Hermelinen er bind to af en ambitiøs krønike om Grønlands forhistorie tegnet og fortalt af Nuka K. Godtfredsen på baggrund af en idé af Martin Appelt. Serien er et samarbejde mellem SILA – Nationalmuseets center for Grønlandsforskning, det grønlandske selvstyre og Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag.
Inuit vil være de fleste bekendt. Men tunit? Begge ord betegner folkeslag fra de arktiske egne. I 1100-tallet, hvor Hermelinen foregår, begynder inuitterne at sprede sig for siden at bosætte sig i arktisk Canada og Grønland mens tunit forsvinder. Mødet mellem de to folk skildres som både problematisk og lykkeligt, det sidste gennem den unge tunit kvinde Hermelinen/Ukaliatsiaq og Aarluk, der er inuit. I selskab med åndemaneren Ummimak vandrer Ukaliatsiaq fra det nordligste Grønland hen over de højarktiske egne til området omkring grænsen til Alaska. Hun møder sin kommende mand Aarluk undervejs og bliver løbende oplært af Ummimak. Mange år senere vender hun tilbage til sin familie og gamle boplads med mand og to børn.
Serien har eksplicit til formål ”at skabe interesse hos børn og voksne om Grønlands fortid” – fra det (fyldigt) faktuelle efterord. Man kan derfor forestille sig tegneserien blive brugt i undervisningen, hvor man bl.a. kan diskutere fangstmetoder, betydningen af byttehandler og shamanisme og måske hvordan historie også altid er fortælling.
Det er et imponerende projekt. Og det lyder jo ganske enkelt i referat, men jeg måtte konsultere et atlas for at forstå hvor Hermelinen vandrer hen. De smukt tegnede kort på satsbladene har zoomet for meget ind og mangler stednavne, hvilket gør dem umanerligt vanskelige at afkode. Desværre er denne forvirring symptomatisk for tegneserien, der har vanvittigt smukke billeder men mangler narrativ struktur.
Det halter med flow og fortælleteknik, der er ganske enkelt for meget tell og for lidt show. Til slut hvor vores hovedperson Ukaliatsiaq vender tilbage efter mange års fravær, lyder teksten: ”Aarluk kunne ikke undgå at mærke, hvor berørt hun var”. Det er muligt, men læseren kan ikke mærke noget! Det er hovedproblemet for Hermelinen. Læseren føler ikke med sine personer, uanset hvor dramatisk og rørende det hele er eller burde være. Personerne fremstår ikke levende eller vedkommende, bl.a. fordi de rent visuelt ligner hinanden for meget og har samme lidt stoiske udtryk.
Plottet fortaber sig. Bl.a. fordi kronologien er uklar, og tidsspring fremstår umotiverede. Det lykkes ikke at få billeder og tekst til at kommunikere sammen, primært fordi teksten ikke lader til at være tænkt som et tegneseriemanuskript. Der er mange store tekstkasser med alt for meget tekst. Den alvidende fortæller tager pusten ud af billederne, og overtager fortolkningen for læseren. Et lille uddrag fra forordet kan tjene som eksempel: ”Under rejserne finder Ukaliatsiaq ikke alene kærligheden, men også kræfterne til at blive en af sin tids største jægere og til at tage hånd om andre mennesker”, ”Hun efterlader sig et spor af død blandt de mennesker, hun møder, men helbreder endnu flere”. Ikke alene er den svulstige tekst nærmest en anmeldelse og således en genremisforståelse, og som læser forledes man til at tro, at der er tale om en slags terapeutisk seriemorder.
HELDIGVIS er Nuka en formidabel illustrator med stor sans for landskaber og drømmesekvenser i farveafstemte velkomponerede billeder. Han står meget ensom som suveræn repræsentant for en genre indenfor tegning, som i øjeblikket ikke forekommer specielt hip. Men Nuka viser genrens poetiske og dramatiske potentialer. Den omhu der er lagt i alt fra skygger til hårets draperinger er frygtindgydende. I landskabsscenernes afbildning af himmelen kan man ane akvarelpapirets struktur bag penselstrøgene, hvilket giver en fin stoflighed til billederne. Smukt er også kontrasten mellem den naturalistiske streg og det mere symbolistiske farvevalg. Farverne understøtter åndeverden/drømmesekvenserne.
Det er som sagt et imponerende og sympatisk projekt. Man kan håbe, at nogle at de ressourcer, der er brugt på at støtte projektet kan blive kanaliseret over i at afhjælpe de betydelige fortælletekniske problemer. I så fald står jeg gerne klar til at læse med igen.
Karakter: 2/5
Titel: Hermelinen
Tegner: Nuka K. Godtfredsen
Forfatter: Martin Appelt
Forlag: Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag og SILA – Nationalmuseets center for Grønlandsforskning
Udgivelsesår: 2012
ISBN: