78 grader
Ny dansk graphic novel er uhyggeligt aktuel efter en sommer, hvor rekordhøje temperaturer har fået folk til at smelte væk i sydens sommervarme. I 78 grader viser Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel, hvilke konsekvenser det kan få, hvis vi blot lader temperaturerne løbe løbsk. Det er både spændende og stærkt foruroligende læsning!
Du kan fodre svin med dystopiske tegneserier. Zombie-apokalypser. Atomkrigs-ragnarok. Verden lagt øde af dødelige virusser. Vi har set det hele og mere til i tegnede udgaver.
Så når man som Bøgh Andersen og Gabel stævner ud med endnu en skildring af verdens undergang i stribeform, skal der gerne bringes noget nyt til bordet for at gøre indtryk.
Udgivelsens forside
Det er heldigvis tilfældet med 78 grader, der primært er målrettet yngre læsere. På effektiv og skræmmende vis maner historien til eftertanke og rummer også et filosofisk lag, der ofte går tabt i mange andre katastrofe-fortællingers tjubang.
På udgivelsens lidt over 100 sider følger læseren de to brødre Artam og Matti, der forsøger at overleve i en afsveden verden. Hver dag brænder solen ubønhørligt, indtil temperaturen når op på titlens 78 grader. Det er en verden blottet for planter, fugle, insekter,… ja, selv andre mennesker. Alt er udåndet og civilisationen gået til grunde i takt med at solens hede stråler har svitset alt levende. Tilsyneladende er de to brødre de eneste der er tilbage.
Hver dag er en kamp for overlevelse. Brødrene gennemsøger systematisk byens forladte huse efter dåsemad, fyldte vandflasker, solcreme og brændstof til de generatorer, der driver de få, livsnødvendige air condition-anlæg, der stadig virker.
Det bedste ville være at lede om natten, hvor temperaturen ’kun’ er over de 40 grader, men dét tør Artam ikke. For er det ikke som om, ’noget’ lurer på de øde, mørklagte gader udenfor? I stedet gennemsøger brødrene husene i de tidlige morgentimer, inden de dræbende solstråler bliver stærke nok til at gennemtrænge deres beskyttelsesbriller og flere lag tøj og solcreme.
Jeg vil ikke beskrive mere af handlingen her. Udgivelsen fortjener nemlig at blive læst uden for megen forhåndsviden om historiens uhyrlige temperaturstigninger og brødrenes oplevelser.
Undervejs rummer fortællingen også et overraskende twist, der indbyder til dybere, eksistentiel refleksion. Her hæver 78 grader sig med sit udsyn over den gængse dommedags-metervare.
Med udgivelsen fortsætter Bøgh Andersen og Gabel det parløb, der gav deres Skæbnemageren en Claus Deleuran pris for 2017s bedste debut. Året inden vandt Gabel samme debutant-pris med forfatteren Morten Dürr for 2016s Vand til blod.
78 grader bygger på en meget læsværdig novelle med samme titel af Bøgh Andersen. Den har tidligere været bragt i cli-fi og sci-fi antologierne Fimbulsommer og Skabt for hinanden. Novellen er i sin egen ret rigtig god, men Bøgh Andersen og Gabel folder historiens potentiale yderligere ud i deres tegnede udgave. Hist og her er der strammet op eller ændret enkelte detaljer i handlingen, så fortællingen står skarpere. Det fungerer rigtig godt og kender man novellen på forhånd, er det sjovt at se, hvordan teksten i tegneserien ofte er en direkte 1:1 gengivelse af novellens.
Man kan håbe på at andre forfattere og tegneserieskabere finder sammen om lignende projekter, for at dømme ud fra 78 grader egner det korte og fortættede novelleformat sig glimrende til ’tegneserie-ficeringer.’
Gabels streg og farvelægning står stærkt. Tegningerne er meget stemningsfulde og passer virkelig godt til historien.
Det solblegede miljø afspejles i en farvepalette holdt primært i meget lyse toner, hvor rød, gul og hvid flittigt bruges til at illustrere skarpt sollys og flimrende varmedis. Undervejs kommer også et par flashbacks, der helt i blåt er en fin, visuel kontrast til hovedhistoriens farver.
Det virker næsten forkert at skrive at man som læser nyder synet af civilisationens endeligt via de øde gader og forfaldne huse, brødrene gennemsøger. Men de færreste kan nok sige sig fri for en vis fascination af sådanne trøstesløse dommedags-miljøer.
Og Gabel giver den alt, hvad den kan trække! Det skorter ikke på forbrændte kroppe på vejene eller eksempler på overlevende, der har taget en hurtig genvej til døden ved at hænge sig fra træer eller skyde sig en kugle for panden. Af samme grund egner 78 grader sig kun til teenagere eller ældre læsere, selvom den umiddelbart markedsføres som børne- og ungdomslitteratur.
Hvis jeg skal pege på noget, der skurrer i mine øjne er det brugen af raster til skygger eller til at fylde flader ud med. I mine øjne ser det lidt gammeldags og billigt ud. Rasterne minder mig om tegneseriealbums fra 80erne, men det er selvfølgelig en smagssag.
Til gengæld forstår jeg slet ikke, at Gabel ikke har givet den mere gas på det vigtige udstillingsvindue som forsiden er. Historien rummer så mange muligheder for en dramatisk og dragende forside-illustration, at det er ærgerligt at forsiden blot rummer et stort og forbrændt 78 grader.
Forhåbentlig betyder den kedelige forside ikke at læserne overser 78 grader i butikkerne eller på bibliotekerne. For udover at den er velfortalt og elementært spændende, fortjener dens dagsaktuelle budskab et stort publikum: det vil gå grueligt galt, hvis ikke vi får stoppet klodens hedetur!
