Skønne, spildte kræfter

Er den på engelsk?

Erik Barkman

Nej. Jeg tænkte godt på, om der skulle en eller anden “disclaimer” til – jeg har ikke kunnet skaffe danske billedeksempler (min scanner er netop afgået ved døden), og alle dem på nettet var på engelsk.

Men lad mig hermed fastslå én gang for alle: InKurabel er på dansk!

Dan R. Knudsen

Jammen jeg er da ked af at vi har skuffet. Nu ligger landet jo ligesom sådan at ingen (vanen tro) tjener penge på det her – tværtimod står vi selv til solide økonomiske øretæver, hvis vi ikke slipper af med flere. (Det kan naturligvis komme til at knibe, hvis alle har det som Barkman). Af samme grund er det jo komplet umuligt at få de hårde drenge i branchen til at lave noget specielt til en. De har sgu alle sammen travlt med selv at holde røven fri af vandskorpen.

Så valget stod mellem at udgive det som vi gjorde – eller slet ikke udgive noget. Vi kunne naturligvis have valgt bare at lade være. På den anden side – med den holdning graver tegneserien sig jo bare længere og længere ned i et hul af ingenting.
Vi lavede inKurabel specielt for at have noget med på art-bubble, men jeg må indrømme at vi ikke havde taget højde for den USANDSYNLIGT ringe markedsføring som art-bubble lavede. Det betød at de folk der kom stort set kun var gammel-nørder, der ledte efter gamle første udgivelser eller hvad ved jeg. Jeg havde regnet med at original-udstillingen ville have trukket nogle flere “almindelige” mennesker, der kunne have en interesse i at se, at der faktisk er masser af fede ting der sker – selv om det måske ikke virker sådan, for den der ikke følger branchen tæt.
Så målgruppen var tænkt som helt almindelige mennesker der interesserer sig for tegneserier, men som lidt har tabt følingen med mediet, fordi der kommer så lidt dansk, der er bredt henvendt.
Det er jo sådan set også det vi skriver i indledningen – vi vil gerne vise at dansk tegneserie ikke er afgået ved døden – der er liv i kludene – hvis man kigger efter. inKurabel skulle være en mulighed for at få et hurtigt blik rundt på tegnebordene. Hvis dét er lysende uklart, så har man nok sprunget indledningen over (det gør jeg da osse altid selv – men alligevel).

Ang. prisen – inKurable er på 48 sider (indmad). Det koster 75 kr. Hvis vi så trækker den 1/3 sider fra som ikke er afsluttede ting så har vi 32 sider tilbage der er afsluttede. Det giver en sidepris på 75/32=2,34 kr. Hvilket giver en pris på 112,50 hvis der havde været 48 sider, der var værd at betale for. Hvornår har man sidst kunnet købe et 48 siders nyudgivet dansk album på 48 sider til den pris? Og når 2/3 af indholdet er afsluttede ting har jeg også svært ved at tilslutte mig betragtningen om at udgivelse mangler substans. At nogen af de afsluttede ting er korte – well – dét er jo antologiens natur. Hvis man køber en bog med haiku-digte kan man jo ikke forlange Krig og Fred…uden sammemligning i øvrigt.

Ole Damgaard

Hej Erik. Et par kommentarer:

Retfærdigvis skal det siges, at der faktisk findes et par afsluttede tegneseriefortællinger blandt de amputerede teasere.

Ja, cirka to tredjedel af hæftet er afsluttede fortællinger, som Dan også nævner ovenfor. I øvrigt: Hvordan kan en teaser være “amputeret”? Begrebet teaser er betegnelsen for en smagsprøve på noget. Det ligger ligesom i ordet at det er et uddrag, ikke et helt værk.

Konceptet står lysende uklart:

Næh, det står i indledningen på side 2. Måske har du glemt at læse den?

Ole Damgaard

jeg har ikke kunnet skaffe danske billedeksempler

Du kunne bare spørge. Jeg sender dig gerne nogle billeder i morgen. Hvilke sider vil du have?

