Det er i flere omgange blevet spået, at de ellers vildt succesfulde superheltefilm var en døgnflue, en dille, et fænomen, der ville klinge af, når de – meget snart – ikke længere ville være i stand til at hive nye kaniner op hatten.
Men med Joss Whedons overraskende veloplagte ‘The Avengers’ er det svært at tro på andet, end at superheltefilmene er kommet for at blive. Som bekendt repræsenterer ‘Avengers’-filmen en storsatsning fra Marvel, der selv har produceret filmen samt den omfattende konstruktion af film, der ledte hen mod ‘Avengers’; ‘Iron Man’ 1 og 2, ‘Incredible Hulk’, ‘Thor’ og ‘Captain America’, som alle var ledsaget af en lille cliffhanger efter rulleteksterne, hvor SHIELD-agenter pludselig dukker op, og lokker med ’Avengers Initiative’.
Men det er i virkeligheden, som om alle superheltefilm har bygget op til ‘The Avengers’, som er den første af slagsen, der helt rent rammer den magiske balance mellem drama, eventyr, soap og visuel bravour. ‘Thor’ er f.eks. først og fremmest en ren eventyrfilm, ‘Captain America’ en krigsfilm og Christopher Nolans ‘Batman’ en mørk thriller; alle selvfølgelig med superhelteelementer. ‘The Avengers’ er naturligvis først og fremmest en actionfilm, men en actionfilm, hvor der også er action, når heltene småsludrer i stille stunder. Hver helt repræsenterer et skarptskåret værdisæt, en præcist defineret personlighed, og derfor er alle udvekslinger af replikker og slag en udveksling af ideer om, hvordan kagen skal skæres, om, hvor skabet skal stå.
Som vi alle ved fra forfilmene, er det vores egen Loke, der skaber en ballade så stor, at Nick Fury fra SHIELD indkalder ‘Earths mightiest heroes’. Loke har nemlig stjålet den totale terning, åbner en intergalaktisk portal, som leder horder af grimme og onde chetaurier ned på jorden, som naturligvis skal gendrives af Avengers, samtidig med at Loke klart nok skal have nogle bank. Men det er ikke så nemt, når man ikke kan arbejde sammen, og teamwork er som bekendt en svær disciplin for store egoer, som der er mange af i filmen: foruden Thor, Iron Man, Captain America, Hulk og Nick Fury er også Black Widow og Hawkeye kommet til (efter bittesmå medvirkender i hhv. ‘Iron Man 2’ og ‘Thor’).
Filmens centrale attraktion er den intelligente, spændende og morsomme skildring af, hvordan disse kæmpeegoer må lære at arbejde sammen. I optrin efter optrin afprøves forskellige modeller for samarbejde, nogle gange lykkes det, andre gange lykkes det ikke (Tony Stark aka Iron Man aka Robert Downey Jr. har naturligvis sine egne selvovervurderende ideer, som alle tager udgangspunkt i eget lederskab).
Joss Whedon har skrevet og instrueret, og han har vist sig som den rette mand til opgaven. Whedon tilhører den nye generation af fortællere, som har defineret den moderne, karakterdrevne superheltehistorie, der nok stadig hylder kulørte klicheer, men karakteriseret ved stor følsomhed og intelligens. Whedon giver plads til at vise karaktererne, men også deres brister og giver overraskende meget plads til netop at skildre menneskelige egenskaber, fremfor superkræfter, i en ellers handlingsmættet fortælling.
Whedon har som instruktør og forfatter en fantastisk sans for humoristisk timing. Han snyder publikum, twister scener med legende lethed og besidder et nærmest ufatteligt overblik i en film med i omegnen af 10 hovedpersoner og et hav af bigurer; man er aldrig i tvivl om, hvor figurerne er, hvor de kommer fra, og hvor de er på vej hen. Der er noget på spil hele tiden, hver eneste scene er ladet med spænding, og den lange række af set-ups og pay-offs er sublimt doceret – Avengers kører med guddommelig ésprit.
En anden central kvalitet ved ‘The Avengers’ er, at den har genuin bred appel. Der er ikke meget fanservice, forstået som indforståede vittigheder kun henvendt til de indviede. ‘Avengers’ viser forbilledligt genrens og superheltekarakterernes kvaliteter frem til et publikum, som ikke tidligere har stiftet bekendtskab med ’den slags’. Ingen lukket drengeklub her, ‘The Avengers’ vil tværtimod nærmest gerne prale ud over verdens tage med, hvor fede superhelte kan være.
Der er nu bare tilbage at konstatere, at Marvel er lykkedes med et gigantprojekt, der, hvordan man end vender og drejer det, havde alle odds mod sig. Ballet åbnede med ‘Iron Man’ i 2008 og er fire år senere i mål med ‘Avengers’, mens flere film er lige om hjørnet. At slippe af sted med et projekt, hvor en række film både skulle levere toptunet og kreativ popcornunderholdning til masserne og samtidig tjente som kalkulerede komponenter i et større puslespil, der skulle ende med team-up-filmen ‘Avengers’, er utroligt i en branche, hvor kreativ kontrol ofte udfordres og udvandes af studiechefers luner.
Excelsior!
Karakter: 5/5
Titel: The Avengers
Instruktør: Joss Whedon
Længde: 2 t 20 minutter
Premiere: 26. april
