Queenie
Hun hedder Stephanie St. Clair, kælenavn ‘Queenie’ og med sit illegale lotteri og sin direkte fortale for sorte- og kvinders rettigheder er hun en vigtig del af 1930’ernes Harlem’s undergrund.
Hun troner på sin spillekortforside som en Godfather, under titlen “Gudmoder”, i blazer og perlekæde og med en pistol i hånden. Pistolen sover hun med under hovedpuden, så hun kan forsvare sig, når djævelen dukker op i hendes drømme. Hun stoler på meget få, men bringer spinkelt håb til sine underkuede medmennesker.
Alt ved “Queenie”, altså bogen, er gennemarbejdet, lige fra dens lækre hardcover ydre med gulddetaljer og spillekortreferencer, til dens dybdegående introskriv, dens persongalleri og dens ordliste. Her er et Vigtigt Værk, fornemmer man.
Queenie, altså personen, vokser op i Martinique som plantagepige. Hendes mor er døende og hun lærer hurtigt at klare sig selv og finde sig i forfærdelig behandling fra plantageejeren, alt sammen for at få sig selv fragtet til Amerika. Hun ender i smeltedigelen Harlem, der på dette tidspunkt er et mekka for især sorte amerikaneres kunst, musik og drømme. Her opbygger hun et undergrundslotteri, hvor byens fattigste kan håbe at vinde lidt ekstra til dagen og vejen. Hun lever et liv, der konstant skal forsvares mod både politi, politik og tidens kendte gangstere, Dutch Schultz og Lucky Luciano. Hun er fuld af modsætninger: barsk, venlig, smart, ubesindig, nådesløs og tilgivende. Og så går hun meget op i at oplyse sine medmennesker om deres rettigheder.
Aurélie Lévy og Elizabeth Colomba har lavet deres research, det er tydeligt. Lévy er forfatter og filminstruktør og Colomba er kunstmaler, hvis kunst har til formål at give sorte mennesker en ordentlig plads i historien. Sammen har de to kvinder skabt et velfortalt værk i klassisk sort-hvid stil med barske skygger og stramme linjer, der passer fint til de hårdkogte mennesker, der portrætteres.
Lévy styrer fortællingen og dens sprog meget tilfredsstillende, omend sommetider en lille smule forvirrende: der hoppes en del mellem scener og folk, så man skal have tungen lige i munden for at følge med.
Colomba er sat som medforfatter og tegner og hun leverer et utroligt højt håndværksmæssigt niveau. Stregerne opridser med præcision både Harlems golde bygninger og dens mangfoldige persongalleri og i øvrigt panelerne, der skal indramme det hele. Det er tydeligt, at Colomba har god forståelse for tegneseriens virkemidler: jeg er især begejstret for hendes måde at kontrollere tid (pacing, eller læsefarten, om man vil): ordtomme paneler viser os “snapshots” af steder og situationer, ofte midt i ellers actionfyldt handling, som tvinger os til at dvæle ved detaljerne. Og detaljer er der masser af!
Jeg vil også rose Colombas skift imellem flashbacks og nutid, som hun elegant formår ved at indhylle fortidens verden i en simpel gråtone. Det understøtter rigtig fint Lévys håndtering af historien.
Colomba forstår at bruge både tid og rum med rolig hånd og leder os gennem scener, steder og følelser med stor sikkerhed.
Desværre bliver det også ofte lidt stift. Det skal ikke være løgn, at jeg har luret lidt på andre anmelderes meninger (Forlaget Umpff har i øvrigt formået at få Instagrams anmelderskare ombord på deres projekter, hvilket jeg synes jeg er skønt frisk pust ind i tegneseriemiljøets ellers småstøvede traditioner) og de fleste udtrykker, at det er svært at kende forskel på karaktererne. Jeg er enig. Colomba er en eminent kunstner, ingen tvivl, men hun ryger desværre ofte i dén fælde, man ellers hyppigt ser i den mere klassiske amerikanske stil: stivhed, karakterer der ligner hinanden og øjne der aldrig helt fokuserer.
Harlem skyder op omkring os i Colombas måske overkorrekte streg: alle baggrunde er tydeligt researchet, hvilket er fantastisk, men også her bliver det poleret. Men fornemmer ikke Harlems bankende hjerte så meget, som jeg håbede, man ville.
Sommetider brydes fortællingen af visuelle “afhoppere” til andre genrer eller sjove små off-road eventyr: man vender en side og nu fortælles Schultz’ nye strategi gennem et spillepladeagtigt layout, som jeg formoder er tegnet sådan for at vise os mafiaens Monopoly-agtige tilgang til Harlem. Et andet sæt sider viser os en dissekeret tærte med titlen “en del af kagen” som visuel metafor til St. Clairs forretningsmodel. Jeg ELSKER faktisk den slags greb, men må i dette tilfælde desværre erkende, at det distraherer mig mere end det løfter historien: skiftet mellem et ellers sjovt og spændende visuelt trick, sammenstillet med senere siders brutale møde med KKK-medlemmer kunne have været et effektivt kontrastpunkt, men det føles i stedet bare klodset.
Lad mig igen slå fast: jeg kritiserer detaljer her, fordi det generelle tegne- og fortællemæssige niveau kan holde til det.
Historien om Queenie er så mættet, så saftig, at man ikke kan lade være med at undre sig over, hvorfor den ikke har fået sin plads blandt stjernerne for længst. Bortset fra, at vi naturligvis allesammen ved hvorfor: Stephanie St. Clair var en kvinde. En sort kvinde. En sort kvinde i Harlem i 1930’erne, som–ifølge Lévy og Colomba og deres dybdegående research–styrede sit kriminelle imperium nådesløst og kompromisløst. Hun var alt andet end poleret og hun var ikke nem at sætte i bås. Historien var ikke klar til hende, men det er vi nu!
Både Lévy og Colomba har gjort et vigtigt stykke arbejde her, men Især Colomba, synes jeg, er helt essentiel for bogen “Queenie”’s eksistens: hun er selv en sort kvinde fra Martinique, nu bosat i Harlem. Hun arbejder til daglig med aktivisme gennem sin kunst. Hun er, på mange måder, den eneste rigtige tegner og medforfatter til et projekt som “Queenie” og jeg nyder at se hende som en del af det.
Tænk at vi først nu begynder at høre verdenshistoriens kvinder og deres bedrifter på godt og ondt. Katrine Colmorn fra Litteratursiden skriver det så fint: “Denne smukke graphic novel passer perfekt til øjeblikkets momentum, hvor kvindelige figurer fra historien bliver genopdaget og får den plads, de skulle have haft.” og jeg er så enig!
Jeg glæder mig til at se meget mere fra både Umpff, Lévy, Colomba og alle andre, der tør være med på bølgen.