Erik Barkman

Tak for kommentarerne! Interessant, at I lavede den specielt til Art-Bubble – det giver udgivelsen noget kontekst. Jeg har skam læst forordet, men jeres mål om at “vise, at der er gang i tegnebordene derude” kunne jo nås på mange måder, og jeg er så lidt forundret over den, I har valgt.

Jeg er helt med på, at der ikke er midler til at betale for serierne, men mener alligevel at kunne komme på eksempler på antologier eller lignende, der har vist, at “der er gang i tegnebordene” med afsluttet indhold. F.eks. Aben Malers 676-serie, Fahrenheits “Sprit” eller for den sags skyld de stærkeste numre af Free Comics. Jeg er klar over, at de overvejende benyttede yngre serieskabere, men hvis det nu er dem, der har tid og lyst til at levere indhold, der kan gøre fyldest i en antologi … ?

I forhold til sidetælleriet, så kan jeg kun få det til 23 sider afsluttede serier – og det kræver, at man regner fire True Story-striber og 2 Pandy-striber for en komplet, velafrundet læseoplevelse, ellers er vi nede på 17. Så har jeg endda talt serieskaberbiografier og det løse med … Beklager millimeterdemokratiet, men jeg tænker, det kan være relevant for udenforstående læsere at få klarhed over tallene.

I forhold til illustrationer: Jeg spørger næste gang! Hvis du har lyst til at sende noget Earthling Andy, Gavrilo-opslaget side 4-5 og måske noget Wednesday og Co. samt Genvej side 38-39, sørger jeg hjertensgerne for at få nogle mere repræsentative billeder på anmeldelsen. 🙂

Dan R. Knudsen

Ja – man kunne gøre alt muligt andet og tælle på andre måder osv. Vi syntes det kunne være sjovt at se noget fra nogen af de projekter vi havde hørt om og regnede med at andre kunne have det på samme måde.
Vi ville da også hellere være kommet med et eller andet færdigt værk – det her var hvad der var tid og kræfter til når deadline hed Art-bubble. Set i bakspejlet kunne vi have sparet os umagen og brugt ressourcerne bedre. Men hvem kunne vide det? Vi døjer med en uhelbredelig optimisme, men bevares. Mavesur kritik hjælper da på det.

Steffen Rayburn-Maarup

Årh, come on, Dan. Udgiverne udgiver, anmelderne anmelder, det er lissom proceduren – ingen grund til at kalde Eriks rimelige gennemgang mavesur. Hvis InKurabel ikke sælger en million, skyldes det næppe Nummer 9s anmeldelse eller Art-Bubbles markedsføring – det er bare svært at få medier/publikum i tale – særligt med 1) tegneserier, 2) antologier, der 3) ikke har en særlig hook at råbe op om.

Faktisk mindede anmeldelsen mig om udgivelsen, så jeg gik på nettet for at købe den, men internetboghandlerne har den ikke. Jeg er i stedet nødt til at oprette mig hos Fantask, og det tager åbenbart en uge (!). Så jeg droppede det. Hvis I gør det lettere at købe, sælger I muligvis flere eksemplarer.

Ole Damgaard

Steffen: du kan også købe den hos Faraos Cigarer og g.dk.

Jeg følger lige op på om der er sket en fejl siden de andre ikke har den endnu.

Erik Barkman

I forhold til det mavesure, så vil jeg egentlig gerne lige sige, at en af ambitionerne med Nummer 9 også er at “vise, at der er gang i tegnebordene” i Danmark. Så vi har ingen som helst interesse i at skyde et projekt som inKurabel ned, tværtimod.

Omvendt skriver vi jo anmeldelser for læsernes skyld og kun deres, og hvis vi begynder at sovse smagsdommene ind i behagesyge og hensynsfuldhed, så mister vi den troværdighed, der forhåbentlig giver de gode anmeldelser en vis vægt. Som f.eks. dem, Blækfabrikken-udgivelser som Flush Royale 1 og Kaptajn Arno fik.

