven hersker i den elegant tegnede, rapt skrevne og gennemført afstumpede krimiserie Torpedo.
Serien om den hårdkogte lejemorder Luca Torelli alias Torpedo blev første gang udgivet i Danmark op gennem 1980’erne. Siden er flere sider kommet til, og nu udgiver Faraos Cigarer den komplette serie i fem tykke samlealbum. I Interpresses gamle udgaver overgik serien hurtigt til at udkomme i farver, og det pyntede bestemt ikke: Tegningerne er tydeligt lavet i en sort/hvid film noir stil, og det er godt, at Faraos Cigarer udgiver dem, som de var tænkt.
Seriens forfatter har gennem alle historierne været spanske Enrique Sánchez Abuli, men serien startede med den amerikanske tegner Alex Toth ved tegnebordet. Alex Toth havde en lang tegneseriekarriere bag sig af lidt varieret kvalitet, men når han var bedst, var han ganske enkelt enestående. Hans meget grafiske stil, tydeligt inspireret af Alex Raymond, ofte med mere sort end hvidt, ofte skæve vinkler, ofte folk i silhuet, ikke bange for at lade store sorte skygger i baggrunden blande sig med store sorte skygger i forgrunden, det er meget elegant og mesterligt.
To lækre Torpedo-episoder tegner Alex Toth, men derefter rager han uklar med forfatteren, og en ny tegner må findes til at videreføre den stil og det karakterdesign, som Toth udviklede. Ikke noget nemt job, men spanske Jordi Bernet overtager tegnearbejdet og udvikler hurtigt den streg, som i dag er seriens varetegn. Bernet kom fra en baggrund i en mere karikeret stil, havde bla. tegnet for Spirou, men denne langt mere realistiske stil viser sig at være hans force.
I de første historier bevæger Bernet sig ikke så langt fra Toths udtryk, men snart fører han serien i sin egen retning. Han er tydeligt også inspireret af de store avistegnere, Raymond, Milton Caniff, men han adskiller sig klart fra Toth/Raymond ved at hans store sorte flader er opløste og hurtigt påført i ekspressive penselstrøg. Derved bliver retningen på penselstrøgene pludselig et vigtigt element, der kan anvendes f.eks. til at vise fart, eller skinnende ting, i denne serie typisk på biler, skydevåben eller kvinders kjoler og hår.
Historierne om lejemorderen Torpedo er ikke for sarte sjæle. Alle historier er afsluttede på 8 sider og foregår blandt gangstere i 1936. Alle mænd er kriminelle eller bare nogle dumme svin; kvinderne er lækre og lever af deres udseende. Det er en verden, hvor jungleloven hersker, den stærkeste overlever, folk bliver hele tiden pløkket ned, menneskeliv betyder intet, det er ofte usympatisk og dårlig smag. Hvordan kan det få en Angoulême pris for bedste ikke-franske tegneserie i 1986?
Fordi det er så gennemført, dialogen er rap, kold og renset for medfølelse, når Torpedo fylder endnu en mand med bly eller behandler endnu en kvinde, som var hun kvæg. Som når en smuk kvinde i skinnende kjole opsøger lejemorderen og beder om hans hjælp, fordi hendes mands fiskeforretning trues af en konkurrents. De vil dræbe hendes mand, fortæller hun. Hun har dog meget få penge at betale med, men foreslår, at hun kan betale i fisk. ”Jeg er altså til kød …” svarer Torpedo og trykker sin mund mod hendes. Eller hvad med denne sætning ”Jeg fyldte fjolset med kugler. Jeg nød det til fulde. Som han stod der i sine underhyler, døde han uden at fatte en meter. Men der var ingen tid til forklaringer”.
Men mest af alt tiltrækkes jeg af billedsiden, det er så eminent godt tegnet og fortalt. Om serien holder til dette format i samtlige 5 album ved jeg ikke. Jeg trættes allerede en smule i bind 2, hvor tv-serie kedsomheden med alle dens gentagelser så småt indfinder sig.
