
Skrevet af Marvel-Morten, illustreret af Mark Borello
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Når man er læser og samler af superhelte, er der altid to store dyr i åbenbaringen, som ingen kan komme uden om:
Marvel.
DC.
Er du til Beatles eller Rolling Stones?
Er du til Star Trek eller Star Wars?
Kim og jeg er til det HELE!

Lige nu topper DC Comics salgslisterne, og det er især med deres “Absolute Universe”. Med god grund.
I “gamle” dage kunne man være enten DC-fan eller Marvel-zombie, men man kunne ikke være begge dele, og det var en sensation, når tegnere og forfattere bevægede sig fra den ene lejr til den anden.
Men det var før i tiden, og nu hopper og springer de kreative kræfter (og deres fans) frem og tilbage …
… hvis de da ikke starter deres eget, men det er en helt anden snak.
Dog er det, som om der er et kæmpe pendul, der svinger imellem Marvel og DC.
Et pendul ladet med talent og idéer.
Og her de sidste par år har pendulet virkelig svunget til DC’s fordel.

Det seneste store “event” fra DC var “Knock Out”. Et fjollet koncept, hvor de store figurer skulle kæmpe mod hinanden, indtil der var én vinder. Men på forunderlig vis var resultatat en topunderholdende serie.
Supersnak har udråbt 2026 til “The Year of History”, men vi tager en afstikker til nutiden, hvor DC har bragt Marvel til tælling.

Absolute Martian Manhunter er som intet andet på hylderne fra de store superhelteforlag.
Bare rolig, der er uendelige omgange i denne “kamp”, og findes der noget bedre end en dramatisk comeback-historie?
Men for øjeblikket sidder Marvel i sit ringhjørne og prøver at komme til hægterne.
Det eneste, du skal gøre, er at åbne for Supersnak og høre dine to topreportere berette om denne dramatiske kamp.

DC K.O.
God lyttehygge og vi ses om to uger!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello







