Anmeldelse
Den nye serie Happy End lader sin 14-årige hovedperson opleve et velkendt og frygtet scenarie: verdens undergang og dén forråelse, der da kan opstå mellem de overlevende. Vil hver enkelt være sig selv nærmest når apokalypsen banker på døren? Eller vil medmenneskeligheden i sidste ende sejre?
I slipstrømmen på corona-pandemien og flere globale nedlukninger føles udgangspunktet for Happy End uhyggeligt velkendt og nærværende. Vi har alle i større eller mindre grad mentalt været samme sted som seriens persongalleri, der forvirrede, rådvilde og ængstelige skal forholde sig til en tilværelse, der nærmest fra den ene dag til den anden bliver vendt på hovedet. Seriens første del kommer nu på dansk som softcover-album fra Zoom og udkom oprindeligt på fransk i 2021. Da havde corona for længst givet os alle mindelser om ’det store kollaps’, som er albummets undertitel.
Bag serien står forfatteren Olivier Jouvray og tegneren Benjamin Jurdic. Jouvray har været involveret i flere forskellige serier på det fransksprogede tegneseriemarked og dialogen og handlingen er skrevet med sikker hånd. Jurdics streg er samtidig klar og udtryksfuld i en stil, der meget tydeligt trækker på den fransk-belgiske tradition. Håndværksmæssigt er der ingen slinger i valsen og som læser føler man sig hjemme fra start.
I Happy End del 1 møder læseren 14-årige Mollie, yngste i en familie bestående af far, mor og fire søskende. I en åbningssekvens over flere sider er man vidne til at Mollie optager en video, hun vil begrave i haven i en æske så den kan fungere som tidskapsel for fremtidige generationer. Det er en smart manøvre Jouvray og Jurdic her har udtænkt, for videoen giver Mollie mulighed for systematisk at introducere sin familie for de fremtidige seere – og dermed også os som læsere. Samtidig iscenesætter sekvensen allerede fra start Mollie som en slags teenage-prepper, der tydeligvis har katastrofe-scenarier på hjernen og aktivt forholder sig til, hvordan man bedst forbereder sig på civilisationens fald. Dét gør hun ikke mindst sammen med faderens arbejdsgiver, den pensionerede levemand Oscar, der på Mollies opfordring har opbygget et anseeligt forråd i kælderen til dét slot, han bor på.
Unge Mollie og den ældre Oscar virker for udenforstående som et umage makkerpar. Som læser kan man godt undre sig lidt over, hvordan lige dé to har fundet sammen om interessen i at forberede sig på det værst tænkelige. Det er ét af flere eksempler på, at serien lader noget være ufortalt, så læserne selv må udfylde de tomme huller.
Et andet eksempel er selve Mollies fascination af verdens undergang. Den illustreres eksplicit via video-tidskapslen i starten og små spor som en ’End of the World’-plakat på væggen i hendes teenageværelse eller et kort glimt af hendes yndlings-youtubekanal, hvor en prepper lægger videoer ud om, hvordan man overlever alene i skoven. Men vi får ikke mere viden om hendes forhistorie og baggrund for optagetheden af overlevelse. Nogle læsere vil nok føle det er frustrerende ikke at få mere kød på hovedpersonen fra start, andre kan omvendt føle det som en befrielse ikke at få proppet for mange forklaringer og udenomssnak ned i halsen.
For det ER vitterligt det store kollaps, der er i centrum for Happy Ends første del. På de 64 sider følger civilisationens fald en skabelon, der er set mange gange før på film, i TV-serier og tegneserier. I starten af albummet er alt stadig forholdsvis normalt og truslen rumler kun som ildevarslende baggrundsstøj via nyhedsudsendelser og begyndende små-hamstring i supermarkedet.
Herpå eskalerer tingene og situationens alvor går gradvist op for Mollie og resten af familien, indtil det endelig står klart, at de er nødt til at forlade alt, hvad de kender og drage ud mod en uvis skæbne i håb om overlevelse og sikkerhed. Undervejs optræder alle de klassiske katastrofe-situationer såsom frygten for ikke at have nok mad og vand, nødvendigheden af at skaffe overlevelsesudstyr og ikke mindst truslen fra andre, der måske kan være ude efter de samme, sparsomme ressourcer.
Det interessante er at vi i dette første bind faktisk ikke får forklaret de præcise omstændigheder bag dén sneboldeffekt, der gennem albummet får samfundet til at crashe og Mollies familie til at forberede sig på det værste. Det understreger at Happy End ikke er en serie, der fortaber sig i detaljer eller strækker handlingen unødigt langt ud. Der er fart over feltet og god fremdrift i historien, men undertegnede kunne nu godt have tænkt sig lidt mere baggrundsinformation om, hvad der egentlig er skyld i undertitlens store kollaps. Måske får vi flere brikker til puslespillet i næste album?
Uden at røbe for meget af handlingen i seriens første del begiver Mollie og hendes familie sig ud på en rejse, der rummer forskellige situationer og relationer, der lægger op til en længere, spændende historie. I dette første album er der hele tiden antydningen af noget faretruende og at det hele kan ramle omkring personerne, potentielt med meget alvorlig udgang. Det bliver dog ved antydningens kunst og seriens første del er dermed ikke lige så grum og helt så nervepirrende som de tegneserier med samme tema, vi tidligere har fået på dansk, f.eks. Zooms fænomenale Alene-serie, Resten af verden / Verden bagefter fra Fahrenheit, Børnenes jord fra forlaget Forlæns eller Faraos Cigarers udgivelse af Den døde kæmpe-serien.
Alle de nævnte titler er elementært spændende ’efter katastrofen’ historier, hvor læseren sidder på kanten af stolen og med hjertet i halsen som vidne til hovedpersonernes overlevelseskamp. Happy End kridter med dette første album banen op til noget, der potentielt kan give samme intense læseoplevelse, og det skal blive spændende at følge persongalleriets videre færd. Det store kollaps er nemlig en lovende start, men serien finder forhåbentlig også et ekstra gear fremadrettet, så den som helhed kan måle sig med andre post-apokalyptiske tegneserier, vi har fået i dansk oversættelse.
