Lisbeth Valgreen og Nuka K. Godtfredsens tegneserier om Grønlands historie er et sympatisk projekt, der desværre lider under at være historieformidling presset ned over en episk historie.
Gaven er tredje bind i serien, der denne gang slår ned i 1700-tallets Grønland, hvilket inkluderer historiske personer som Hans og Niels Egede og dermed kristendommens indtog i det norddanske rige. I et syv siders efterskrift fortælles der fint om arbejdet med tegneserien, ligesom formålet tydeliggøres: ”formidling af forskernes fund, teorier og viden”.
Som gennemgående figur i denne formidling af Grønland fra 1734 til 1790 har man valgt sagnfiguren Qajuuttaq. Historien er kort fortalt, at 9-årige Qajuuttaq mister sine forældre og skærer en træfigur, han lægger ved deres gravsted. Træfiguren får dog ikke lov at hvile i fred, men skaber handlingen og konflikterne igennem de lidt over 50 år, historien varer. I sig selv helt tilforladeligt, men så begynder problemerne for albummet at tårne sig op, fordi fortællingerne om Grønlands historie skal presses ind samtidig med den fremadskridende handling. Disse to formål kommer desværre til at spænde ben for hinanden, fordi der bliver presset alt for mange ting ind på bekostning af ganske simpel spændingsopbygning og en fremadskridende episk fortælling.
På tre sider bliver taget pillet af et hus, derefter danser Qajuuttaq trommedans, mens hans kone tilbereder kød, maden bliver fortæret med frisksamlet tang og så rejser de videre i to uger. På sin vis sker der jo alt for meget på disse sider, men samtidig er det dræbende kedsommeligt, fordi den historiske formidling kommer i førersædet her. Det bliver skiftevis til en historie om Qajuuttaq og formidling om hvalfangst, epidemier, beklædning, kajakker og masser af andre sæder og skikke i Grønland anno 1700. Valgreen og Godtfredsen forklarer i efterskriftet, at de ikke ville lave ’en illustreret historiebog’, hvilket de heller ikke gør. Det bliver i stedet 50 % illustreret historiebog og 50 % fortælling blandet sammen, men denne løsning kvæler fortællingen og giver samtidig en sammenpresset afliring af historiske fakta. Derfor går historien til tider næsten i stå for derefter at tage nogle store spring fremad i år, så næste episode og tilhørende historiske fakta kan fortælles.
Et godt bud på, hvordan man leverer historieformidling på en fængende måde, kunne være Emmanuel Roudiers Neandertal, som Cobolt udgav for nogle år siden. I bund og grund havde den samme intentioner som Valgreen og Godtfredsen, men i højsædet kommer en kamp på liv og død for at overleve som vanfør i en tid, hvor den stærkeste som udgangspunkt overlevede. I Gaven kommer der også liv på spil undervejs, men for abrupt til at skabe indlevelse i historien. Nuka K. Godtfredsen har med sin fotorealistiske stil ellers lagt grunden for, at en del af formidlingen i høj grad kunne overtages af tegningerne. Men generelt har Gaven megen teksttunge forklaringer, som om man har været bange for at lade billedsiden være en for aktiv del af fortællingen. På den baggrund er det svært at se, hvem der for alvor skulle komme til at læse Gaven, hvis ikke det blev som lektie i skolen eller af en svært historieinteresseret voksen.
Titel: Gaven
Karakter: 2/6
Forfatter/tegner: Lisbeth Valgreen og Nika K. Godtfredsen
Forlag: Nationalmuseet/ilinniusiorfik undervisningsmiddelforlag
Form: 50 sider i farver, hardcover
Vejl. pris: 195,-
ISBN: 978879756618
Udgivelsesår: 2015
Udgivelsesland: Danmark
Del på
