Engle vs. Dæmoner
Den kosmiske fred mellem engle og dæmoner afhænger af svaret på et enkelt, men ikke simpelt, spørgsmål: er det arv eller miljø, der bestemmer, hvordan vores personlighed udvikler sig?
Hvordan ville du reagere, hvis du pludselig fandt ud af, at du var en dæmon? Eller hvis du var engel? Reaktionerne vil nok være lidt forskellige, men det er ikke desto mindre det, Rosa og Zacharias oplever. En dag at vågne og opleve, at der er magiske kræfter, en form for profeti og mange skabelser, der har en mening om en.
For at skabe fred mellem og engle og dæmoner blev to børn af hver slægt placeret hos menneskene. Dæmonbarnet skulle vokse op i et hjem med positiv energi, mens englebarnet skulle vokse op i et hjem med negativ energi. For at teste tesen om hvad der er afgørende: arv eller miljø.
Nu er babyerne blevet til teenagere, og de aner intet om Himlen, Helvede og den skrøbelige fred.
Nu begynder deres kræfter at røre på sig, og de opdager, at det ikke er alle, der er lige venligt stemt overfor dem – faktisk er der mange, der er imod freden og gerne vil have krigen tilbage.
Men når man er teenager, er man ikke vild med at få at vide, hvad man skal gøre – eller ikke gøre. Så da Domsmanden – fredsskaberen og ham der har placeret børnene på jorden – kontakter dem og fortæller dem, hvordan det hænger sammen, nægter de selvfølgelig at lytte. Som teenagere nu en gang gør.
Uden at spoile kan det godt siges, at historien sluttes uforløst og i ingenmandsland, da hverken Rosa eller Zacharias vil forstå sandheden: at de er de eneste, der kan forhindre verdens undergang.
Superheltevibes
Både forside og indhold kan henlede læserens tanker på superhelte. Vi har de gode, de onde og kampen imellem dem. Der er gråzoner, selvfølgelig, for selv skurkene kan have gode dage, og heltene kan have dårlige.
På forsiden er der stor overskrift, flammer, en ”typisk” dæmon og en ”typisk” engel, samt Rosa og Zacharias. Når der skrives ”typisk” menes der henholdsvis med trefork, flammer og et ondt glimt i øjnene eller ophøjet, rolig og storslået.
Indeni er der masser af action. Store kampscener, tju-bang og eksplosioner. Der er klassiske striber, men også sider der bryder rammerne. Store helsides illustrationer eller felter i felterne. Historien er også inddelt i kapitler, og hvert kapitel har en flot stor illustration.
Alt det superhelteagtige er måske at forvente, når tegner Peter Snejbjerg og forfatter Peter J. Tomasi begge har arbejdet for store tegneserieforlag, bl.a. Image Comics, og begge har arbejdet på forskellige superheltetegneserier.
For at gøre det endnu mere superhelteagtigt har både Rosa og Zacharias et kæledyrssidekick der både bringer dem i problemer, men også redder dem ud af dem igen.
Hvad bestemmer så?
Vi får ikke det endelige svar på, hvad der bestemmer – arv eller miljø – men forhåbentlig kommer der flere bøger i serien, så vi kan nærme os et svar.
Det er dog interessant at se, hvordan Rose og Zacharias vælger at håndtere deres nyfundne kræfter og i de handlinger, er det faktisk svært for læseren at vurdere, hvad resultatet bliver.
Selvom de er overnaturlige væsener, reagerer de meget menneskeligt på de prøvelser og udfordringer, de bliver udsat for, og hvem husker ikke, hvor vanskeligt det var at være teenager? Så forestil dig også at finde ud af, at du er en engel eller dæmon oveni.
Dog et opmærksomhedspunkt her til sidst. Det er en relativ teksttung tegneserie, og selvom alderen er 12-16 år, er den måske også for teksttung for den målgruppe – i hvert fald i de yngste. Det er ikke en tegneserie man bare suser igennem, men derimod kræver den fordybelse for at få det hele med.
