Modstand: Optakt
Anden verdenskrig bliver ved med at fascinere tegneserie-skabere og deres læsere. Seneste skud på stammen er den nye serie Modstand. Her skildres krigens konsekvenser gennem tre børns hverdag i en søvnig, fransk landsby.
Tegneseriehistorien er rig på fortællinger, hvor anden verdenskrig skildres fra et voksent synspunkt. Børn spiller her ofte rollen som perifere bipersoner, så det er forfriskende at opleve en serie, hvor en gruppe børn indtager hovedrollerne.
Første del af Modstand-serien er nu ude som softcover-album fra Zoom, der planlægger at udgive seriens tre øvrige albums i løbet af 2024.
Bag Modstand står det garvede, belgiske makkerpar Benoit Ers og Vincent Dugomier. Som henholdsvis tegner og forfatter har de samarbejdet om en række serier til det fransksprogede marked. Med rutinerede belgiske kræfter involveret overrasker det ikke, at Modstand er holdt i en typisk fransk/belgisk stil, både hvad angår tegnestil og historiefortælling.
Ers har en fin og detaljerig streg, der sammen med en farvelægning holdt i jordfarvede toner vækker 40ernes Frankrig til live. Det er solidt håndværk og går godt i spænd med Dugomiers fint afstemte historie.
Det hele virker tidløst, og albummet kunne egentlig lige så godt være fra 1993 som 2023. Har man læst masser af fransk/belgiske serier, føler man sig straks hjemme.
Modstands hovedpersoner er de 13-årige venner Francois, Eusébe og Lisa. De bor i en unavngiven fransk landsby, hvor dén krig de indtil videre kun har kendt til gennem radioens skrattende nyhedsudsendelser pludselig bliver meget håndgribelig. For nu marcherer tyske soldater ned ad hovedgaden!
Det er sommeren 1940, og Frankrig er blevet underlagt den tyske besættelsesmagt.
Rødhårede Francois er den gennemgående hovedperson i dette første album. Han går sine egne veje, har sine meningers mod og er fra albummets første side rebelsk indstillet over for besætterne. Måske også fordi hans egen far er psykisk og fysisk mærket af rædslerne i skyttegravene under første verdenskrigs kampe mod tyskerne?
En stor del af drivkraften i første album er Francois’ overraskelse og frustration over at opleve, hvor let og hurtigt landsbyens voksne omstiller sig til den nye dagligdag under tysk kontrol. Noget må gøres! Og nu begynder tanken om en form for lavpraktisk modstand over for de tyske soldater at modnes i Francois.
Herefter tager handlingen fart, mens Francois hjælpes af vennen Eusébe og byens nye pige, Lisa, der er kommet til egnen på flugt fra krigshandlingerne.
Mere skal ikke afsløres her, andet end at historien generelt har et godt drive og tager sig tid til at udfolde landsbyens daglige liv og de forskellige relationer mellem Francois, hans familie og de øvrige landsbybeboere. Det fungerer fint og er troværdigt skildret, både hvad angår dialogen og de små gnidninger med besættelsesmagten, de tre børn løbende bliver vidner til. Dermed sættes scenen for de mere dramatiske ting, der sker sidst i albummet – og formentlig også i seriens næste albums.
Det er forfriskende at opleve krigen gennem børnenes perspektiv. Det giver en uskyld og en naivitet i oplevelsen af de fjerne krigstrommer som er ret charmerende og også adskiller Modstand fra tegneserier om anden verdenskrig fra voksnes synspunkt.
Nogle gange skurrer det dog i øjnene, at dialogen sine steder bliver lidt for skolemester-agtig. Det sker når de voksne enten skal belære børnene eller hinanden om forholdene under første verdenskrig eller optakten til den nuværende besættelse, herunder de politiske forhold.
Det virker til tider påklistret, og som læser får man den tanke, at Ers & Dugomier, udover at ville fortælle en god, medrivende historie, måske også håber på at få solgt en masse klassesæt til franske skoler, så de kan bruges i historieundervisningen? Heldigvis er det kun i glimt, at man som læser føler, at historiens fremdrift hæmmes af for lange og omstændige genfortællinger af besættelsens historiske optakt.
Forventer man det helt store drama og intens action på hver side bliver man skuffet. Og nogle læsere vil måske synes at siderne afspejler landsbyens lidt langsomme dagligdag lige vel meget. Modstands første album tager sig nemlig som nævnt god tid til at skildre det landsbyliv, besættelsen lægger sig som en skygge over, og hvad dette gør ved ikke bare de tre børn, men også landsbyens voksne.
Som læser både fornemmer og håber man, at der er lagt i ovnen til, at seriens næste albums får et nøk opad i intensitet. Af dén grund giver det fin mening, at første albums titel slet og ret er ’Optakt.’
Herhjemme har vi haft udgivelser med et lignende modstands-tema i dansk kontekst i form af 1990’ernes Danmark Besat-serie eller den nyligt udkomne graphic novel-nyfortolkning af Drengene fra Sankt Petri. Er du glad for de nævnte titler, er Modstands første album klart noget, du bør se nærmere på.
Der er også noget at komme efter for tegneserielæsende børn, der sagtens vil kunne spejle sig i Francois, Eusébe og Lisa. På den måde minder Modstands udtryk om en anden serie fra Zoom, Alene, der også appellerer til både større børn og voksne.
Første album i Modstand-serien er en fin og solid læseoplevelse. Efter endt læsning sad jeg tilbage med en god forståelse og sympati for de tre børn og ikke mindst en lyst til at finde ud af, hvilken retning historien tager herfra.
Så en lovende start på serien, der forhåbentlig holder momentum og udvikler sig i en endnu mere spændende retning i de næste albums.