Dan R. Knudsen

“Her er masser af smagsprøver, men få mættende måltider”. Øh – ja. Det var sådan set konceptet. Man står da heller ikke i Brugsen og brokker sig over at man ikke bliver mæt af deres smagsprøver.
Jeg kunne forstå 2 ud af 5, hvis man syntes de serier der bliver bragt var noget hø. Men at lade det, at man ikke kan lide konceptet, tegne anmeldelsen syntes jeg faktisk ER mavesurt.
At anmelderne ikke kan lide produktet, må man jo som producent leve med. Men når man føler sig misforstået, er det jeg får trang til pludselig flæben.
Fx. da Kronborg slagtede Arno fordi der var en ringe historie. Jammen hva hulan forventer man af noget der har lablen: “Nonsensisk billeddigt”?

Erik Barkman

Der er jo så også en grund til, at Brugsens smagsprøver er gratis 🙂

Som anmelder forsøger jeg at forholde mig til hvilken læseoplevelse, et værk giver, og hvorfor. Her mener jeg, at det er konceptet med mange, uforløste uddrag, der er skyld i den “nå”-fornemmelse, antologien efterlader mig med. Og jeg er ikke enig i, at koncepter ikke i sig selv kan være kritisable – personligt kan jeg ikke komme i tanker om et eneste eksempel på, at netop inKurabels koncept er blevet anvendt med succes. Ikke i en tryksag, der koster penge, i hvert fald.

Men derfor anerkender jeg bestemt stadig alle de gode kræfter, der er lagt i projektet, og ærgrer mig måske også netop derfor over, at resultatet ikke sparker mere røv. Hatten af for indsatsen!

Dan R. Knudsen

Jeg holder nu meget af at se biograftrailere…men hva’. Vi tager os bedre tid næste gang.

Frank Madsen

Ihukommende “Runer”-debatten, så KAN man vel ikke anmelde en udgivelse som InKurabel, der kun indeholder brudstykker. Man må vente, til alle serierne foreligger i deres helhed… 🙂

Jeg vover alligevel et øje: Jeg var meget begejstret for smagsprøven fra Ole Comolls serie med rumvæsenerne, der kommer til party. Tak for kigget!

Erling Søby

Jeg kan også godt beherske min begejstring over de (for) mange brudstykker fra serier, Inkurabel præsenterer.

Når det så er sagt: Thomas Nøhrs serie kunne jeg rigtig gerne se udgivet i sin helhed. Her er en historie og personer, jeg gerne vil vide mere om. Det kunne – hvis den holder standarden fra de første sider – godt ende som et af de store værker i dansk tegneserie.

Johan F. Krarup

@Frank: hæ hæ, i så fald KAN man vel heller ikke UDGIVE et værk bestående mestendels af brudstykker. 😉

Dan R. Knudsen

@Erling. Den er også rigtig god. Men på engelsk. Og så er han i gang med at tegne en del af de 100 sider, den består af, om. Så det var ikke lige sådan at få dén på gaden. Men du syntes altså at det var spændende nok med dét kig i kulissen – du kan bare ikke li’ konceptet af principielle årsager?

@Johan – lad mig lige gentage. Der er 4 bidrag der er uddrag af længere ting. Og 6 bidrag der afsluttede. 3 afsluttede historier og 3 der er episodiske. Så nej – det består ikke mestendels af brudstykker.

Frank Madsen

Der er i hvert ingen tvivl om, at der savnes et magasin, der tager faklen op efter Paw Mathiasens “Fahrenheit”, efter “Free Comics” og “676” er gået ind. Forhåbentlig kan “inKurabel” blive sådan et, hvor danske serieskabere kan prøve kræfter med kortere forløb og vi kan blive præsenteret for nye unlandske navne. Det kunne være vældigt.

Johan F. Krarup

@Dan: Ok, sorry, har ikke fået det læst endnu. Det var bare mit indtryk efter at have læst anmeldelsen.

@Frank: Yæs!

Dan R. Knudsen

@Johan – øjøjøj. Er du så med i klubben af idioter, klovner og skidesvin? 😀

Dan R. Knudsen

Nå – men alvorligt talt. Ville konceptet være mere spiseligt, hvis man droppede uddragene og holdt sig til de korte historier?
Jeg syntes bare at efterhånden som branchen bevæger sig mere og mere over i den arbejdsmetode, der hedder “meget lange og langvarige con amore-projekter” var det rart, både for de utålmodige læsere og for serieskaberne, at få sendt nogle prøveballoner i luften. Men det er så åbenbart et synspunkt Blækfabrikken står alene med…

Erling Søby

@Dan: Min modstand mod uafsluttede historier skyldes netop, at de er uafsluttede. Når jeg læser et uddrag som Thomas Nøhrs sidder jeg samtidig med ærgelsen over ikke at kunne læse resten. Jeg ville nok se anderledes på det, hvis det var smagsprøver på serier, som jeg stensikkert vidste var på trapperne, men når det ikke er det, er der tale om en lettere frustrerende læseoplevelse.

Dan R. Knudsen

Nååå. Så hvis de var på trapperne…så var det mere OK? Jammen så må jeg da i hvert fald bare blive ved med at losse til Nøhr så vi kan få den på gaden. Og Comole lød da osse som om det var inden for rækkevidde i vores levetid at se Andy færdig. Men jeg kan godt se din pointe med at det er lidt loose-loose. enten ner det ikke værd at læse eller osse sidder man der og vil gerne have mere…godt fint. Vi sørger for at kommende uddrag er med udgivelsesgaranti inden for et år 😉

Ole Damgaard

Du lover til højre og venstre..
Nåmen nu er der i hvert fald kommet billeder på.

Steffen Rayburn-Maarup

Jeg var rigtig glad for Fantagraphics’ antologi Mome, men der var også for mange uddrag. Enten får man løsrevne uddrag, man ikke forstår/er ligeglad med, eller også læser (og køber) man noget, man hellere vil have (og betale for), når det foreligger samlet.

De lange og langvarige projekter giver måske netop skaberne lyst til at fyre en kortere historie af ind i mellem – for ikke at køre sur i det og minde læserne om at de findes?

Erik Barkman

Var der uddrag i Mome? Altså ud over kapitler i fortløbende historier, der afsluttes i senere bind? For det er lidt noget andet, synes jeg.

@Ole: Yes, tak for dem!

Steffen Rayburn-Maarup

Nej, det var vist kun kapitler i fortløbende historier – men jeg har altså ikke tålmodighed til at læse 10 sider en gang i kvartalet.

Erik Barkman

on23. June 2011

Min tålmodighed er heller ikke den bedste. Men med dén model, Mome brugte, har man trods alt muligheden for at vente med at læse føljetonerne, til man har dem i deres fulde udstrækning – over x antal bind af antologien …

Steffen Rayburn-Maarup

Men så var det, jeg tænkte på: 11 medvirkende, heraf 0 kvinder. Er det ikke ret få?

Dan R. Knudsen

Faktisk var StineStregen booket – men hun bukkede under for arbejdspres og tilværelsens almindelige modstand. Men relationen 1:11 ville ellers have været ret repræsentativ for branchen.

Steffen Rayburn-Maarup

Det er nok ikke noget helt forkert tal. Men det ville da være fedt, hvis flere kvinder fandt vej til denne fabelagtige kunstform. Og det sker jo kun, hvis vi udgiver dem.

Simon Petersen

Der er mange unge kvinder i DK som laver tegneserier, men det er ovre i den manga-inspirerede afdeling og der er ikke rigtig noget cross-over imellem de halvgamle mænd og dem. De udgiver heller ikke meget på papir, det kommer kun online.
Køb Comic Party for eksempler.

Dong Trieu Do

@Steffen Hvis det er nogen trøst, så kan jeg rapportere at piger udgøre en betyderlig del af dem der henvende sig til Alpha Entertainment, med henblik på at blive udgivet i Comic Party.

Dong Trieu Do

Nå, Simon var lige en tand hurtigere end mig, mens jeg var igang med at skrive ^^;

Steffen Rayburn-Maarup

Det er herligt at høre. Jeg tror faktisk også, der er en overvægt at kvinder, der henvender sig til Aben maler for at blive udgivet.

Dan R. Knudsen